Forside  |  Links  |  Forum  |  Gæstebog  |  Webmaster  |  Quiz  |  Nyhedsbrev  |  Webnyheder

 
   

Søgning  |  Sitemap

 

 

Nyheder

Artikler

Galleri

Film

 

Bæltekøretøjer

Hjulkøretøjer

Helikoptere

UAV

 

Udfasede køretøjer

Udenlandske køretøjer

Ammunition

Panserværnsvåben

 

Bøger

Udrustning

Udstillinger

Mærkedage

  

 
Bjærgningstjenesten ved kamptropperne

SSG N. M. Christensen, Hærens Kampskole
Kentaur 1/2003

Mit indlæg tager udgangspunkt i spørgsmålet: ”Har vi de nødvendige bjærgningsmidler og hvad skal vi bruge disse midler til”?

Bjærgningstjenesten synliggøres

Tidligere var bjærgningstjenesten ikke et område, der tiltrak sig den store opmærksomhed. I tiden med Centurion bjærgningsvogn var bjærgningssektionen et sted hvor man ”bare” flyttede over til, når de var væk fra tjenesten for at udnytte den opsparede civile uddannelse (CU). Efter indsættelsen i Bosnien blev bjærgningstjenesten et fagområde, der blev prioriteret meget højt.

Bjærgningssektionen

Bjærgningssektionen i panser- og panserinfanteribataljoner er normeret med 1 Mercedes GD til sektionsføreren, en bjærgningsvogn Leopard som primært skal støtte kampvogne, og en bjærgningsvogn M578 der primært skal støtte de pansrede mandskabsvogne. Endelig er de 3 rendegravere til felt befæstningsarbejde i bataljonen også placeret i bjærgningssektionen.


M578 ARV

Flotbringning

Alle underafdelinger og selvstændige delinger råder over et motorkøretøj monteret med spil til flotbringning, så underafdelingen selv kan frigøre køretøjer, der måtte sidde fast, hvor der ikke er behov for et bjærgningskøretøj.

Bjærgningsopgaver

Bjærgningssektionen løser så alle andre opgaver. Opgaverne omfatter alt fra bjærgning, bugsering fra forreste linie tilbage til fremskudt forsyningsområde, bugsering mellem fremskudt forsyningsområde og forsyningsområdet, løft i forbindelse med reparation af skader, hjælp til faskineløft o.l.

Ifølge udviklingsskitse for logistik i hæren kan en bjærgningsvogn Leopard eller M578 i gennemsnit nå at løse 6 opgaver i døgnet, forudsat at bjærgningsvognene kan køre hele tiden og ikke anvendes til støtte for reparationstjenesten.

Støtte fra trænbataljonen

Bataljonen har endvidere mulighed for at rekvirere bjærgningsstøtte fra vedligeholdelseskompagniet i trænbataljonen, der fremsender støtten til bjærgningspunktet. I vedligeholdelseskompagniet indgår en bjærgningsdeling som råder over 6 hjulbjærgningsvogne og en M578 - altså ingen pansret bjærgningsvogn, tung kapacitet.

Skader ved kamphandlinger

Jævnfør udviklingsskitse for logistik i hæren vil det højeste antal skadede køretøjer på grund af kamphandlinger være 30 % af antallet af køretøjer. Af disse skadede køretøjer vil 10 % være totalskadet, 70 % skal evakueres til bataljonens egne faglige installationer og de sidste 20 % skal transporteres længere bagud i systemet.

Panserbataljonen

I en panserbataljon er der 30 kampvogne og 29 pansrede mandskabsvogne. I en panserinfanteribataljon er der 10 kampvogne og 42 pansrede mandskabsvogne.
Hvis disse beregningssatser overføres til panserbataljonen vil det højeste antal skadede køretøjer være 30 x 0,3 = 9 skadede kampvogne og 29 x 0,3 = 9 skadede pansrede mandskabsvogne. I begge tilfælde vil 1 af de 9 køretøjer være totalskadet, og skal ikke bjærges. Af de resterende 8 skal 6 bjærges og bugseres til det fremskudte forsyningsområde. De resterende 2 skal bjærges til fast banet vej, således de kan afhentes af vedligeholdelseskompagniet.

Panserinfanteribataljonen

Hvis disse beregningssatser overføres til panserinfanteribataljonen vil det højeste antal skadede køretøjer være 10 x 0,3 = 3 skadede kampvogne. Af disse vil 1 være totalskadet og skal ikke bjærges, og de resterende 2 skal transporteres tilbage til egne faglige installationer. Der vil være 42 x 0,3 = 13 skadede mandskabsvogne. Af disse vil 1 være totalskadet, 8 skal bjærges til det fremskudte forsyningsområde eller bataljonens forsyningsområde, de sidste 4 skal bjærges til fast banet vej, således de kan afhentes af vedligeholdelseskompagniet - altså 3 kampvogne og 3 pansrede mandskabsvogne der ikke kan bjærges, det tal akkumuleres i de efterfølgende kampdøgn. Hvornår mistes bataljonens kampkraft?


Leopard 1 Biber ARV

Har vi bjærgningskapacitet nok?

Som tidligere nævnt er kapaciteten for en bjærgningsvogn beregnet til 6 opgaver i døgnet, det vil give bjærgningssektionen mulighed for i gennemsnit at løse 12 opgaver i døgnet.

I en panserbataljon indsat i kamp vil der forventeligt være 16 opgaver på et kampdøgn, og ved en panserinfanteribataljon vil der være 14. Der er altså ikke bjærgningskapacitet i bjærgningssektionen til at håndtere kampbataljonens pansrede køretøjer. Kampbataljonens hjulkøretøjer er ikke medregnet i opgørelsen!

Hvor støttes vi fra?

Brigaden kan disponere over Vedligeholdelseskompagniets bjærgningsdeling, der består af 1 M578 og 6 hjulbjærgningsvogne. Det er vigtigt at husk, at 6 af de 7 bjærgningsvogne som bjærgningsdelingen råder over ikke er pansrede. Det gør dem mindre egnet til at køre frem til forreste linie.

Løfteopgaver i f.m. reparationer

Ovennævnte skadede køretøjer er skadet i forbindelse med kamphandlinger, hvorfor der i forlængelse heraf skal gennemføres en del reparations- og vedligeholdelsesarbejder ved bataljonens faglige installationer. En del af disse arbejder kræver krankapacitet til løft af motorer, tårn m.v.

Som det måske er læseren bekendt, er der ikke tilstrækkelig løftekapacitet i bataljonens forsyningsområde.

I det fremskudte forsyningsområde er der kun kranen på mekanikerens pansrede mandskabsvogn, og den kan kun løfte 1350 kg i 3 meters afstand, i 2,25 meters afstand kan den løfte 2200 kg og i 1,65 meters afstand kan den løfte 3 ton.

Det betyder at alle løfteopgaver i forbindelse med reparation af kampvogne skal foretages af bjærgningssektionen, med mindre bataljonen placerer sine faglige installationer på et værksted, der har løftekapacitet til minimum 4,5 ton og gerne 6,5 ton (vægten af en kampvognsmotor til Leopard 1 vejer 4,5 ton og til Leopard 2 ca. 6,5 ton).

Antallet af hjulkøretøjer

Et andet forhold er antallet af hjulkøretøjer.

Alene i stabsunderafdelingen er der langt flere hjulkøretøjer end bataljonens samlede antal bæltekøretøjer.

I panserbataljonens stabseskadron er der 68 hjulkøretøjer og i panserinfanteribataljonens stabskompagni er der 78 hjulkøretøjer. Nogle af disse hjulkøretøjer transporterer drivmidler og ammunition, andre er platforme for de langtrækkende panserværnsvåben eller de anvendes til at trække bataljonens tunge morterdeling og er derfor meget værdifulde elementer i bataljonens kamp.

Bjærgningsopgaverne må prioriteres - nogle opgaver må vente.

Principielt er alle hjulkøretøjer vigtige i panser- og panserinfanteribataljoner, og jeg finder det ikke nødvendigt at indsætte beregningsfaktoren fra udviklingsskitse for logistik i hæren på hjulkøretøjerne. Der er flere hjulkøretøjer end bæltekøretøjer, og der er ikke bjærgningskapacitet nok til at dække bæltekøretøjerne.

Som det forventede behov for bjærgningsstøtte ser ud, må vi indstille os på at efterlade værdifuldt materiel. Vi har ganske enkelt ikke bjærgningsvogne nok til at løse opgaven ved kamptropperne og i den rigtige type og konfiguration.

Løsningsmuligheder

Der er sikkert mulighed for at omfordele bjærgningsvognene inden for de enkelte bataljoner i brigaden, men når bataljonen skal afgive sine bjærgningsvogne til andre enheder, mister bataljonen også sine evner til selv at foretage den nødvendige reparation på sine kampvogne, da løftekapaciteten samtidig forsvinder.

Hæren kunne med enkelte midler fjerne en del af arbejdspresset på bjærgningssektionen. Dette kunne gøres ved at tilføre den nødvendige løftekapacitet til bataljonens forsyningsområde i f.m. diverse vedligeholdelsesarbejder. Bjærgningssektionen kunne så koncentrere sig om at udføre bjærgningsopgaver.

Skal vi anvende kampvogne til at slæbe havarerede kampvogne tilbage?

Det er også muligt at pålægge de enkelte eskadroner selv at slæbe deres skadede kampvogne tilbage til forsyningsområdet med en af eskadronens øvrige kampvogne. Det vil dog betyde, at eskadronen i stedet for at miste 10 % af eskadronens ildkraft - i stedet mister 2 x 10 % i denne fase. Det er en meget dyr løsning at vælge.

Denne løsningsmodel vil desværre være nødvendig når Den Danske Internationale Brigade bliver udrustet med Leopard 2 kampvogne. Hærens nuværende Leopard bjærgningsvogne vejer 20 ton mindre end Leopard 2 og kan derfor ikke slæbe Leopard 2 i terræn. Indtil Forsvaret indkøber bjærgningsvogne, der har tilstrækkelig motorkraft og vægt til at håndtere Leopard 2 kampvogne, skal eskadronchefen være klar til at bruge en af sine øvrige kampvogne til at slæbe en eventuel defekt kampvogn ud til fast banet vej.


Leopard 2A5

Den bedste løsning

Den bedste løsning af bjærgningsbehovet ved kamptropperne er at indkøbe pansrede bjærgningsvogne i et antal, der gør det muligt at knytte en bjærgningsvogn til hver af de pansrede underafdelinger ved kamptropperne. Det bliver dyrt, men jeg mener ikke, at vi har råd til at lade være.