Forside  |  Links  |  Forum  |  Gæstebog  |  Webmaster  |  Quiz  |  Nyhedsbrev  |  Webnyheder

 
   

Søgning  |  Sitemap

 

 

Nyheder

Artikler

Galleri

Film

 

Bæltekøretøjer

Hjulkøretøjer

Helikoptere

UAV

 

Udfasede køretøjer

Udenlandske køretøjer

Ammunition

Panserværnsvåben

 

Bøger

Udrustning

Udstillinger

Mærkedage

  

 
Bygget til krig

Jakob Schultz
Upfront 1/2005

Offroaderen over dem alle - den mere end tre ton runger Hummer er blevet en legende på hjul efter den har været indsat i krigsområder flere steder i verden. Den danske hær har 30 eksemplarer af denne effektive køremaskine.

Bakken foran os virker enorm, og de gamle hjulspor fra Leopard kampvognene er så dybe og bløde, at det virker som en uoverkommelig opgave at forcere området i bil. Men den tanke er kortvarig, for få sekunder senere er det uvejsomme terræn passeret uden problemer. Med en hul og dyb brummen fra den 160 heste stærke dieselmotor, der sluger en liter brændstof for hver fire kilometer, har Hummeren bevist sin styrke og klart udfordringen uden problemer. Den amerikanske offroader forcerer enhver forhindring og dens grænser for hvad den kan er små. Køreegenskaberne er formidable i det sandede og bakkede øvelsesterræn ved Oksbøl lejren, hvor Upfront har fået lov til sidde bag rattet i den amerikanske Hummer, som den danske hær har købt 30 eksemplarer af i 1999.


Dansk Hummer med TOW missilstyr

Special design

I militæret kaldes en Hummer for en Humvee. Det er et kælenavn for den militære betegnelse HMMWV, der står for High Mobility Multipurpose Wheeled Vehicle.

Bilen er intet mindre end kongen over offroaders, og den militære udgave er bygget direkte til krig. Dens fordele er mange, for den kan bruges til mange forskellige militære operationer for den er hurtig, fleksibel og meget mobil, hvilket gør den til et af de foretrukne køretøjer i den amerikanske hær. Det er da også i den amerikanske hær at Humvee blev verdenskendt, da billeder af General Schwarzkopf triumferende ved siden af sin Humvee løb verden rundt under Goldkrigen. Selvom Hummer findes i en civil udgave, så er det et ægt militærkøretøj, som blev udviklet i 1983. Også den danske hær har set fordelene ved Humvee, og i 1992 kom den i produktion til privatmarkedet.

I forhold til den private udgave, så er motoren i militærudgaven modificeret. Gearkassen i de danske Humvees er firetrins automatisk, og bilen har 160 heste uden turbo. Drejningsmomentet er det vigtige. Ophænget og undervognen er det samme som o den civile udgave. Derudover har militærudgaven massive gummiringe i hvert dæk, så det er muligt at køre videre, hvis den punkterer. Bilen klarer en strækning på 40 kilometer med fire flade dæk med en hastighed på 40 km/t.

- Hummer er den ultimative bil til det, den er beregnet til. Den er bredt anvendelig, og der er mange fordele ved bilen. Det er også meget nemt at finde reservedele til. Hvis vi er ude med amerikanerne, er der hurtigt adgang til de fleste dele, forklarer seniorsergent Henrik Munch Andersen fra Panserværnssektionen ved Hærens kampskole.

En vild oplevelse

besætningen på en Humvee består af tre mand. En gruppefører, en skytte og en kører/hjælper. De er alle uddannet til at kunne betjene TOW-systemet. Der er fire grupper Humvees i en deling. Derudover er der en delingsfører og en næstkommanderende. En af dem, der kender Hummer-bilen ned i mindste detaljer er overkonstabel-1 Kennet Hansen, der er uddannet skytte på TOW våbensystemet og også er blevet omskolet til at køre Hummer.

 For at køre Hummer skal du gennem en omskoling på en uge, hvor du lærer alt det tekniske om bilen, man lærer hvor alting sidder i motoren, og man lærer at køre bilen på både landevej og så terrænkørsel. Du skal lære at læse terrænet og holde øje med vand, fordi bilen har en speciel indsugning, der ikke må komme vand i. Ellers gælder det om at lære de forskellige terrænformer som sand, vand og klitter, og så finder man efterhånden ud af, hvad bilen ikke kan. På den uge, hvor man omskoles, er det tilladt at køre fast lige så meget man vil for netop at lære, hvor grænsen den er, siger Kennet Hansen og forklarer:

- Jeg har prøvet at hænge med undervognen på en forhindring. Det den ikke kan klare er en spids forhøjning, hvor man kører lige op over. Så hænger bilen fast, så man skal i stedet køre skævt ind på forhindringen for at komme over. Det er en sjov bil og en fed oplevelse at køre rundt i den her ude i terrænet. Det kan man godt få et kick af.

Ligesom resten af besætningen på Humvee er Kennet Hansen også uddannet til skytte på TOW-systemet.

- Det tager et par uger at blive uddannet til at håndtere TOW. Det er meget nemt at skyde med TOW. Man skal bare følge målet med sigtet og så skyde af, så rammer den. Der er en del teknik, man også skal lære, men ellers er det rimeligt simpelt at skyde med systemet, siger Kennet Hansen.


Dansk Hummer med TOW missilstyr

Effektivt våbensystem

En Humvee kan bygges efter præcise behov, ønsker og hvilke opgaver, den skal bruges til. Den kan være uden beskyttelse eller være pansret og udstyres med de våben en given opgave kræver. De danske Humvees er ikke pansrede, men glas og karrosseri kan modstå 2,6 grams granatfragmenter, der kommer flyvende med 650 meter i sekundet. De danske Humvees er udstyrede med de såkaldte TOW II våbensystemer, der kan affyre panserværnsraketter, der har en rækkevidde på 3,7 kilometer. TOW II er den amerikanske betegnelse og står for Tube-Launched, Opticaly-Tracked, Wire-Guided Missile.

TOW II er et våbensystem, der består af et 147mm raketstyr. Systemet har en computer, der styrer raketten, et dagsigte med 13 gange forstørrelse og et natsigte med 4 og 12 gange forstørrelse. Natsigtet er samtidig det termiske overvågningssystem, så man ved hjælp af de forskellige varmeudstrålingsgrader kan skelne materialerne i kikkerten fra hinanden i form af et varmebillede.

Systemet er meget driftsikkert og blev brugt første gang i Vietnamkrigen i 1972. I dag bruger mere end 40 lande systemet. Det er et meget præcist våbensystem med en træfprocent på over 90. Det laver en begrænset skade, og skader kun det mål, raketten rammer og ikke omkringliggende bygninger. Derfor kan skytten ramme et mål meget præcist ved hjælp af sigtet. Skytten peger sigtekornet mod målet og to små styrewirer, der hænger fast i raketten, betyder, at man kan styre den hele vejen mod målet. De missiler som man har i Danmark, kan nedkæmpe alt kendt panser på markedet. En TOW II raket indeholder omkring seks kilo sprængstof og det bedste missil kan gennembryde 1000 millimeter. Derudover findes der en type, som endnu ikke er kommet til Danmark. Den flyver hen over skyttens sigtelinie og detonerer ned oveni en kampvogn.

I 2007 introducerer amerikansk militær en ny type TOW, hvor wirerne forsvinder og teknologien i stedet bliver trådløs, så man bliver helt fri for wirerne.