Birgitte Svennevig
Ingeniøren (ing.dk)

Nyt dansk panserværn er både lettere og stærkere end traditionelle panserstålplader.

Et nyt materiale af keramik og kevlarplader skal beskytte de danske soldater i Afghanistan mod de frygtede vejsidebomber. (Grafik: Martin Kirchgässner - Kilde: Tencate)

Danske ingeniører har udviklet et nyt pansersystem, der effektivt stopper projektiler fra vejsidebomber, der alt for ofte dræber soldater i Irak og Afghanistan.

Det er den danske afdeling af hollandske Tencate, der står bag udviklingen af pansersystemet, og her er direktør Peter Bertelsen ikke i tvivl om, at det nye panser vil redde mange soldaters liv.

Armourtex BM, som panseret hedder, skal monteres på ydersiden af panserkøretøjer, hvor det effektivt beskytter køretøjets kabine med typisk op til ti soldater.

Desuden har materialet en anden uomtvistelig fordel, der gør det realistisk at bruge det: Det vejer meget mindre end de panserstålplader, der er den traditionelle beskyttelsesform.

Armourtex BM, der består af et lag keramik og et lag kevlarlignende fibre, vejer 220 kg pr. kvadratmeter. Et køretøj kan have brug for op til 20 kvadratmeter beskyttelse, men ofte er det nok at beskytte fire-fem kvadratmeter overflade.

Hvis køretøjet skulle opnå samme beskyttelsesgrad med traditionelt panserstål, skulle stålet være så tykt, at vægten ville blive ca. 600 kg pr. kvadratmeter.

Hemmeligt bindemiddel

Hemmeligheden bag det nye, lettere og tyndere pansersystem ligger i den måde, keramik og fiberlaget er bundet sammen på.

»Fiberpladerne har en så ekstremt høj overfladespænding, at intet kan sidde fast på dem med almindelige former for bindemidler. Derfor har vi udviklet et bindemiddel, der binder keramikplade og fiberplader effektivt sammen,« forklarer Peter Bertelsen.

Mere vil han ikke oplyse om det bindemiddel, der er så hemmeligt, at kun fire-fem personer kender opskriften på det.

For at holde på hemmeligheden vil opskriften på bindemidlet heller ikke blive patenteret.

»Jo længere tid opskriften er hemmelig, jo længere tid går der, inden fjenden udvikler nye våben, der kan trænge gennem materialet,« konstaterer Peter Bertelsen.

Det danske forsvar har endnu ikke udstyret sine pansrede køretøjer i Afghanistan og Irak med materialet, men andre lande har købt og monteret en tidligere version af materialet.

»Vi har leveret til tre Nato-lande, der har haft det i brug i et stykke tid. Deres køretøjer har været ramt flere gange af vejsidebomber, og hver gang har beskyttelsen virket effektivt. Ingen er døde,« fortæller Peter Bertelsen.

Han vil ikke gå i detaljer med, hvilke landes forsvar, der har købt beskyttelsematerialet, men han anslår, at ca. 100 køretøjer pt. er udstyret med det.

Dansk interesse, men ingen penge

Vejsidebomber er en af de største trusler mod både danske og udenlandske soldater i lande som Irak og Afghanistan. Derfor hilses Armourtex BM velkommen af Hærens Kampskole.

»Det er en meget spændende udvikling«, siger major Steen Holm Iversen, chef for studie- og udviklingssektoren i panserafdelingen ved Hærens Kampskole, hvor ansvaret for beskyttelsen af danske panserkøretøjer ligger.

Majoren peger på, at udviklingen inden for vejsidebombebeskyttelse af køretøjer har stået stille længe.

Ifølge Steen Holm Iversen er der i øjeblikket ikke penge på forsvarets budget til ekstra beskyttelse af de 100-150 danske pansrede køretøjer, der kører rundt i udlandet.

19. december blev tre danske soldater dræbt og en hårdt såret af en vejsidebombe, og den 23. december ramte endnu en vejsidebombe et dansk køretøj. Her slap alle heldigvis uskadte fra angrebet.

Sådan virker vejbomber

Vejsidebomber af typen EFP (Explosive Formed Projectile) er udviklet af irakiske terrorister og er langt mere præcise og kraftige end de oprindelige IED-vejsidebomber (Improvised Explosive Device).

Som navnet EFP antyder, former eksplosionen en metalkappe til et ca. 500 gram tungt projektil, der ofte vil trænge lige igennem selv et pansret køretøj. Eksplosionen sender det ca. 500 gram tunge projektil af sted med en fart af to km pr. sekund.

EFP-bomberne er ofte serieforbundne og kan udløses på flere måder, for eksempel via mobiltelefoner.