Forside  |  Links  |  Forum  |  Gæstebog  |  Webmaster  |  Quiz  |  Nyhedsbrev  |  Webnyheder

 
   

Søgning  |  Sitemap

 

 

Nyheder

Artikler

Galleri

Film

 

Bæltekøretøjer

Hjulkøretøjer

Helikoptere

UAV

 

Udfasede køretøjer

Udenlandske køretøjer

Ammunition

Panserværnsvåben

 

Bøger

Udrustning

Udstillinger

Mærkedage

  

 
De første nye Piranhaer er kommet

Pia Aaholm Gadeberg, Hærens Materielkommando
Hærnyt 3/2005

Hærens Materielkommando har underskrevet en kontrakt med det schweiziske firma MOWAG om levering af i alt 91 pansrede hjulkøretøjer af typen PIRANHA IIIC.

De første er leveret

De første 11 Piranhaer er – efter at være klargjort til udlevering ved HMK A/S i Hjørring – ankommet til Hærens materielkommando. To af dem er udlånt til Hærens Kampskole, der skal stå for bruger- og MBI uddannelsen. De resterende ni Piranhaer står ved Hærens Materielkommando, hvor Hærens Hovedværksted er i gang med at indbygge ambulanceinteriør (bårer, skabe m.v.), lave småjusteringer på kommunikationsudstyret samt klargøre dem til syn ved blandt andet at påmontere det lovpligtige nærzonespejl. Herefter vil de indgå i uddannelsespuljen ved Hærens Kampskole og Hærens Logistikskole.


Den nye danske Piranha IIIC

Forskellige udgaver

De 91 køretøjer bliver leveret i forskellige udgaver, så de kan løse bestemte operative opgaver. I perioden fra april til juli 2005 leverede MOWAG 16 stk. ambulancer, fra april 2006 til februar 2007 leveres 53 stk. infanterikøretøjer og seks stk. føringskøretøjer forventes leveret fra september til november 2006. Endelig vil 16 stk. opklaringskøretøjer blive leveret fra fabrikken i Schweiz i perioden fra marts til juli 2007. De første ambulancer skal efter planen bruges i internationale operationer fra februar 2006, hvor de blandt andet skal erstatte den nuværende SISU ambulance.

I forhold til de tidligere udgaver af Piranhaen er de nye køretøjer blevet forbedret på flere områder. Eksempelvis er den nye Piranha blevet 40 cm længere og udstyret med en mere miljøvenlig motor og en simplere opbygget undervogn, der gør den mere robust og sikker.