Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter
Forsvaret 3/2007

Hvor sejt er hærens nye patruljekøretøj Eagle IV? Forsvaret bad en ekspert prøvekøre den store bil i terrænet bed Oksbøl. Hun var imponeret.

På halvflade hjul nærmest sejler den mere end syv tons store panservogn gennem det dybe, bløde sand. Fornemmelsen er som at ride på en slange.

- Drej skarpt til venstre, siger seniorsergent Stig Grønfeldt, og Le Gammeltoft drejer nemt bilen ud af et spor og kører op ad en lille stejl bakke. Motorlarmen stiger, men ikke mere and man stadig kan tale sammen i kabinen. Patruljevognen fortsætter ubesværet overbakken. Et kort øjeblik stirrer vi lige ud i den tomme luft, sporet er skjult under den enorme motorhjelm, inden vi runder toppen og kravler ned igen.

- Man kan mærke, hvordan den hele tiden arbejder, fastslår Le med kendermine og udtrykker sin beundring overkøretøjets vejgreb og affjedring. Eaglen kører bedre igennem sand end hendes Land Rover.

Dansk Eagle IV på vej gennem klitterne

Firehjulstrækkertøs

Hæren tager de første af 85 nye Mowag Eagle IV pansrede patruljekøretøjer i operativt brug i løbet af 2008, men bladet Forsvaret – til Forsvarets ansatte har sat sig for at afprøve bilen allerede nu.

Med som ekspert har vi inviteret Le Gammeltoft. Hun er 29 år, bor i København og arbejder i pladebranchen.

Men det er egentligt ligegyldigt. Det, der tæller, er, at Le Gammeltoft kører i en Land Rover Defender 90” V8 fra 1986. Og at hun har skrevet om firehjulstrækkere for Bilmagasinet og et svensk specialmagasin, samt at hun har dækket Paris-Dakar for Politiken. Samtidig har hun kørt konkurrence med Danmarks bedste firehjulstrækkerteam og undervist nye ejere af terrænbiler i, hvordan de skal bruge deres biler til det, de er beregnet til. Hun er kort sagt en rigtig firehjulstrækkertøs. Som hun selv siger.

Den er stor

Les første kommentar til Eagle er, at det er en stor kasse. Mens seniorsergent Stig Grønfeldt viser bilen frem på Hærens Kampskole og fortæller om de tekniske detaljer og finesser, der det udbrud som: Det er godt nok smart, og hold da kæft, der er tænkt over det, der lyder fra hendes mund. Det er ting som de to uafhængige batterisystemer, det særlige affjedringssystem og særlige finesser ved automatgearet og differentialespærret, der imponerer.

Men mere end noget andet falder Le straks for bilens mulighed for automatisk regulering af dæktrykket, så det passer til underlaget.

- Det er en utrolig smart detalje.

Ved at tage trykket ud af dækkene undgår man, ar den graver sig ned i løst sand. De biler, der vinder Paris-Dakar rallyet, har det også. Det er så meget smartere, end at man skal ud og ændre dæktrykket manuelt, kommenterer hun begejstret.

Jeg kunne være kommet over

Smilet nærmest brænder fast på Les ansigt, så snart Stig Grønfeldt drejer Eaglen ud i øvelsesterrænet og overlader pladsen bag rattet til hende. I løbet af sekunder har hun fundet sig til rette og sat automatgearet i drive.

Det sandede spor er ikke nogen udfordring for hverken Le eller Eaglen, og hun får hurtig føling med bilen.

- Jeg er imponeret over, hvor personbilsagtig den er, selv om den er så stor, siger Le.

Les indtryk af bilen bliver bedre og bedre, efterhånden som Stig finder mindre og stadig stejlere spor. Stille og roligt forcerer Eaglen forhindringerne. Uden problemer og uden at motoren på noget tidspunkt lyder anstrengt. Og selv da Le efter fire forsøg må opgive at komme op ad en bakke, hvor kombinationen af høje stigningsgrader og dybt, løst sand er for meget for bilen, smiler hun stadig.

- Jeg kunne være kommet op, hvis jeg havde haft tid til at prøve nogle flere gange. Prøv at se på sporene, jeg kom lidt højere op for hvert forsøg, fastslår hun. Stig Grønfeldt, der har arbejdet med firehjulstrækkere i ti år og været på alverdens terrænkurser, nikker anerkendende.

Dansk Eagle IV

Kan jeg få den med hjem?

Stigs sidste udfordring til Le er passage af grøft. En teknisk vanskelig disciplin, hvor chaufføren skal sørge for, at bilen ikke kommer til at hænge på maven uden trækkraft på hjulene. Stig viser, hvordan grøften skal angribes, og forklarer, at Le ved at træde på bremsen med venstre fod, mens hun giver gas med højre, låser akslerne, så alle hjul trækker lige meget. Det strider imod alle principper for kørsel med automatgear at bruge venstre fod, insisterer Le. Men det virker, og efter lidt tilløb kommer Eaglen over.

På vej tilbage til Hærens Kampskole giver Le sin samlede bedømmelse af Eaglen. Den har overskud, er nem at kontrollere og er spækket med rigtig mange nyttige ting og detaljer. For blot at nævne nogle af de mange positive ord.

Men Le formulerer selv sin endelige dom:

- Jeg vil have den med hjem.