Kasper Søgaard, journalist
Hærnyt 2/2000

Tonstunge kampvogne bevæger sig langsomt med skovkanten som baggrund. De standser. Motorerne slukkes. Og så sker det. Ud af ingenting dukker de to panserværnshelikoptere op fra en samling grantræer få kilometer borte og efterlader den trætte kampvognsbesætning i vanskeligheder. Det, der for et øjeblik siden syntes at være et sikkert skjulested, forvandles til et ildhelvede.

Scenariet er realistisk. Den gådefulde Fennec panserværnshelikopter opererer i to til tre meters højde i dræbende fart ad smalle skovveje, rundt om bondemandens lade, i skjul af læhegn og granbevoksning. Det gør den til panserfjende nummer 1, men samtidig et interessant og imponerende bekendtskab, der får den indre portion eventyrlyst op i de fleste. For der er drøn på, når Fennec-helikopteren rykker ud.

- Man sveder tran første gang, fortæller oversergent Eva Søndergaard. Hun er skytte og dermed også navigatør på en af panserværnshelikopterkompagniets Fennec-helikoptere.

- Det går simpelt så stærkt i starten. Man tror ikke, det kan lade sig gøre at lære at navigere i den fart, siger Eva Søndergård om de første øvelsesflyvninger mellem enhedens hovedkvarter på Flyvestation vandel og Holstebro.

Dansk Fennec helikopter

Flyver så lavt som muligt

Ruten er lagt så snigerhelikopteren kan bevæge sig i absolut lavest tænkelige højde. Dermed mindskes risikoen for at blive spottet af fjendtlige enheder, men den komplicerede flyvning siller store krav til pilot og skytte/navigatør i cockpittet. Med en fart på 80 og 100 kilometer i timen mellem træer på mørke skovveje, risikerer de to liv og lemmer, hvis ikke koncentrationen er i top hele tiden.

- Det handler også meget om tillid. Jeg sidder ved siden af og fortæller piloten nøjagtigt, hvor han skal flyve, og han gør intet andet. Han må bare stole på, at jeg har styr på mit kort ellers kan det virkeligt gå galt, fortæller Eva Søndergård.

Navigatøren nøjes ikke med at fortælle hvor mange grader og i hvilken retning helikopteren skal styres. I den lave højde navigeres der primært efter en række faste og let genkendelige tegn i terrænet.

- Jeg kan for eksempel sige ”til højre for husgavlen eller venstre om kirken” Andre gange er det bare et stort enkeltstående træ som vi flyver efter.

Skulle bremse russernes T84’ere

Det danske forsvars beslutning om at købe de 12 Fennec-helikoptere var en nødvendighed i Den Kolde Krigs sidste fase. Efterretningstjenesten havde positive meldinger om, at en eventuel sovjetisk invasion blandt andet ville indebære voldsomme fjendtlige panserfremstød i nordlig retning langs motorvejen ved Kruså.

Invasionsplanen fortalte, at Warzawapagten planlagde at lade 38 grupper af tre T84-kampvogne tromle mod nord med 50 meters mellemrum. 114 topmoderne og slagkraftige kampvogne. Panserværnshelikopterkompagniets opgave var at bremse den fremadstormende kolonne, som en støttefunktion under den daværende Jyske Division. Helikopterne skulle flyve i rutefart mellem Flyvestation Vandel og et skovområde i Sønderjylland, hvorfra man ville beskyde T84’erne. Tre ud fire missiler ville ramme plet, hvis alt gik glat.

Dansk Fennec helikopter

Færdigheder skal holdes ved lige

Dette scenario satte historien heldigvis aldrig i gang, men det er stadig nødvendigt at træne visse færdigheder i forbindelse med indsættelse af panserværnshelikoptere. Der skal is i maven, både hos pilot og panserværnsskytte, for de ved kun alt for godt, at så længe de ”holder” i skydestilling og venter på, at deres trådstyrede TOW-missil skal nå fem til sit mål, da er de også selv sårbar for evt. antiluftsskyts, kampvognskanoner eller bare et maskingevær i nærheden. Disse situationer trænes under øvelsesflyvninger, og selv om præcision i skydningerne på Rømø må tillægges større betydning end den fuldendte taktiske optræden, så ligger det i blodet at benytte sig af kratluskerteknikkerne – så længe de ikke kolliderer med sikkerhedsbestemmelserne under skydning.