KN L. Andreasen, Eskadronchef 1. OPKESK
Kentaur 1/2009

- Et eksempel på dårlig kommunikation internt i Hæren

Der er skrevet en del om Eagle 4 og køretøjets anvendelse ved opklaringsenhederne. Jeg ønsker derfor at komme med mit bidrag til debatten, som bygger på de erfaringer som vi i 1. Lette Opklaringseskadron (1 LOPKESK) har gjort os gennem det seneste halve års afprøvning. Dette er således alene eskadronens erfaringer og holdninger til Eagle 4.

Som det vil fremgå af dette indlæg er vores holdning at Eagle 4 er et udmærket køretøj – men det er ikke et opklaringskøretøj. Hvis opklaringseskadronen kun rådede over Eagle 4, ville det blive et problem at løse traditionelle opklaringsopgaver, men kombineret med lette åbne køretøjer kan vi udnytte de positive sider af Eagle 4.

Den negative omtale om Eagle 4 er derfor efter min opfattelse skudt over målet og repræsenterer på ingen måde holdningen i 1 LOPKESK. Desværre bliver vi som opklaringsfolk stillet til ansvar for kritikken, hvilket generer mange af mine dybt professionelle og engagerede soldater, der hver dag kæmper for at få køretøjet implementeret. Gennem en bedre kommunikation mellem HKS og hærens enheder mener jeg vi ville kunne undgå mange misforståelser og frustration. Dette vil jeg komme ind på senere. Jeg håber med dette indlæg at give et indblik i 1 LOPKESK virke, samt komme med vores bud på hvordan vi kan optimere implementering.

Opklaring vs. Expeditionary

Mange i Hæren har en holdning til opklaringsvåbenet – hvilket er positivt. Det vidner om interesse.

Desværre er den gængse opfattelse blandt de, der har ytret sig negativt om Eagle 4 stadig, at opklaringseskadronens opgave udelukkende er at bevæge sig uset frem foran den angribende brigade, og at den derfor kun bør organiseres med små, lette, åbne køretøjer. Denne opfattelse er imidlertid ikke i tråd med den virkelighed, vi arbejder under – hverken når vi løser traditionelle opklaringsopgaver eller i alle andre opgavetyper. For os at se er en fleksibel kombination altid at foretrække.

Siden 1992 er 1 LOPKESK blevet udsendt med kort varsel til alle de nye missioner, danske enheder har deltaget i – som oftest med et uafklaret efterretningsbillede som grundlag. Opgaven har været at skabe forudsætninger for efterfølgende hold eller at operere som eneste danske hærbidrag under ”expeditionary unit”, en hurtigt deployerbar styrke og meget mere – for mig er der ikke den store forskel i de vilkår eskadronen møder på jorden. Kravene til såvel materiel, organisation og uddannelse er de samme som under en traditionel opklaringsopgave.

Flest mulige redskaber og en fleksibel organisation

For at kunne håndtere de udfordringer en ny mission eller en ukendt opgave stiller, har vi brug for flest mulige værktøjer i kassen – her er lukkede, pansrede køretøjer med tungt våben og battle management system som Eagle 4 til eks. Eskorte, ildstøtte og føringsplatform et godt redskab.

Opgavernes natur i en opklaringseskadron gør at personellet er uddannet og opdraget til at kunne udskille diverse selvstændige led, som skal kunne tænke og operere autonomt – det afspejles i uddannelsen af vores folk og vores måde at agere på. Indsættes eskadronen i en stor klump, ja så udnyttes de mange ”sensorer”, køretøjer og signalmidler ikke optimalt. I så fald kunne man indsætte infanteri med færre køretøjer og ligeså mange soldater på jorden.

Trods de logistiske og uddannelsesmæssige udfordringer der ligger i flere køretøjstyper, ser vi stadig fordele i den fleksibilitet der ligger i en kombination af beskyttede køretøjer som Eagle 4 og åbne køretøjer som HMMWV, G270 eller tilsvarende.

Det optimale ville selvfølgelig være et egentligt opklaringskøretøj der situationsbestemt kunne tilpasses – men sådan ligger landet desværre ikke. I mangel af bedre, er Eagle 4 et godt supplement til det åbne, lette køretøj.

Vores anbefalinger og input til diverse udkast til organisationsskemaer, operative brugerkrav til køretøjer m.m. er – og har derfor altid båret præg af vores ønske om – en fleksibel organisation – der hurtigt kan deployere forskellige opklaringsled – med en høj logistisk udholdenhed – bevæbnet til at sikre sig selv samt at kunne fastholde et givent terræn, indtil vi bliver afløst. Det er i dette lys dette indlæg skal læses og således ikke i relation til en specifik indsættelse i ISAF.

Kendsgerninger:

• Eagle 4 erstatter eagle 1 der efter mange missioner og mange ombygninger i dag er slidt op.

• Hvor Eagle 1 rådede over en TMG-skytte som åbent kunne lytte og observere er denne nu erstattet med et ”Overhead Weapon Station” (OHW) med stabiliseret våben og en termisk scanner.

• Efter planen skal køretøjet anvendes i spejderdelingerne i en organisation bestående af fire Eagle 4 i delingstroppen (DF og NK samt deres sikringskøretøjer) suppleret af fire åbne spejderkøretøjer (HMMWN eller G270) hver bil med en besætning på fire mand.

• Grundet det nuværende normloft – dvs. antallet af personel der kan ansættes ved Opklaringsbataljonen, som følge af det indeværende forsvarsforlig, kunne der kun blive ”råd” til en kører, en skytte og en fører på hver Eagle 4. Vi havde ønsket den fjerde sikringsmand, således at kampeksercits for de åbne og lukkede var ens. Vi kunne alle drømme os til mere – men dette er kendsgerningerne og det er dem vi må arbejde videre med.

Eagle 4 er ikke et opklaringskøretøj

Som opklaringsmand føler man sig altid utryg ved lukkede biler, hvor ens sanser frarøves.

Den umiddelbare holdning til vores nye køretøj var derfor noget skeptisk – ligesom da vi i 1995 modtog Eagle 1. Det stod hurtigt klart, at såfremt vi anvendte Eagle 4 som et decideret opklaringskøretøj, ja så fejlede vi – dertil larmer bilen for meget, har for stor en profil og personellet har som nævnt frarøvet alle deres sanser i det lukkede køretøj. At vi skulle nå frem til denne konklusion var forventeligt. Vi kunne nu vælge at læne os tilbage og håbe på at et egentligt opklaringskøretøj skulle dukke op eller erkende tingenes tilstand og komme videre. Vi valgte det sidste for hurtigst muligt at kunne mele klar til nye opgaver, hvis der måtte blive behov for det. Om nødvendigt må vi så melde, hvilke opgaver vi som opklaringsenhed ikke længere kan løse.

Eagle 4 i støtterollen

Vi har nu afprøvet bilen under brug af en anden kampeksercits – nemlig som den gamle kampvognssektion i opklaringsdelingen.

Ved at lade deltroppen overtage de åbne gruppers stilling og støtte deres bevægelse frem mod en ny stilling (i fagsprog kaldet springvis fremrykning med opslutning el. X3), kom Eagle 4 med OHW og termisk scanner til sin ret. Termisk afsøgning af terrænet kombineret med et præcist og forholdsvist langtrækkende våben er en sikkerhed, de åbne grupper ikke vil undvære. Men at kopiere en gammel kampeksercits lader sig ikke gøre 100 %, dertil er der stadig for store forskelle. Hvor den gamle opklaringsdeling rådede over panserskytter (dvs. infanterister) til at sikre kampvognene, mangler vi denne kapacitet i dag. Eagle 4 er derfor sårbar når den holder stille, eller skal bevæge sig i lukket terræn, hvor ”slusning” er nødvendig – her mangler den fjerde mand på bilen, der vil muliggøre at delingstroppen kan udskille eget afsiddehold,

Ny taktik og kampeksercits er under udvikling:

Overgangen til en ny organisation samt indførelse af nye køretøjer og våbensystemer er tidskrævende. Arbejdspresset forøges af det faktum, at der ikke findes et reglementarisk grundlag for opklaringsenhederne, da det sidst udgivne er fra 1989 og beskriver en organisation, der blev udfaset i 1998. I ”den gamle hær” kunne vi til en hver tid finde en gammel gennemarbejdet SOP el. et reglement frem, men sådan er det ikke længere. Dette skyldes flere forhold – blandt andet personelmangel ved HKS, samt at missionernes karakter ændrer sig hurtigere, end hvad vi som organisation kan beskrive i reglementer. Alt dette er dybest set underordnet, vi klarer os nu ganske udmærket – men det stiller krav om fastholdelse af det erfarne personel samt et godt samarbejde med HKS. Dette vil jeg komme ind på senere.

Vi er på ingen måde i hus med en ny kampeksercits, men vi træner dagligt. Vores umiddelbare opfattelse er, at køretøjet har nogle børnesygdomme som dog kan rettes. Selve den indvendige konfiguration giver nogle problemer – eks. Giver det problemer at medbringe GV M/95, og INTERCOM kræver to hjelme – dvs. at det personlige NVG skal monteres på en ny hjelm hver gang man sidder af. Mange af problemerne kan reduceres ved udskiftning med materiel vi allerede råder over i hæren – eks. Karabiner og andre hjelme, men generelt har selve bilen sin berettigelse, så længe det indgår i sammenhæng med åbne køretøjer – dette er et ubetinget krav! Selve våbensystemet er umåde præcist og det termiske sigte giver en god støtte til de afsiddede grupper.

Nu skal vi i gang med at afprøve køretøjet i eskadronsramme – herunder deployering, vedligeholdelse samt bjærgning af disse køretøjer. Bilen skal nok komme til at fungere, men det vil efter alt at dømme kræve en del mindre justeringer af såvel den indvendige opbygning samt i det tildelte materiel og udrustning. Opgavn med at overgå til et nyt organisationsskema og samtidigt implementere nye køretøjer og våbensystemer tager tid.

Tættere samarbejde mellem HKS og enhederne er nødvendigt

Som nævnt har vi klaret os i mange år uden et reglementarisk grundlag. Dette kan vi stadig, så længe vi formår at fastholde en stor kerne af det erfarne personel. Ulempen ved det manglende grundlag er, at det forøger risikoen for misforståelser – mellem os, der arbejder med organisationen til dagligt, og resten af hæren, som baserer deres opfattelse af en opklaringsenhed på et andet grundlag. Derfor er det nødvendigt at få nedfældet erfaringerne på papir – dette er en opgave som hverken eskadronen eller HKS kan klare alene.

1 LOPKESK er klar til at påtage sig sin del af denne opgave, såfremt HKS tildeler projektet den fornødne prioritet. Opgaverne er mange, men som minimum er der behov for et delkoncept for jordopklaring, der viser hvilken retning vi skal arbejde i, et besætningsreglement for Eagle 4 der viser opgavefordeling samt brug af battle management system (BMS) og OHW samt et egentligt delingsreglement, der viser samvirket mellem de lette og tunge grupper. I denne proces er det nødvendigt løbende at justere og tilpasse organisationsskemaet, der den dag i dag ikke er gennemarbejdet.

Der er rigtigt mange gode kræfter ved Hærens Kampskole og Hæren generelt, som alle kæmper for, hvad vi hver især mener, er det bedste for vores soldater. Men da vi anskuer problemet fra hver vores niveau og forudsætninger kommer vi til forskellige løsninger – sådan må det være. I stedet for at belære og bebrejde, så lad os glæde os over, at vi hver især har vores specialer og holde fast ved dm – men ikke kloge i andres butik. Vi er klar til at påtage os vores del af arbejdet og bidrage indenfor vores speciale.