Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter
Forsvaret 6/2006

Hærens Kampskole er ved at gøre sig erfaringer med infanterikampkøretøj CV 9035, som leveres til hæren i perioden fra september 2007 til marts 2009. For at afkorte perioden fra køretøjerne leveres, til de kan bruges operativt, arbejder kampskolen med en prototype, der ikke helt ligner den danske version.

Som infanterikampkøretøjet står i solskinnet uden for garagen på Hærens Kampskole, er det kun den ensartede grønne maling, helt uden spor af dansk kamuflage, der viser, at det endnu ikke er klar til at blive taget i brug af danske soldater.

Men infanterikampkøretøjet er en prototype, som Danmark har lejet hos BAE Landssystems Hägglunds i Sverige, der producerer køretøjerne. Og den skal tilbage til fabrikken i begyndelsen af december, efter ti ugers intensiv erfaringsindhentning i Oksbøl. Hærens Kampskole får tidligst de første fire af de i alt 45 infanterikampkøretøjer som Danmark har bestilt, i september 2007, for de danske udgaver af infanterikampkøretøjet er ikke produceret endnu.

- Prototypen er hentet til Danmark for, at både teknikere og taktikere på Hærens Kampskole kan få erfaringer med infanterikampkøretøjerne, forklarer seniorsergent Peder M. Larsen, der er sagsbehandler i Infanterikampkøretøj- og PMV-sektionen.

- Vi skal lære bilen at kende og gøre os erfaringer, som vi senere kan give videre til brugerne, når vi begynder at uddanne dem. Hvordan kører den bedst, hvordan skyder den bedst, hvordan vedligeholder man den og så videre, forklarer han.

CV9035 prototype som testes af Hærens Kampskole

Ny våbengren

Infanterikampkøretøjerne ligner en mellemting mellem en pansret mandskabsvogn med en stor kanon, og en lille kampvogn. Men den er ikke nogen af delene. Den er et helt nyt våbensystem eller endda en ny våbenart, der giver hæren helt nye muligheder. Men det stiller også krav om helt nye taktiske overvejelser, blandt andet fordi de enheder, der får de nye køretøjer, i langt højere grad end andre panserinfanterienheder, vil kunne kæmpe uden at sidde af.

Det taktiske og organisatoriske overvejelser har de tolv mand fra Infanterikampkøretøj- og PMV-sektionen imidlertid ikke noget at gøre med.

- Vi skal give besætningerne den tekniske uddannelse så de kan operere med vognen. De skal kunne køre med bilen, køre den i stilling og kæmpe med den. Og de skal ikke mindst kunne vedligeholde den. Men den taktiske uddannelse og samvirket mellem flere køretøjer, det er noget, den taktiske sektion og bataljonerne skal tage sig af, fastslår premierløjtnant Johan Brunbech, der er næstkommanderende i sektionen.

80 procents lighed

Den version af panserinfanterikampkøretøjet som Hærens Kampskole har til afprøvning ligner ikke helt den version af køretøjet som Danmark får leveret. Prototypen har blandt andet et andet samtaleanlæg end den danske version, og den har ikke helt den samme software. I den mere synlige ende sidder den skærm, som giver soldaterne i mandskabsrummet mulighed for at følge med i, hvad der sker udenfor køretøjet eller at kigge på kort, længere tilbage i rummet, end den kommer til i den danske udgave.

Men forskellene betyder ikke noget væsentligt for kampskolens afprøvning eller for de reglementer og uddannelsesplaner, som erfaringsindhentningen også skal munde ud i.

- Der er 80 procent lighed mellem prototypen og vores version. Det betyder, at vi måske skal ændre en tegning eller rette et par afsnit i reglementet, når vi får den endelige version. Men det hæmmer ikke vores erfaringsindhentning. Vi ved, hvad vi får, fastslår Peder M. Larsen.

CV9035 prototype som testes af Hærens Kampskole

Hurtigere ud til soldaterne

Når kampskolen begynder at gøre sig erfaringer med panserinfanterikøretøjerne, inden det første eksemplar af den danske version af køretøjet er rullet ud af fabrikken i Sverige, betyder det, at perioden fra køretøjerne leveres til kampskolen, til soldaterne kan få dem udleveret, afkortes betydeligt i forhold til tidligere projekter med samme kompleksitet.

- Vi opnår tre ting ved denne måde, vi her indhenter erfaringer ind på, forklarer kaptajn Mogens R. Mogensen, der er chef for Infanterikampkøretøj- og PMV-sektionen.

- For det første får instruktørerne allerede nu en fornemmelse for, hvad køretøjet er og kan. For det andet kan de begynde at skrive manualer og uddannelsesplaner. Det er en stor, og ofte overset del af processen ved anskaffelse af et nyt materiel. Og de to forhold betyder tilsammen, at vi kan skære den tid, der går, fra køretøjerne levers til os, til soldaterne får dem, væsentligt ned. Det tager normalt et til halvandet år, men med den proces vi kører nu, kan vi skære tiden ned til omkring fire måneder, forklarer han.

Det betyder, at de første soldater fra Livgarden eller Gardehusarregimentet skal begynde uddannelsen på de nye køretøjer i begyndelsen af 2008, og at infanterikampkøretøjerne om alt går vel er klar til udsendelse i begyndelsen af 2010.