KN A. Mergen, Hærens Kampskole
Kentaur 5/2000

Nye morterer

I forbindelse med det seneste forsvarsforlig er der afsat et beløb til indledende anskaffelse af nye mortersystemer til hæren fra år 2003. Hvilke muligheder giver den teknologiske udvikling i forbindelse hermed - og vil mortersystemet være på højde med udviklingen i kamptempoet på den moderne kampplads.

Ny teknologi - nye muligheder

Med den nuværende ildstøttekapacitet indenfor panserinfanteribataljonen (en tung morterdeling samt tre middeltunge mortersektioner) er der en betydelig ildkraft til støtte for de taktiske førere, men personellet arbejder for størstedelens vedkommende ubeskyttet (personligt beskyttelsesudstyr er selvfølgelig til rådighed). Det høje kamptempo på den moderne kampplads (udbredelsen af morterpejleradar samt muligheder for kontrabatteriskydning) vil kræve hyppige stillingsskifter. Dette vil medføre nedslidning af personellet, da det nuværende materiel er tungt.

Teknologiens fagre nye verden har dog banet vejen for en ikke ubetydelig forbedring af fremtidens ildstøtte.

Ligesom kampvogne, pansrede maskinkanoner og TOW kan mortersystemer nu også hurtigt rykke frem fra lurestilling til en ildstilling - gennemføre et engagement og derefter skifte stilling.

Patria XA-200 med AMOS morter system

Observationsudstyr

I realiteten gør observatøren det samme som han altid har gjort, men på to væsentlige områder har den nye teknologi forbedret observatørens virke.

Han kan i de fleste tilfælde stadfæste målet mere præcist, han kan gøre det hurtigere, og skudkorrespondancen kan forløbe langt hurtigere end nu - og han kan gøre det i mørke.

Mortersystemet

Den største ændring vil givetvis ske ved indførelsen af et nyt mortersystem. Udviklingen peger klart i retning af autonome, bagladede systemer med mulighed for en hurtig ildafgivelse, hurtige stillingsskifter og -indtagelser samt at personellet arbejder i et pansret køretøj.

Våbnet

Indenfor 120 mm morterer er der en spændende udvikling i gang og en varieret mængde af ammunitionstyper til rådighed. Rørenes længde varierer, men en rørlængde på 3 meter (nuværende rørlængde ca. 2 meter) muliggør en højere mundingshastighed, kortere flyvetid og mere stabilitet i skudbanen - alt sammen med en øget præcision til følge.

Skudhastighed

En af de mest spændende udviklinger sker indenfor skudhastigheden. Med en automatisk, bagladet morter kan ildtempoet forøges væsentligt. Der findes flere ét-rørs systemer i brug, hvor ildtempoet er ca. 15 granater/minut, og et svensk/finsk to-rørs system (som er under udvikling) har opnået en ildhastighed på 26 skud/minut. Til sammenligning regner vi med vores nuværende 120 mm morter med en ildhastighed på 4-5 granater/minut.

Den tid det tager at anbringe granaten i røret, og den tid det tager granaten at nå fra mundingen ned til slagbolten i bunden af røret gør en afgørende forskel i ildtempoet mellem en forladet og en bagladet morter. Forladede morterer med lange rør ville give en endnu langsommere skudafgivelse end med vore nuværende morterer. Derfor er en forudsætning for at øge skudkadancen, at morteren baglades. Men det betyder samtidigt, at våbnet bliver væsentligt tungere, og de kendte bagladede morter er derfor selvkørende.

Forskellige fartøjer med AMOS morter system

Retning af morteren

Det moderne mortersystem har, for at kunne få fuldt udbytte af den forøgede skudkadance, fået udviklet elektronisk retning af morteren. Der er på de fleste systemer et manuelt retningssystem (som vi kender det i dag) som back-up. Den hurtige retning af morteren gør, at man langt bedre kan udnytte granaternes forskellige flyvetid til at få samtidig nedslag i målet.

Eksempel:

Der er konstateret et mål ude på 4000 m. Morteren afgiver et skud på ladning 6 (flyvetid: 40 sekunder).

Efter 7 sekunder afgives et skud på ladning 5 (flyvetid: 33 sekunder)

Efter yderligere 5 sekunder afgives et skud på ladning 4 (flyvetid: 28 sekunder)

Efter yderligere 6 sekunder afgives et skud på ladning 3 (flyvetid: 22 sekunder)

Resultatet er, at én morter kan have fire samtidige nedslag i et mål. Med andre ord, det som vi i dag bruger en hel tung morterdeling til.

Kun i sjældne tilfælde, og med meget dygtige besætninger, kan vi gøre dette i dag, og da oftest kun med to skud pr. morter. Det svensk/finske to-rørs system reklamerer med, at ét system (to rør) kan have op til 14 skud i målet samtidig. Det er rimeligt at antage, at et måls sårbarhed er størst de første 7-10 sekunder. Derfor kan den store samtidige ildmængde være helt afgørende for resultatet.

Hvis behov opstår er de tårnbaserede mortersystemer også i stand til at gennemføre direkte skydning ved at plongere rørene tilstrækkeligt.

Stedbestemmelse af morteren

Alle moderne mortersystemer har indbygget GPS, der automatisk overfører positionen til den enkelte morters skydedatamat. Med indbygget gyro er det muligt at rette morteren uden anvendelse af retningsstokke. Indmåling af stillingen er overflødig, og hvis morteren har både GPS og inerti-navigation vil det være muligt at gennemføre skydning efter "kampvognsmetoden". Fra lurestilling frem til et område, hvor der er frit skud opad, derefter gennemføre skydningen og forsvinde fra stedet. Alt sammen inden for 90 sekunder.

Med den udvikling bliver begrebet "klar til kamp" ikke noget man skal spekulere på - det bliver noget man er.

Skydeledelse

Skydeledelsen er - som i dag - automatiseret, men er hurtigere og mere avanceret, hvilket også muliggør at have flere samtidige nedslag i målet. Teknologien giver også mulighed for at tænke i helt nye baner.

Et mål vil sjældent præcis have den form et traditionelt nedslagområde har.

Hvis observatøren har mulighed for at indsende målets form og udstrækning (f.eks. en kolonne opmarcheret på en vej) kan skydedatamaten uden problemer beregne, hvorledes granaterne bør lægges for at få et nedslagsmønster der svarer til målets form. En mere effektiv virkning i målet kan hermed opnås.

Patria XA-200 med AMOS morter system

Ammunition

Udover brisantgranater, røggranater og lysgranater er der også i dag muligheder indenfor panserværnsgranater samt granater medførende bomblets.

Den avancerede panserværnsgranat skydes ud i et område, hvorefter den selv søger mod et passende mål ved hjælp af passiv IR. Granaten rettes ind mod målet ved hjælp af styreladninger indbygget i granaten. Træfsandsynligheden er på ca. 90 % og med god virkning, idet kampvognen bliver truffet oppefra. En sådan granat er absolut effektiv, men bør kun ses som et supplement til et direkte skydende våben, idet granaten ikke kan målpriotere. For granaten er en kampvogn en kampvogn.

En 120 mm cargo-granat kan indeholde op til 30 bomblets med virkning primært mod personel og let pansret materiel.
Rækkevidden af moderne ammunition spænder mellem 8-12 km.

Sårbarhed

Sårbarheden for det enkelte system vil være mindre end i dag, grundet den hurtige ildafgivelse og efterfølgende stillingsskifte. Men for bataljonen skal man heller ikke lukke øjnene for, at jo færre våbenplatforme man har, jo større er tabet, hvis blot ét system falder ud, eller af anden årsag er uvirksomt. Det kommer måske på tale at have reservebesætninger, således at systemet ikke er uvirksomt grundet mandskabets hvilebehov? Jo færre våbenplatforme bataljonen råder over, jo større er risikoen for kompagnichefen, at han ikke kan trække på morterernes ild, hvis de få våbenplatforme er engageret andetsteds.

Fremtiden

Alt hvad der er beskrevet kan på nuværende tidspunkt lade sig gøre. Der er for alvor gang i udviklingen af mortervåbnet, og teknologien kan gøre våbensystemet mindre sårbart, hurtigere og mere præcist.

Således kan kampbataljonen også i fremtiden lade en betydelig del af sit behov for ildstøtte hvile på morterernes brede skuldre.