KN Henrik Kolding Kristensen, Studie- og udviklingsafdelingen, HOK
Hærnyt 3/2005

Hvordan ser og afgør man, hvem der er egne enheder, fjender og nonkombattanter? Det har altid været meget vigtigt og samtidigt svært. Hæren forsøger derfor hele tiden at forbedre soldaternes muligheder ved at fokusere på kampeksercits, taktik, uddannelse samt indførelse af Combat Identification (CID) teknologier.

Læser du militære tidsskrifter, vil det oftest fremgå, at op til flere CID ”high tech” produkter er færdigudviklede og velfungerende. Hyldevarerne indenfor højteknologiske CID systemer eksisterer dog ikke i det angivne omfang, idet artiklerne oftest kun beskriver prototyper. Systemerne er under løbende afprøvning og endnu ikke sat i serieproduktion.

Kendsgerninger

Kolde facts kan udledes af krigsstatistikkerne: I snit sker 14-15 procent af alle tab ved en militær enhed under en væbnet konflikt på grund af egenbeskydning. Alene herved forringes enhedens kampkraft med unødvendige 14-15 procent, og derudover demoraliseres enheden, idet enhedens soldater begynder at tvivle på andres og egen dømmekraft i at skelne mellem venner og fjender. Dette giver i første omgang en mindre effektiv nedkæmpelse af fjender, da skytten bliver usikker på sine bedømmelser, og efterfølgende opstår der ofte en mistro til, om enhederne vil kunne støtte hinanden under ild og bevægelse.

Indsættelse i fredsstøttende operationer har endvidere i de seneste år medført danske kamphandlinger både mod regulære og irregulære styrker, og her er mulighederne for identifikation af egne enheder og fjender meget forskellig. kamphandlinger under fredsstøttende operationer sker ofte i et miljø, hvor der kæmpes med mindre og eventuelt sammensatte enheder, og der kæmpes mod lokale ikke uniformerede militsfolk, hvilket i sig selv kan gøre det sværere at skelne mellem, hvem der er ven og fjende.

Under kamphandlinger i Irak har danske enheder været udsat for hektiske nærkampe og har skullet identificere koalitionspartnere, irakiske sikkerhedsstyrker samt civile, hvor indbyrdes kommunikation til disse ikke har været muligt. I disse situationer – især i mørke – kan fjenden lettere identificeres, hvis man med stor sikkerhed ved, hvor egne enheder og koalitionsenhederne befinder sig.

Der er således mange gode grunde til, at CID er et højt prioriteret emne i hæren.

Skærmbillede fra et CID-system

Produkter og procedurer

”Low tech” produkter så som termiske paneler til køretøjer og personel samt infrarød tape er tilgængelige på markedet. der findes også udstyr, der kan genkende materiel og køretøjer, og de bliver konstant videreudviklet og forbedret til brug for soldatens evne til hurtigt at afgøre, om målet er en ven, fjende, neutral eller ukendt.

Simuleringssystemer vinder også større og større indpas i hæren, og de kan med fordel anvendes til uddannelse og træning i, hvem der er hvem.

Visuelle kendetegn omvendt V og store flag anvendes i større omfang for i dagslys hurtigere at kunne identificere egne enheder.

Endelig er træning i kampprocedurer og kampeksercits samt samarbejde og kendskab til mulige naboenheder af vital betydning.

GPS til genkendelse

I øjeblikket undersøges mulighederne indenfor ”low tech” området nærmere. Derudover fokuseres der konstant på vores procedurer og taktik i de internationale operationer alt efter modpartens handlinger og kommende mulige aktionsmuligheder.

Hæren er i øjeblikket i færd med at anskaffe en indirekte CID teknologi i form af et såkaldt Blue Force Tracking system til DANCON/IRAK for at kunne høste erfaringer med denne type teknologi. Systemet er et slags sporingssystem, hvor enheden har en bærbar computer med et Global Positions System (GPS), der kommunikerer med de andre enheder via satellit om enhedernes positioner. Systemet angiver normalt ikke enkeltpersoner, men kun enhedsstørrelser. Positionerne vises kontinuerligt på et digitalt kort på en skærm, og dermed forbedres egne enheders viden og bevidsthed om, hvor øvrige egne styrker opholder sig, hvorved risikoen for egenbeskydning forud for en egentlig kamp kan reduceres.

Systemet kan også anvendes føringsmæssigt, idet skriftlige ordrer og anden information kan udveksles.

Principskitse for et CID system

Mod køretøjer

Hæren vil ligeledes følge en meget højt prioriteret NATO øvelse, der holdes i England i efteråret 2005. Her afprøver USA, England, Frankrig, Italien, Canada, Australien, Sverige og Danmark de bedste CID teknologier, der findes på markedet i dag som prototyper. Det drejer sig primært om køretøjs identifikation, idet højteknologiske produkter til identifikation af den enkelte soldat/infanterist endnu ikke er modne til en egentlig øvelsesafprøvning.

Battlefield Target Identification Device (BTID) er et meget ydedygtigt system, der ved integration i køretøjets eget ildledelsessystem kan identificere egne køretøjer ved anråb-svar princippet. Det vil sige, at hvis skytten på en kampvogn ser et potentielt mål. laser han til målet, og han vil herefter få en ”ven” identifikation markeret i sin optik, og en advarselstone vil lyde over det interne samtaleanlæg, såfremt målet er fra egne enheder. Systemet er krypteret, således at fjenden ikke kan udnytte systemet. Selve identifikationen varer omkring ét sekund. Systemet virker under alle vejrforhold, og interoperationalitet er i forvejen testet mellem de deltagende lande.

Radioer

Under NATO øvelsen afprøves endvidere et Radio Based Combat Identification (RBCI) system, der virker ved at digitale radioer forbundet til en GPS indbyrdes kan kommunikere positioner ved anråb- svar-princippet. En radiobruger kan således få identificeret alle digitale radioer indenfor et givent område med positionsangivelser - for eksempel indenfor målområdet for en given artilleriskydning. Radioerne kan endvidere programmeres til at fungere med lasere, hvor målet og målområdet efter endt lasning angives på et digitalt kort med positioner for egne enheder. RBCI vil derfor være egnet til Forward Air Controllere og Artilleri Observatører. Under øvelsen afprøves yderligere ”high tech” produkter og flere ”low tech” produkter samt det webbaserede genkendingsprogram for materiel og køretøjer ”Combat Identification Training System”, der planlægges at kunne anvendes af alle NATO lande via Internettet.

Hæren deltager under øvelsen med observatører for nøje at følge den teknologiske udvikling og for at vurdere, hvornår det vil være muligt at indføre højteknologiske identifikationssystemer til hærens enheder. Dette vil i høj grad afhænge af de øvrige nationers indkøb af CID produkter.