Kampvogne
er fortrinsvis beregnet til offensiv indsættelse. Hovedbevæbningen er en kanon, der er anbragt i et drejeligt tårn. parallelstillet med kanonen er der monteret et maskingevær, som benævnes tårngevær. Oven på tårnet kan der være monteret et eller to maskingeværer, som benævnes kuppelgeværer.

Panserjagere
er fortrinsvis beregnet til defensiv indsætning. Hovedbevæbningen er enten en kanon, der er monteret i køretøjets længderetning, eller panserværnsraketter, der affyres fra rampen monteret på køretøjets dæk. Panserjagere er normalt udstyret med tårn- og kuppelgeværer.

Opklaringskøretøjer
anvendes i opklaringsenheder, og er normalt bevæbnet med en kanon eller maskingevær samt i visse tilfælde panserværnsraketter eller luftværnsmissiler.

Infanterikampkøretøjer
er konstrueret således, at de foruden transport af mandskab giver mulighed for gruppens kamp under kørsel, idet der kan afgives ild med håndskydevåben gennem luger eller fra kugleblenderinger på køretøjet. Køretøjets bevæbning er normalt en kanon, maskinkanon eller maskingeværer, i nogle tilfælde endvidere panserværnsraketter.

Pansrede mandskabsvogne
er beregnet til transport af mandskab. Bevæbningen er normalt et eller flere maskingeværer.

Selvkørende artilleripjecer
er køretøjer, der er konstrueret til at yde artilleristøtte. Bevæbningen er enten en kanon eller haubits. Køretøjet er normalt udstyret med et eller flere maskingeværer.