Forside  |  Links  |  Forum  |  Gæstebog  |  Webmaster  |  Quiz  |  Nyhedsbrev  |  Webnyheder

 
   

Søgning  |  Sitemap

 

 

Nyheder

Artikler

Galleri

Film

 

Bæltekøretøjer

Hjulkøretøjer

Helikoptere

UAV

 

Udfasede køretøjer

Udenlandske køretøjer

Ammunition

Panserværnsvåben

 

Bøger

Udrustning

Udstillinger

Mærkedage

  

 
Hvorfor panserkending

SSG T. Andersen, Hærens Kampskole
Kentaur 5/99

Senest under Golfkrigen blev det igen bevist, at panserkending er en vigtig uddannelse. mange allierede soldater døde efter at være skudt af egne enheder. Danmark har heldigvis ikke været udsat for noget sådant i krig. Men kan det ske for os?

Vurder selv

I forbindelse med en kampvognsbesætningskonkurrence i Skyde- og duelsimulatorsystem M/93 blev der nemlig afholdt en panserkendingskonkurrence blandt de 11 bedste besætninger i Danmark.

Panserkendingskonkurrencen var opdelt i to prøver. En billedprøve og en silhuetprøve der hver bestod af 20 billeder/silhuetter. der kunne opnås et point pr. rigtig svar, så hvert besætningsmedlem kunne få 40 point. I alt 160 point pr. besætning.

Hvordan gik det så?

Godt det ikke var alvor. Resultatet spændte fra 138 til 97 point ud af 160 mulige. dette giver stof til eftertanke. Lad os se på 3 mulige konsekvenser, det i krig kan have for en besætning.

Ved 138 rigtige ud af 160 mulige. Forskel 22.

Ved kamp fra en stilling:

Besætningen har skudt 22 egne vogne.

Ved optagelse af egne styrker:

Besætningen har lukket 22 fjendtlige vogne ind bag egne linier.

Eller:

Besætningen døde inden de nåede at identificere den første fjendtlige vogn.

Jeg tør ikke tænke på en forskel på 63.

Hvorfor gik det sådan?

Ja, tro det eller lad være. Men mange steder bliver panserkending prioriteret meget lavt. I enheder der har til opgave at bekæmpe pansrede køretøjer, kampvognseskadroner, panserværnsraketdelinger og infanterikompagnier, skal panserkendingsuddannelsen naturligvis prioriteres højt. Det kan godt være at besætningen køre taktisk rigtigt og rammer alt, hvad de sigter på. Men hvis besætningerne ikke ved, hvad de skal skyde på, og specielt hvad de ikke skal skyde på, ja så hjælper det jo ligesom ikke noget.

Her skal f.eks. nævnes udsendelsen af KFOR hold. mange af soldaterne her, havde i panserkendingsuddannelsen kun haft udfærdigelse af pansermeldinger, og ikke andet.

Det kan han lære under den missionsorienterende uddannelse.

Nej det kan han ikke. Under den missionsorienterende uddannelse skal han lære de køretøjer, der er aktuelle i indsættelsesområdet, f.eks. køretøjer i det tidligere Jugoslavien, 23 køretøjer. Skal han her også lære de andre 26 køretøjer, der indgår i det normale træningsprogram (Panserkending I og II) altså i alt 49 køretøjer, så knækker filmen.

Ud over panserkending indgår der mange andre uddannelser der også skal prioriteres.

Start nu!

Så alle der er interesseret i at passe på sig selv og sine kollegaer, på med vanten, og vær med til at få panserkendingsuddannelsen højnet. At du er god til panserkending er din og dine kollegaers livsforsikring.