Forside  |  Links  |  Forum  |  Gæstebog  |  Webmaster  |  Quiz  |  Nyhedsbrev  |  Webnyheder

 
   

Søgning  |  Sitemap

 

 

Nyheder

Artikler

Galleri

Film

 

Bæltekøretøjer

Hjulkøretøjer

Helikoptere

UAV

 

Udfasede køretøjer

Udenlandske køretøjer

Ammunition

Panserværnsvåben

 

Bøger

Udrustning

Udstillinger

Mærkedage

  

 
Jurrasic Park

Journalist Kim Vibe Michelsen, Forsvarets Mediecenter
Forsvaret 3/2006

Efter sidste forsvarsforlig samlede hæren alle sine kampvogne i Holstebro. Dragonkasernen med de stolte panser-traditioner blev dermed Danmarks eneste reservat for kampvogne, og det tætteste Forsvaret kommer på sin egen Jurassic park.

Der foregår noget sælsomt i Holstebro. Fra lynghederne omkring byen høres dybe gutturale brøl, og flere borgere har observeret brede spor på markerne fra en hidtil ukendt dyreart. Helt ukendt er den dog ikke. Der er tale om en moderne Tyrannosaurus Rex, kampvogn Leopard 2.  Hæren har samlet 51 af de store dyr i Holstebro området.

- det er en fænomenal skydemaskine, siger Henrik Lyhne. Vi sidder og nyder en kop kaffe af plastikkrus på hans sparsomt indrettede kontor i en toetagers rød murstensbygning på Holstebro kaserne. Henrik er kampsvognsmand, soldat, bataljonschef og oberstløjtnant i nævnte rækkefølge. Henrik elsker sine kampvogne, og han har nok af dem.

Efter det nye forsvarsforlig er samtlige af Hærens 51 Leopard 2 kampvogne kommet under hans kommando. De er blevet flyttet fra Oksbøl til Holstebro, som nu er blevet Danmarks nye kampvognscentrum. Fem eskadroner af 10 er det blevet til. Den sidste kampvogn er Henriks egen.


Dansk Leopard 2A5 i sneen

Sjælland er for dyrt

Reelt er det kun de tre bataljoner, der rigtigt hører til i Henriks panserbataljon. De sidste to træner her, og bor her, men i krig hører de til ved hver deres panserinfanteribataljon på Sjælland. Ovre på øen, som man siger her på egnen, er der dog ikke samme muligheder for at køre med kampvogn i fredstid, som her på de tynde lyngbeklædte jorde i Vestjylland.

- der er for mange levende hegn, og så er det alt for dyrt, siger Henrik med henvisning til de markskader kampvognene forårsager. Kampvognene skal nemlig ud at køre i civilt terræn. Der er ikke plads til at øve sig i Hærens øvelsesterræner. Somme tider skal kampvognene angribe flere hundrede kilometer fremad, og så forslår 18 kilometer øvelsesterræn ikke.

Samlingen af kampvognene giver også bedre mulighed for at uddanne soldaterne. Alle uddannelsesfaciliteterne bliver samlet i Holstebro. Her ligger kampvognssimulatoren. Her kan soldaterne træne virtuelt med computerspillet Steel Beasts, og her har garnisonen rådighed over alt laserduel materiellet til de tunge krigsmaskiner.

Brug for dem

Jeg ser op fra mine noter. har vi så virkelig brug for 51 kampvogne i en tid, hvor vi vel primært laver fredsbevarende og fredsskabende aktioner med enheder af bataljonsstørrelse, vil jeg vide. Henrik tøver ikke et sekund.

- da jeg var bataljonschef i Irak, tog jeg ikke ud på en eneste operation uden at have de britiske kampvogne med mig, siger han.

Han mener, at kampvognene med deres størrelse og motorlarm automatisk lægger en kraftig dæmper på gemytterne i en konfrontationssituation og dermed bidrager til sikkerheden for alle involverede soldater, ikke kun for kampvognsfolkene. Med det nuværende antal kampvogne, vurderer Henrik, at Danmark kan udsende omkring 20 i en længere periode.

Når det kommer til pansrede køretøjer, er Hæren delt i to skoler. Hjul eller bælter. Hjul tilhængerne hævder, at eftersom Hæren primært er indsat i fredsbevarende missioner, hvor lange patruljer på vejen er dagens orden, er pansrede køretøjer på hjul den mest kosteffektive løsning. I Holstebro er panserbataljonen ikke overraskende bælte tilhænger.

- med bælter kan vi køre nogle steder, hvor hjul aldrig ville kunne komme frem. Hvis vi kun havde hjulkøretøjer, ville det lægge nogle begrænsninger på vores indsættelsesmuligheder, siger Henrik Lyhne, der dog nok er mest tilhænger af et fornuftigt mix mellem hjul- og bæltekøretøjer.


Dansk Leopard 2A5

Som en Morris Mascot

En konstabel kommer ind af døren. Interviewet er slut, og vi skal ud at have syn for sagen. Ud at se de store dyr. Vi sidder op i en Mercedes GD og kører ud i øvelsesterrænet. Først et kvarter på jordveje. Derefter fem minutters halsbrækkende kørsel hen over frossent opkørt terræn. Det sidste gør mig mere overbevist om bælters lyksaligheder.

Tre Leopard 2A5 kampvogne holder på heden. De øver kamp fra stilling.

Vi sidder af foran den forreste. Imponerende er de, Henriks kampvogne. Vognen holder og kigger henover en lille bakketop. Det tyve tons tunge tårn bevæger sig fra side til side uden en lyd. Det virker fuldstændigt naturstridigt. Som noget fra en science fiction film.

Så starter motoren, de 1.500 heste slippes løs, og den 60 ton store tunge pansrede maskine sætter sig i bevægelse. Køreren kaster de 60 ton rundt på marken med en legende lethed, som om det var en Morris Mascot. den bevæger sig gennem terrænet som en stor hurtig speedbåd i let bølgegang, men svingene og opbremsningerne går langt lettere.

Drengedrøm og drengerøv

Samtidig roterer det elektriske tårn rundt, så 120 millimeter kanonen i løbet af blok ni sekunder kan nå alle verdenshjørner rundt. Ovenpå tårnet sidder der en slags ekstra sigte. Det er kommandørens og roterer også, så han skal altså forholde sig til tre rotationer samtidig.

Sigtet bruger han han til at udpege mål for skytten, og han kan læse flere mål ind på engang. Når skytten så er færdig med at engagere det første mål, drejer tårnet med blændende præcision automatisk kanonen i stilling til at skyde på det næste.

Kampvognen holder hele vejen igennem. Det er dømt drengedrøm og drengerøv kombineret med et farligt og vigtigt arbejde. Så kan det ikke blive større for mange mænd, og jeg tager mig selv i at begynde at misunde soldaterne på vognen. Jeg begynder så småt at forstå Henriks fascination af kampvogne. I mit næste liv vil jeg også være kampvognsmand.