MJ C. Bengt, Hærens Kampskole
Kentaur 1/2002

Indledning

Siden USA for år tilbage etablerede de første Kamptræningscentre til gennemførelse af enhedsuddannelse af deres kampenheder, har flere og flere lande etableret tilsvarende faciliteter. I dag råder følgende europæiske lande over Kamptræningscentre: England, Frankrig, Holland, Norge, Schweiz, Sverige og Tyskland.

I Danmark er etableringen af et Kamptræningscenter optaget på den Prioriterede Materielanskaffelsesplan, men tidspunktet for anskaffelsen ligger ude i fremtiden. Hærens Kampskole er af den opfattelse, at der i høj grad er brug for en sådan uddannelsesfacilitet, men omkostningerne er en begrænsende faktor.

Der gives i det følgende en kort beskrivelse vedrørende etableringen af et Kamptræningscenter i Danmark.

Definition

Hærens Kampskole anbefaler følgende definition på et Kamptræningscenter:

"Uddannelsesfacilitet der giver mulighed for gennemførelse af enhedsuddannelse under kamplignende forhold ved anvendelse af avanceret simulationsmateriel".

Baggrund

I Rapport fra Udvalget vedrørende Forsvarets Materiel af august 1997 (UFOM-rapporten) konstateres det:

"Hærens nuværende simulationsmateriel giver ikke mulighed for at gennemføre taktisk simulationsbaseret uddannelse af hele enheder og dermed ikke mulighed for at øve samspillet mellem enhedens individer og den taktiske optræden. Hæren har behov for anskaffelse og etablering af et system, der giver mulighed for gennemførelse af simulationsbaseret enhedsuddannelse op til kompagnistørrelse".

Rapporten konkludere endvidere:

"At der bør etableres et træningscenter og anskaffes simulationsmateriel til gennemførelse af øvelser på op til kompagniniveau".

Ved gennemgang af gældende uddannelseskoncepter og direktiver kan der ligeledes udledes et behov for, at råde over en uddannelsesfacilitet som et Kamptræningscenter til gennemførelse af enhedsuddannelse.

Herudover kan det forventes, at personellet generelt vil forvente og kræve, at uddannelsen i Hæren fremover i særlig grad gennemføres så realistisk og dermed motiverende som det er muligt, samt der generelt i uddannelsen gøres brug af tidssvarende uddannelsesmateriel- og faciliteter.

Enheder der står foran udsendelse i diverse fredsstøttende operationer har desuden et særligt markant behov for at gennemføre en så realistisk uddannelse som mulig - hvilket kan gives i et Kamptræningscenter. Behovet for etablering af et Kamptræningscenter i Danmark vurderes derfor som velbegrundet.

Beskrivelse af et Kamptræningscenter.

Som tidligere anført anvendes Kamptræningscentret til gennemførelse af enhedsuddannelse. Det er allerede fastsat, at de niveauer, der i givet fald skal kunne uddannes i et Kamptræningscenter, er delings- og underafdelingsniveauet.

Under en sådan uddannelse vil samtlige våbensystemer være påmonteret simulationsmateriel af den type, der i dag anvendes under betegnelserne skyde- og duelsimulationssystemer (SKYDUSIM) og Laserduelsystemer (LDS). Det anvendte simulationsmateriel vil være indbyrdes interoperabelt. Det vil sige, at alle våben/våbensystemer vil have en simuleret, men realistisk effekt på mål på kamppladsen - mål kan "nedkæmpes".

Med udover SKYDUSIM og LDS vil alle våbensystemer og alt personel være udrustet med et data/GPS link. Via dette link er det muligt konstant at registrere personellets og køretøjets præcise position. Hermed skabes mulighed for på en særlig realistisk måde at simulere effekten af indirekte skydende våben som artilleri og morterer samt ABC-våben og hindringer. Registreringen og simulationen sker automatisk i et kontrolcenter via en simulationsmodel. Linket giver også mulighed for at følge uddannelsen og registrere data herfra i kontrolcentrets computer.

Det er naturligvis muligt at optage radiokorrespondance fra de uddannende enheder i kontrolcentret. Ved anvendelse at videokameraer kan der desuden optages sekvenser fra "kampen". Af de indsamlede data udvælges materiale til brug ved øvelsesgennemgang.

Lad os se på nogle eksempler på Kamptræningscentrets virkemåde:

Eksempel 1:

I planen for ingeniørtjeneste er der eksempelvis fastlagt et antal hindringer. I kontrolcentret bliver hindringerne lagt ind i simulationsmodellen. Hvis en kampvogn kører ind i minefeltet (se skitse), vil det automatisk blive registreret via data/GPS-linket. Computeren registrerer, at kampvognen har bevæget sig ind i minefeltet og vil automatisk påføre kampvognen en virkning af minefeltet afhængig af minetype. Virkningen registreres ved et akustisk signal i kampvognen og kan aflæses på et display.

Virkningen kan også være, at kampvognen går ned i driftstrin eller stopper helt. Hvis skaden på kampvognen er af en sådan art, at bjærgning er nødvendigt, vil man i kontrolcentret kunne følge bjærgningen, da bjærgnings kampvognen ligeledes er udstyret med et data/GPS-link.

Eksempel 2:

Hvis kampvognen kører ind i et ABC-forurenet områder, vil besætningen automatisk blive uddømt via data/GPS-linket, hvis lugerne ikke er lukkede og overtrykanlægget aktiveret.

Eksempel 3:

Herudover muliggør data/GPS-linket en kontinuerlig registrering af hele den logistiske situation i kampvognen, f.eks. ammunitionsbeholdning, drivmiddelbeholdning, driftstrin og eventuelle fejlmeldinger i kampvognen. Registrering sker som tidligere nævnt automatisk i kontrolcentrets computer.

Eksempel 4:

Hvis der påkaldes skydninger eller udløses forberedte skydninger, vil operatører i kontrolcentret lægge dem ind i simulatoren. Hvis infanteriet bevæger sig ind i eller måske befinder sig i virkningsområdet for artilleri eller morterer, vil der automatisk blive påført en simuleret men realistisk effekt af den pågældende ammunitionstype på personellet.

Virkningen registreres af soldaten ved et akustisk signal, der samtidig signalere overfor soldaten, hvilken våbentype han beskydes med. Virkningen - skadens omfang og art - på den enkelte soldat kan også læses på et lille display påsat soldatens basis. Hermed er der skabt betingelser for at gennemførelse af efterfølgende realistiske sanitetsprocedurer. Simulatoren i kontrolcentret kan så registrere, om soldaten får rettidig og korrekt behandling. Hvis dette ikke sker, uddømmes soldaten automatisk.

Eksempel 5:

Hvis infanteriet bevæger sig ind i eller rammes af f.eks. ABC-våben vil simulatoren i kontrolcentret registrere det og påføre infanteriet en realistisk simuleret effekt. Simulatoren beregner kontinuerligt det forurenede områdes udbredelse. Ved hjælp af sensorer i ABC-masken registrerer simulatoren, hvor lang tid der går fra soldaten udsættes for f.eks. C-kampstoffer til gasmasken påføres. Det kan ligeledes registreres hvis soldaten prøver at snyde ved f.eks. at linde på gasmasken.

Dette var blot nogle eksempler på simulationsmuligheder og kontrolfunktioner.

Den omfattende registrering af data i Kamptræningscentrets kontrolcenter, understøttet med radio- og videosekvenser, giver mulighed for en meget instruktiv og motiverende tilbagemelding til de uddannende enheder som afslutning på uddannelsen.

Erfaringer fra udlandet viser, at soldaterne opfatter uddannelsen i et Kamptræningscenter som meget realistisk og motiverende, hvilket medfører en meget høj grad af engagement fra alle de i uddannelsen deltagende niveauer.
Kamptræningscentrets fordele

Et Kamptræningscenter som ovenfor beskrevet, giver således mulighed for gennemførelse af en uddannelse, hvor våbeneffekten af såvel alle direkte skydende våben herunder fly og helikoptere, som samtlige indirekte skydende våben, der anvendes under uddannelsen, samt hindringer og ABC-våben, simuleres på en meget realistisk og motiverende måde.

En sådan uddannelsesfacilitet kan anvendes til uddannelse i et miljø, der er det absolut nærmeste, man kan komme på kamp.

Et Kamptræningscenter har herudover følgende væsentlige fordele:

Muliggør en objektiv kampdømning herunder virkning af indirekte skydende våben, miner, ABC-våben m.m.

Reducerer behovet for kontrolpersonel væsentligt.

Muliggør en meget detaljeret overvågning af den logistiske situation.

Muliggør en realistisk indøvelse af sanitetsprocedurer.

Muliggør udarbejdelse af analyser og statistikker vedrørende uddannelsen.

Giver optimale betingelser for øvelsesgennemgang.

Endvidere giver et Kamptræningscenter mulighed for at afprøve nye taktiske metoder, materielanvendelse o.s.v. som er særdeles vigtig i studie- og udviklingssammenhænge.
De ovenfor anførte fordele ved et Kamptræningscenter understøttes af udenlandske erfaringer.

Uddannelsens gennemførelse

Gennemførelsen af enhedsuddannelse i et Kamptræningscenter bør ske som en gennemførelse af nogle standardiserede enhedsuddannelsesmoduler. Den for uddannelsen ansvarlige chef (underafdelingschefen eller afdelingschefen) vælger, hvilke emner der skal gøres til genstand for indøvelse. Under uddannelsen i Kamptræningscentret vil chefen være øvelseschef, men han vil blive støttet af en mindre fast stab af instruktører og kontrollanter.

Henset til, at der ikke længere rådes over en egentlig skolebataljon, der kan tilvejebringe en sekundær øvelsesstyrke, vil der være behov for, at enhederne selv tilvejebringer en sådan styrke. Det vurderes imidlertid, at såvel primær som sekundær øvelsestager vil kunne opnå tilfredsstillende udbytte af øvelserne idet de er underkastet de samme øvelses- og kontrolforanstaltninger. Dette skyldes, at et Kamptræningscenter rent teknisk netop muliggør en meget høj grad af kontrol med alle enheder med et relativt beskedent behov for instruktør- og kontrolpersonel i forhold til hidtil kendte muligheder for enhedsuddannelse.

Kamptræningscentrets organisation

Kamptræningscentret bør råde over faciliteter til gennemførelse af enhedsuddannelse i varierende terræntyper. Af de eksisterende skyde- og øvelsesterræner tilgodeser Oksbøl bedst sådanne krav til et terræn, og der er derfor også peget på dette terræn til etablering af et Kamptræningscenter.

Kamptræningscentret er planlagt til at bestå af et ledelseselement, instruktør/kontrollanter til gennemførelse af udannelse i kamp i bebyggelse, kamp i skov og kamp i øvrigt terræn. Hertil kommer en sektion til varetagelse af logistiske forhold. Det vurderes, at der er behov for en fast stab på ca. 23 mand. Heraf er 7 officerer, 4 befalingsmænd af sergentgruppen, 10 af konstabelgruppen og 2 civilt ansatte.

Materielbehov

Det SKYDUSIM, der i dag anvendes ved regimenterne til gennemførelse af funktionsuddannelse og taktisk uddannelse til delingsniveau, skal fortsat anvendes til dette formål efter etablering af et Kamptræningscenter. Den fortsatte decentrale anvendelse af arven skal sikre, at enhederne opnår et uddannelsesniveau, der sikrer en efterfølgende kost-effektiv udnyttelse af Kamptræningscentrets faciliteter.

Til det fuldt udbyggede Kamptræningscenter bør der dog nyanskaffes taktiske engagementssystemer til afdeling(+) værdi - d.v.s. inklusiv taktiske engagementssystemer til sekundære øvelsesstyrke - til gennemførelse af underafdeling(+) enhedsuddannelse. Der bør anskaffes datalink udstyr til dækning af et øvelsesområde på mindst 50 kvadratkilometer.

Omkostninger

Overslag over de samlede omkostninger ved etablering af et Kamptræningscenter er foretaget ud fra to firmaers anslåede "Budget priser". Prisen for et Kamptræningscenter, hvor der kan gennemføres enhedsuddannelse op til underafdeling(+) - d.v.s. simulationsmateriel til afdeling(+) - ligger på ca. 330 millioner Dkr. Hertil kommer bygningsmæssige foranstaltninger til en pris af ca. 15 millioner Dkr. De skønnede årlige omkostninger - udgøres primært af løn til fast stab - udgør ca. 30 millioner Dkr.

Afslutning

Som anført tidligere, er der ikke udsigt til, at der etableres et Kamptræningscenter i Danmark inden for en overskuelig fremtid. Situationen er derfor den, at vi endnu ikke er i stand til at gennemføre en realistisk og tidssvarende enhedsuddannelse af delings- og underafdelingsniveau. Specielt i en tid, hvor Danmark har engageret sig markant i diverse fredsstøttende operationer er der behov for, at vi er i stand til at give vore enheder og dermed vore soldater den bedst mulige uddannelse.

Det er derfor skolens opfattelse at etablering af et Kamptræningscenter, der tilgodeser danske behov, bør iværksættes snarest.