KN A. C. Hansen, 2/I/GHR, OSS E. Madsen, 2/I/GHR
Kentaur 1-2004

Formålet med denne artikel er at delagtiggøre andre uddannelsesansvarlige samt kampvognsinteresserede i de erfaringer som afprøvning af et nyt uddannelsessystem har ført med sig.

Baggrund

For at udnytte uddannelsestiden og de begrænsede ressourcer mere effektivt, søgtes at skære uddannelsen af kampvognsdelinger (KVGDEL) til. Al den tid der anvendtes på uddannelse skulle udnyttes 100%. Med det mentes der at al uddannelse skulle sigte mod at ændre de nuværende kampvognssoldater fra fredstidssoldater til kampsoldater. Der var med andre ord grund til at analysere sig frem til hvilken del af uddannelsen der var kernen i KVGDEL optræden på slagmarken.

Da det var gjort fik vi idéen til det system som præsenteres her i artiklen.

Uddannelses matrix - Trin

Overskriften for matrixen er Enhedsuddannelse for KVGDEL. Herunder er placeret tre trin - trin 1, 2 og 3. (se skema bilag 1).

KVGDEL starter med trin 1 level 1 og arbejder sig gennem de forskellige 13 levels. Når level 13 på trin 1 er bestået kan KVGDEL starte på trin 2 level 1. Man kan således ikke bare spring rundt mellem trin og levels.

Level

Ud for hvert trin er der 13 levels. For at bestå et level skal man bestå kravet tre gange i træk. Eksempelvis skal KVGDEL, for at bestå trin 1 level 3, kunne nedkæmpe to mål med to rør, tre gange i træk.

Sub niveau

Der er fire subniveauer. Niveauerne er:

(I) Hastig stillingsindtagelse Front (HSI FRONT: KVGDEL indretter kun stilling 2, 1 og 3 og er dermed kun forberedt til at imødegå FJ i en retning)

(I) HSI 360 (DEL indretter stillingerne 2, 1, 3, 4, 5 og 6 og er dermed forberedt til at imødegå FJ hele vejen rundt i KTL)

(III) HSI KOMPLET (Som HSI 360 inkl. indøvelse hvor alle kampvogne har været i alle ildstillinger (ILD) og lurestillinger (LUS) i delingen kampstilling. KVGDEL er dermed klar til at imødegå FJ hele vejen rundt i kampstillingen)

(IV) kamp fra stilling uden forberedelse (KFS uden FBD)

Overordnet uddannelses idé

Baggrunden for at skære uddannelsen som beskrevet og dermed den overordnede uddannelses idé er:

Kan KVGDEL gennemføre stillingsskifte frem/tilbage/samlet og gennemføre en HSI, så kan man som deling indgå under alle eskadronens kampmåder.

Eksempelvis kan man se på en fremrykning, hvor eskadronen er forrest marcherende underafdeling med en KVGDEL som forspids, således: Delingens bevægelse er et delt stillingsskifte hvor en vogn springer og to vogne støtter. Når den forreste vogn opnår føling og går i stilling, slutter de to bageste op.

Ligeledes kan man vælge at anskue angreb som et samlet stillingsskifte frem til en ny kampstilling. Bevægeligt forsvar og undvigende kamp er blot stillingsskifte bagud. Hovedforsvar er kamp fra stilling (KFS) med enkelte stillingsskifte. Kampprocedurer på KVGDEL niveau kan derfor reduceres til HSI, KFS og stillingsskifte frem/tilbage/del/samlet. Sat ind i en matrix som vist, gives på en overskuelig måde de væsentligste manøvrer en KVGDEL skal kunne, for at virke i alle rammer af eskadronens kamp.

I skemaet efter artiklen er de tre væsentligste områder, ved hvert level, fremhævet med fede skrifttyper. (KANÆVEJFOSKI) er et huskeord til iværksættelse at stillingsskifte: Kommando til ildens ophør, Averstissement, NÆste stilling, VEJen dertil, FOrmation, Støtte, Klarmelding og Iværksættelse red. nm.).

Samling af kampvognsdelingens ild

Baggrunden for at sætte kravene i level 7, 8, 11, 12 og 13 til hhv. at kunne nedkæmpe to mål/tre mål med to rør/tre rør er følgende: Kampvognen, som våbenplatform, leverer noget af den kraftigste og hurtigste fladbaneild. Derfor anses det som et ubetinget krav at en KVGDEL kan bringe sin ildkraft til virkning massivt og fokuseret. Det kan indebære at man som enkeltvogn under KVGDEL KFS skal placere sig i en anden vogns skiftestilling for at delingen samlet kan virke mod samme mål.

Kamp fra stilling uden forberedelser

I forbindelse med at eskadronen angriber frem i trammen angreb efter opmarch (AEO), angreb fra bevægelse (AFB) og modangreb (MOA) er der et behov for at træne KFS hvor KVGDEL går i stilling og påbegynder kampen med det same.

Mod en større fjende hvor fjendens køretøjer i 2-5 sekvenser bryder frem i ulige grupperinger af 2-4 køretøjer, skal KVGDEL kunne gennemføre KFS uden forberedelser. Det medfører at koordination og samarbejde i delingen sker under kampføling. Skiftestillinger findes, højre begrænsning/venstre begrænsning (HB/VB) og fællespunkter (FPKT) koordineres i ildpauser/under kampen.

Videreudvikling af idéen

Enkeltkampvogns uddannelse

Idéen kan så vidt det vurderes, videreudvikles til også at omfatte enkeltkampvognsuddannelsen. Her virker det fornuftigt at trinopdelingen er den samme som for KVGDEL enhedsuddannelsesmatrix. Et optimalt uddannelsesforløb kunne i så fald opbygges således at når KVGDEL var klar til at starte på trin 2, så havde besætningerne været i gang på trin 2/enkeltvogn længe før.

Kampvognsdelingsfører

koordination og samarbejde

I lighed med en matrix til delingen og enkeltvogn kan man opbygge en uddannelsesmatrix til delingsfører. Her bør fokus være på delingsførerens koordination og samarbejde med andre delingsførere i eskadronen, herunder koordination og samarbejde med underlagte enheder.

Idéen i det store perspektiv

Idéen med at skære en uddannelse til og kun anvende uddannelsestiden på at overtræne det væsentlige, kan reelt set anvendes på alle niveauer og enhedstyper. Eksempelvis kunne uddannelsen af panserinfanterikompagniet, panserværnsraketafdelingen, spejdersektionen, opklaringsdelingen, spejdereskadronen (for bare at nævne nogle stykker) også gennemføres i samme ramme. Chefen for en kampbataljon kunne for den sags skyld også gennemføre uddannelsen af sine underafdelinger ud fra samme idékompleks.

Erfaringer fra ENHUDD

Kampvognsdeling

Den overordnede erfaring fra uddannelsesforsøget var at besætninger og specifikt kampvognskommandører i KVGDEL fik lov til at øve en sekvens igen og igen til de kunne den. Herefter gik de videre til næste udfordring. Derved sikredes kvaliteten i uddannelsen.

Tilbagemeldinger mellem sekvenserne kunne bruges til at rette småfejl.

Tilbagemeldinger hvor kampvognskommandørerne samledes, for at få eksempelvis en procedure tegnet, var gode til at komme over større procedure vanskeligheder.

Som eskadronchef og skydeinstruktør var systemet godt, fordi hver enkelt sekvens kunne tilpasses delingsfører og kommandørniveau. Dermed kunne delingsføreren og kommandøren konstant udfordres og presses til at videreudvikle sig. samtidig kunne eskadronchef og skydeinstruktøren nemt vurdere hvilket niveau delingen skulle starte på i f.m. næste enhedsuddannelse. Dog blev det besluttet at det opnåede uddannelsestrin/-level som KVGDEL startede på næste enhedsuddannelse kun skulle være retningsgivende.

Det betyder konkret, at en KVGDEL der, første enhedsuddannelse slutter på niveauet 1.08, starter på samme niveau ved den anden enhedsuddannelse. Her når KVGDEL måske ikke at honorere kravene til niveauet 1-05. Dermed noteres KVGDEL som værende tilbage på niveauet 1-04. Det bliver således den sidst gennemførte enhedsuddannelse der angiver KVGDEL uddannelsesniveau.

Erfaringsskrivning

Enhver enhedsuddannelsesuge, bør afsluttes med at de enkelte kommandører i KVGDEL sætte sig sammen og skriver en side eller to på PC om lærte erfaringer. I fortælleform og med relevante overskrifter noteres om vundne erfaringer f.s.v.a. kampprocedurer. Således kan kommandørerne og delingsføreren på en overskuelig måde efterfølgende udveksle erfaringer.

Markant effektivisering

I teorien kunne det beskrevne uddannelsessystem indføres i alle kampvognseskadroner i Danmark. På den måde ville man nemt kunne identificere niveauet blandt KVGDEL. Samtidigt ville man opnå en markant effektivisering af den nuværende uddannelsestid. Idéen i systemet kunne som beskrevet spredes til andre kampenheder ud fra devisen: Skær uddannelsen til benet således at de tre væsentligste områder står tilbage. Træn disse tre områder igen og igen udsat for stigende pres og svære vilkår.