Major E. R. Gehlert
Udviklingssektion våben, Hærens kampskole

Artiklen fortsættes i del 2

Projektforløb

LEO 2A4

Det hele startede i 1994 med den af forsvarsminister Hans Hækkerup nedsatte uafhængige ”Rådgivnings- og analysegruppe” (RAG), der skulle give anbefalinger om fremtidens hær og herunder bl.a. tage stilling til det kommende generationsskifte af LEO 1 A5 kampvogne fra 1974 og 1989. Analysegruppens konklusion var: ”Det vurderes mest hensigtsmæssigt at tilstræbe at udruste kampvognsenheder i Den Internationale Brigade (DIB) med kampvogne ag LEO 2A5 typen – relativt hurtigt”. Dermed var antallet fastlagt til ca. 50 stk., og efter en politisk godkendelse skulle der anskaffes 51 brugte kampvogne af LEO 2 – typen. Brugte for at den afsatte projektøkonomi kunne nå sammen.

Dansk Leopard 2A4

Hærens Materielkommando (HMAK) undersøgte markedet, og kun hollænderne havde brugte LEO 2 A4 til salg. Men inden det danske kampvognsprojekt var kommet i gang, blev de hollandske kampvogne købt af Østrig, og så måtte der startes forfra igen.

Da markedet således syntes ryddet for brugte LEO 2, blev opmærksomheden rettet mod den amerikanske M1 A1 kampvogn. En dansk besætning bestående af befalingsmænd og en officer fra JDR og Hærens Kampskole (HKS) gennemgik i 1997 en kommandøruddannelse på M1 A1 ved de amerikanske enheder i Grafenwöhr i Tyskland.

Men da Tyskland samme år stod foran en ny forsvarsaftale, hvor antallet af LEO 2 A4 kampvogne skulle reduceres, blev den M1 A1 uddannede besætning også uddannet på LEO 2 A4 ved PanzerTruppenSchule i Tyskland. De to uddannelser gav et meget værdifuldt kendskab til de to kampvogne, og det var et afgørende input til den efterfølgende baslutningsproces. Kort og lidt groft sagt kan M1 A1 sammenlignes med en rå robust amerikansk ”pick up truck” og LEO 2 A4 med en BMW 525, hvor der med tysk grundighed er kælet meget for de tekniske detaljer. Men begge biler vil bringe køreren sikkert og godt frem til bestemmelsesstedet – hver på deres måde.

Da Tyskland i den nye forsvarsaftale reducerede i LEO 2 A4 flåden og tilbød at sælge brugte LEO 2 A4 til Danmark var valget indlysende, og i december 1997 blev der indgået kontrakt om anskaffelse af 51 brugte LEO 2 A4 kampvogne m.m. for ca. 780 mil. Kr.

LEO 2 A5

LEO 2 A4 er konstrueret i slutningen af 1970-erne og produceret op igennem 1980-erne. Derfor var der behov for en ”midlife” opdatering for at opfylde de operative krav til en moderne kampvogn. Den tyske – og hollandske hær havde i midten af 90-erne indledt et todelt opgraderingsprogram. Populært defineret som ”Mannheimer opgraderingen” – opkaldt efter den tyske by, hvori de tekniske ændringer i opgraderingsprogrammet blev fastlagt. Første del forbedrer både beskyttelsen og kommandørens observationsevne. Disse kampvogne er benævnt LEO 2 A5. Programmets anden del giver en større ildkraft med forbedret gennemtrængningsevne mod moderne kampvogne. Dette program omfatter ny ammunition og et 1,35 meter længere kanonrør, benævnt L55 mod LEO 2 A5 kortere L44 kanon. LEO 2 med L55 kanon benævnes LEO 2 A6.

Der var derfor et dansk ønske om at få gennemført opgradering til LEO 2 A5 i forbindelse med anskaffelsen af LEO 2 A4. I 2000 blev der indgået en ca. 980 mil. Kr. kontrakt med det tyske firma Krauss Maffei Wegmann (KMW) om opgradering af de 51 danske LEO 2 A4 til A5 niveau. Denne beslutning gav et par måneder senere en politisk storm mod forsvarsministeren og overvejelser om det ikke havde været bedre at købe nye kampvogne fra begyndelsen. Med de fanske regler for kompensationskøb ville det have sikret dansk industri en meget stor ordretilgang. Men en sådan beslutning – hvor besnærende den end er set fra industriens side – var ikke mulig i december 1997.

De fleste af de 51 LEO 2 A4 kampvogne til Danmark var langtidskonserverede og stod i tyske depoter. Samtidig var det af økonomiske grunde ikke ønskeligt at tage alle LEO 2 A4 hjem til Danmark, udlevere dem til eskadronerne, for derefter at inddrage dem efter 1 år og sende dem tilbage til opgradering i Tyskland. Derefter blev kampvognene stående i de tyske depoter, indtil der var plads på LEP 2 A5 produktionslinien ved KMW i München og Kassel. For at få et uddannelsesmæssigt og operativt forspring blev der i sommeren 2000 dog hjemtaget 18 LEO 2 A4 kampvogne, som skulle anvendes ved HKS til uddannelse og afprøvninger samt til oprettelse af en LEO 2 A4 erfaringseskadron. Oprindeligt skulle erfaringseskadronen have kørt ved det dengang værende Sjællandske Livregiment i Slagelse, men efter forskellige drøftelser blev 1/III/JDR garnisoneret i Oksbøl valgt som erfaringseskadron. Fordelene var mange, idet eskadronen kunne udnytte HKS LEO 2 værkstedskapacitet og landets største skyde- og øvelsesterræn. Derudover gav den geografiske samplacering mulighed for daglig kontakt mellem skolen og eskadronen.

Erfaringseskadronen kørte i 14 måneder med LEO 2 A4, hvilket gav viden og særdeles værdifulde informationer. Og det er glædeligt, at så mange fra denne eskadron i dag udgør hovedkræfterne i III/JDR’s to LEO 2 A5 eskadroner. Samtidigt viste erfaringsperioden, at valget var faldet på en særdeles vellykket kampvogn, med meget store kapaciteter sammenlignet med den aldrende LEO 1 A5. Så alle så med glæde frem til at modtage den endnu bedre LEO 2 A5.

Efter flere forsinkelser i det tyske leveringsprogram – bl.a. forårsaget af indførelse af et nyt stort digitalt lagerstyringsprogram ved KMW (nej ikke SAP, men et tilsvarende) forventes leveringen af LEO 2 A5 kampvognene nu at kunne afsluttes inden årsskiftet 2004-2005, hvilket er ca. 1-2 år senere end oprindeligt planlagt.

Et samlet projektforløb på forventeligt ca. 11-12 år indtil sidste besætning er omskolet er meget lang tid og måske uforståeligt for de, der ikke kender branchen og sammenligner anskaffelse af kampvogne med et bilkøb. LEO 2 projektet omfatter udover anskaffelse og opgradering af selve kampvognen også anskaffelse af reservedele, værktøjer, ammunition, dokumentation, uddannelsesmateriel, ændringer i organisationen, gennemførelse af store bygge- og anlægsprojekter i Oksbøllejren, fremstilling af reglementer, brugervejledninger og uddannelsesbestemmelser samt uddannelse af fagligt personel, instruktører, depotpersonel, kampvognsbesætninger, militære bilinspektører m.m. Altså ikke bare et bilkøb, men indfasning af et helt nyt system, der også er afhængig af pengestrømmen og hverdagens normale begrænsninger og prioriteringer.

Leopard 2A5

Hvad har vi så fået?

Uden tvivl en af de bedste udgaver af LEO 2 A5. I forhold til LEO 2 A4 har den i meget grove hovedoverskrifter fået forbedret beskyttelsen af tårn og undervogn. ”Hunter Killer” kapacitet i dagslys og mørke til kommandøren, indbygget navigationsanlæg med display ved kører og kommandør, hjælpegenerator, ”air condition” til besætningen, hvidtlysprojektør, forberedelser til modtagelse ad den 1,35 meter længere (L55) kanon i A6 versionen m.m. Dertil kommer en mængde mindre forbedringer, der understøtter kampvognens øgede vægt og ændrede vægtforhold. I hele denne opgraderingsproces har det været afgørende, at holde sig så tæt på den tysk-hollandske ”Mannheimmer konfiguration”. Og på områder hvor denne konfiguration ikke længere slog til, blev nye tekniske løsninger valgt fra enten KMW katalog over eksisterende ”ekstra udstyr” eller de blev udviklet sammen med KMW og indgår nu i KMW nye katalog, som de øvrige LEO 2 brugerlande kan anskaffe. Derved kommer nogle af de danske udgifter tilbage. Derudover har det været afgørende, at systemansvaret blev fastholdt ved KMW. Altså en absolut minimering af de traditionelle ”DK” løsninger. Det giver sikkerhed for, at vi ikke kommer til at stå uden internationale samarbejdspartnere og derved selv skal bære alle udviklingsomkostningerne for en ”DK-model”, som vi kender fra andre projekter. Det internationale LEO 2 samarbejde med krav om ens konfiguration for de afgørende delsystemer i LEO 2 tilsikrer, at kampvognen også i fremtiden kan holdes på et højt operativt stade gennem fælles – og derved økonomisk overkommelige – opdateringer. Men dette koncept giver også begrænsninger for de kommende forbedringer, som de danske kampvognsbesætninger med stor sandsynlighed vil finde frem til og gerne vil have gennemført. Danske kampvognsbesætninger er meget opfindsomme, når det gælder om at finde løsninger, der kan effektivisere betjeningen. Men meget groft sagt har de danske besætninger en bundet opgave: ”Lær at optimere udnyttelsen af LEO 2 A5, som den er, frem for at sætte lid til nye tekniske ændringer”. Men det er meget vigtigt, at alle forslag til forbedringer bliver fremsendt og registreret, selvom de ikke umiddelbart kan gennemføres. Forslagene vil indgå som et vægtigt dansk bidrag til de opgraderingspakker, der i fremtiden vil blive fremsat til brugerlandene gennem det internationale LEOBEN (Leopard Benutzer Staten) samarbejde.

Hvornår er der så uddannede LEO 2 A5 eskadroner til rådighed

I løbet af sommeren 2004 har HKS i et godt samarbejde med 1. og 2. eskadron/III/JDR garnisoneret i Oksbøllejren gennemført omskoling til LEO 2 A5. I modsætning til tidligere omskolinger til eks. LEO 1 A5, har eskadronerne selv gennemført omskoling af deres skytter og hjælpere under udnyttelse af skolen faciliteter. Kun omskoling af kørere og kommmandørerer er gennemført af HKS. Denne ændring skyldes skolens manglende organisatoriske kapacitet til at gennemføre omskoling af hele eskadroner.

I 2005 påregnes omskolingerne fortsat med én eskadron i foråret og én i efteråret. Den femte og sidste eskadron påregnes evt. omskolet i 2006.

Omskolingskurserne sætter kampvognsbesætningerne i stand til at betjene deres kampvogn med den nødvendige sikkerhed. De skal derefter rutiners på kampvognen og samarbejdes i delings- og eskadronsramme. Her er det især vigtigt, at kommandørerne og eskadroncheferne har en stor simultankapacitet og er i stand til at løse mange opgaver på samme tid og under stort tidspres. For LEO 2 A5 er lynende hurtig og kræver hurtige føringsprocedurer og et stort mentalt og fysisk overskud ved den enkelte kommandør. Han må ikke bruge alle kræfter på at føre sin egen kamovogn, men skal kunne indgå som et aktivt led i delingen og eskadronen. Altså funktioner, der kræver gode forudsætninger og en effektiv uddannelse!

Derfor skal de omskolede LEO 1 A5 eskadroner mindst have et års effektivt uddannelse på LEO 2 A5, inden de kan forventes at nå et sådant uddannelsestade, at de kan påbegynde en missionsorienteret uddannelse, hvis en udsendelse skulle blive aktuel. For 1. og 2./III/JDR vil det sige ultimo 2005/primo 2006. Dertil skal lægges den mistede uddannelsestid og de ringere uddannelsesmæssige forhold, som den i forsvarsforliget beordrede flytning til Holstebro vil koste. Hvornår de to næste eskadroner vurderes at kunne starte en evt. missionsorienteret uddannelse er under de nuværende turbulente forhold usikkert. Den sidste LEO 2 A5 eskadron vil ikke være i daglig drift, hvorfor tidspunktet for en evt. start på en missionsorienteret uddannelse ikke r lagt fast p.t. Det vil i høj grad afhænge af det designerede personels uddannelsesstade, idet eskadronen påregnes bemandet med designeret og hjemsendt LEO 2 A5 uddannet personel, evt. på en DIB lignende kontrakt.

ved ibrugtagningen af de ”nye brugte” LEO 2 A5 er der opstået mange tekniske fejl. En indkøringsperiode var forventet, idet kampvognene er produceret først i 80-erne, anvendt i en kort periode, stået på depot i mange år, adskilt i smådele, forbedret og samlet igen. Det har medført et stort forbrug af reservedele og reparationskapacitet, så mekanikere ved skoleværkstedet og III/JDR i Oksbøl har gjort flittigt brug af deres LEO 2 uddannelse fra Achen i Tyskland. I begyndelsen gav de hyppige nedbrug på kampvogne nogle panderynker, men når de enkelte kampvogne ”er kørt varme” efter ca. et års drift, har de opnået den forventede stabilitet. Men det er et forhold, der skal tages hensyn til i eskadronernes uddannelsesplanlægning, og de skal have rådighed over en effektiv og samplaceret logistik for at kunne gennemføre deres uddannelsesaktiviteter. Da LEO 2 har 20-25 år ”på bagen” er der ofte meget lange ventetider (-1 år) på reservedele. derfor er en fremsynet reservedelspolitik en afgørende forudsætning for at kunne gennemføre en reparation, når det kræves.

De leverede kampvogne har manglet forskellige mindre dele ved leveringen, samtidig med at visse delsystemer er ramt af ”børnesygdomme”. Derfor kører der forskellige ”retrofit programmer”, hvor de leverede kampvogne bliver eftermonteret og ændret, så de kommer til at fremstå, som anført i kontrakten mellem HMAL og KMW. Og her har HMAK ”holdt godt fast i KMW”, så vi får vore kampvogne i den udgave og i den kvalitet, som vi har betalt for. ”Retrofit programmerne” gennemføres af tyske teknikere fra KMW på skoleværkstedet i Oksbøl og forventes afsluttet i 2004/primo 2005.

Desværre har LEO 2 A5 arvet et af LEO 1 A5 problematiske områder - nemlig tårngeværet - som ikke har den fornødne funktionssikkerhed på alle kampvogne. P.t. arbejder HMAK og HKS på at finde en løsning. Men måske er løsningen et helt andet tårngevær til LEO 2 flåden, såfremt de nuværende problematiske forhold ikke kan afhjælpes. Og det må ikke tag år at løse.

Artiklen fortsættes i del 2