Forside  |  Links  |  Forum  |  Gæstebog  |  Webmaster  |  Quiz  |  Nyhedsbrev  |  Webnyheder

 
   

Søgning  |  Sitemap

 

 

Nyheder

Artikler

Galleri

Film

 

Bæltekøretøjer

Hjulkøretøjer

Helikoptere

UAV

 

Udfasede køretøjer

Udenlandske køretøjer

Ammunition

Panserværnsvåben

 

Bøger

Udrustning

Udstillinger

Mærkedage

  

 
Leoparder i bakgear

Sune Wadskjær Nielsen
Forsvarsfokus 7/2006

En kadet trykker febrilsk på musen. Han vil have sin virtuelle leopardkampvogn til at skyde, men der sker ingenting. "Hvorfor lader den ikke?", spørger han kaptajn E. R. Larsen, der er lærer på Hærens Officersskole.

"Du skal ned i magasinet, medmindre du har skudt så meget, at du ikke har mere tilbage", forklarer E. R. Larsen ham. Kadetten får afgivet to skud, så hele kampvognen ryster. Derefter trækker han skyndsomt kampvognen ud af stillingen og bakker hurtigt væk i ly af et kraftigt røgslør.

Omkring 20 kadetter spiller Stealbeasts på livet løs. Deres to lærere, kaptajn Erik R. Larsen og kaptajn Steen Wegener holder sig baggrunden og griber kun ind, hvis nogle af kadetterne har tekniske vanskeligheder med spillet. Kampen foregår i et naturområde mellem Næstved og Borup, hvor kadetterne hele tiden skifter mellem et oversigtskort og deres mere begrænsede udsyn fra kampvognen. De fleste er på tilbagetog.

De 20 kadetter øver frigørelse og kamp fra stilling, hvilket man typisk bruger, hvis man bliver angrebet af en overlegen fjende. Inden spillet gik i gang har kadetterne forberedt nogle planer for slagets gang. Efter 19 minutter skal de frigøre sig fra kampzonen, men det er lettere sagt end gjort.

 


Løjtnant Sten Borghei prøver spillet igen efter han blev nedkæmpet i første forsøg. Det kan være vanskeligt at omsætte teori til praksis, når man skal bruge de taktiske principper i kamp, også selv om det bare er i et computerspil. Med Stealbeasts har kadetterne mulighed for at analysere de taktiske fejl, de har begået, og gøre det bedre næste gang.

Bedre forståelse og motivation

Med Stealbeasts kan Erik R. Larsen visualisere for kadetterne, hvad eksempelvis kamp fra stilling, frigørelse og ild og bevægelse betyder. På den måde kan man sikre sig, at kadetterne forstår begreberne, i stedet for blot at lære stoffet uden ad, uden at begribe hvorfor ild og bevægelse hører sammen. Desuden har indførelsen af Stealbeasts gjort dem mere motiverede for taktikundervisningen. Mange af kadetterne synes ligefrem det er sjovt. Erik R. Larsen tror, at de kadetter, der har været igennem undervisning ved hjælp af Stealbeasts vil være bedre til taktik end tidligere hold, der måtte tage til takke med sandkassen i taktisk træner og lærernes powerpointgennemgange. Den virkelige test får man dog først, når kadetterne i juli skal træne med rigtige soldater.

Det er dog ikke altid de bedste taktikere, klarer sig bedst foran skærmen: "Nogle af dem, der er blændende dygtige til taktik ude i terrænet, har haft svært ved at klare sig, fordi de ikke har kunnet få deres enheder til at gøre, som de vil. Det kan også ske i den virkelige verden. I computerspillet er der nogle standardting, man skal gøre. Hvis ikke man gør det, lystrer dine enheder ikke. Dem, der spiller computerspil på netcaféen i deres fritid, har let ved det. For spillet betjenes på samme måde som alle mulige andre civile spil. Vi skulle gerne ramme begge målgrupper, og det kræver der er nogle eksperter i at betjene spillet, der fungerer som konsulenter, mens spillet står på. Så den taktisk dygtige men ikke særligt computermindede kadet, kan få hjælp", siger Erik R. Larsen.

Under alle omstændigheder vil kadetterne også møde computerbaserede systemer, når de skal fungere som officerer, så det kan de ligeså godt vænne sig til på Officersskolen, mener Erik R. Larsen.

Nedkæmpet

"Se så at komme af sted. Nej! Damned, jeg er nedkæmpet", lyder det fra løjtnant Sten Borghei. Ærgerligt læner han sig tilbage i kontorstolen med hænderne støttende i nakken, mens der stiger sort røg op fra hans leopardkampvogn på skærmen.

Sten Wegener kommer hen til ham. "Hvad gik der galt", spørger han. "Jeg nåede halvvejs igennem, men så mistede jeg en kampvogn", svarer Sten Borghei.

De ser spillet igennem, og bliver hurtigt enige om, hvad der er sket. Kadetten har været for engageret i kampen med den fremrykkende fjende foran ham, så han ikke har opdaget, der også kom fjender på flanken. Sten Wegener opfordrer Sten Borghei til at prøve igen. Han når lige at løse opgaven inden Sten Wegener afbryder spillet. "Vi samler op", råber han.

Stealbeasts breder sig

Idéen med at bruge det civile spil Stealbeasts som simulator i hæren kom fra en seniorsergent i hæren i 1999. Med stor teknisk snilde fik han og hans kolleger udskiftet joystick og mus med en tro kopi af de autentiske greb og håndtag i kampvognen. Det lykkes at få bygget en meget virkelighedstro kampvognssimulator, der står i Holstebro.

I efteråret 2004 blev Erik R. Larsen på Hærens Kampskole opmærksom på, at spillet havde udviklet sig til, at man også kunne anvende det til at træne føring af militære enheder. Siden januar 2005 er Stealbeasts blevet brugt i undervisningen af kadetterne på Hærens Officersskole.

Næste skridt er ifølge Erik R. Larsen, at spillet bliver mere kendt i hærens enheder: "Den næste bølge af Stealbeasts vil komme ude ved de kæmpende enheder - bataljoner og kompagnier - for nu bliver 80 premierløjtnanter, der kender spillet, færdige hvert eneste år. Hvis de ude i enheden gennemfører taktisk træner, hvor de går rundt på kortpladen og flytter spillebrikker med håndkraft, så vil de sige til kompagnichefen, at de brugte Stealbeasts på Hærens Officersskole, der kunne det samme, bare bedre. På den måde vil spillet brede sig i enhederne".