|
Sune Wadskjær Nielsen
Forsvarsfokus 7/2006
En kadet
trykker febrilsk på musen. Han vil have sin virtuelle
leopardkampvogn til at skyde, men der sker ingenting.
"Hvorfor lader den ikke?", spørger han kaptajn E. R. Larsen,
der er lærer på Hærens Officersskole.
"Du skal
ned i magasinet, medmindre du har skudt så meget, at du ikke
har mere tilbage", forklarer E. R. Larsen ham. Kadetten får
afgivet to skud, så hele kampvognen ryster. Derefter trækker
han skyndsomt kampvognen ud af stillingen og bakker hurtigt
væk i ly af et kraftigt røgslør.
Omkring 20
kadetter spiller Stealbeasts på livet løs. Deres to lærere,
kaptajn Erik R. Larsen og kaptajn Steen Wegener holder sig
baggrunden og griber kun ind, hvis nogle af kadetterne har
tekniske vanskeligheder med spillet. Kampen foregår i et
naturområde mellem Næstved og Borup, hvor kadetterne hele
tiden skifter mellem et oversigtskort og deres mere
begrænsede udsyn fra kampvognen. De fleste er på tilbagetog.
De 20
kadetter øver frigørelse og kamp fra stilling, hvilket man
typisk bruger, hvis man bliver angrebet af en overlegen
fjende. Inden spillet gik i gang har kadetterne forberedt
nogle planer for slagets gang. Efter 19 minutter skal de
frigøre sig fra kampzonen, men det er lettere sagt end
gjort.

Løjtnant
Sten Borghei prøver spillet igen efter han blev nedkæmpet i
første forsøg. Det kan være vanskeligt at omsætte teori til
praksis, når man skal bruge de taktiske principper i kamp,
også selv om det bare er i et computerspil. Med Stealbeasts
har kadetterne mulighed for at analysere de taktiske fejl,
de har begået, og gøre det bedre næste gang.
Bedre
forståelse og motivation
Med
Stealbeasts kan Erik R. Larsen visualisere for kadetterne,
hvad eksempelvis kamp fra stilling, frigørelse og ild og
bevægelse betyder. På den måde kan man sikre sig, at
kadetterne forstår begreberne, i stedet for blot at lære
stoffet uden ad, uden at begribe hvorfor ild og bevægelse
hører sammen. Desuden har indførelsen af Stealbeasts gjort
dem mere motiverede for taktikundervisningen. Mange af
kadetterne synes ligefrem det er sjovt. Erik R. Larsen tror,
at de kadetter, der har været igennem undervisning ved hjælp
af Stealbeasts vil være bedre til taktik end tidligere hold,
der måtte tage til takke med sandkassen i taktisk træner og
lærernes powerpointgennemgange. Den virkelige test får man
dog først, når kadetterne i juli skal træne med rigtige
soldater.
Det er dog
ikke altid de bedste taktikere, klarer sig bedst foran
skærmen: "Nogle af dem, der er blændende dygtige til taktik
ude i terrænet, har haft svært ved at klare sig, fordi de
ikke har kunnet få deres enheder til at gøre, som de vil.
Det kan også ske i den virkelige verden. I computerspillet
er der nogle standardting, man skal gøre. Hvis ikke man gør
det, lystrer dine enheder ikke. Dem, der spiller
computerspil på netcaféen i deres fritid, har let ved det.
For spillet betjenes på samme måde som alle mulige andre
civile spil. Vi skulle gerne ramme begge målgrupper, og det
kræver der er nogle eksperter i at betjene spillet, der
fungerer som konsulenter, mens spillet står på. Så den
taktisk dygtige men ikke særligt computermindede kadet, kan
få hjælp", siger Erik R. Larsen.
Under alle
omstændigheder vil kadetterne også møde computerbaserede
systemer, når de skal fungere som officerer, så det kan de
ligeså godt vænne sig til på Officersskolen, mener Erik R.
Larsen.
Nedkæmpet
"Se så at
komme af sted. Nej! Damned, jeg er nedkæmpet", lyder det fra
løjtnant Sten Borghei. Ærgerligt læner han sig tilbage i
kontorstolen med hænderne støttende i nakken, mens der
stiger sort røg op fra hans leopardkampvogn på skærmen.
Sten
Wegener kommer hen til ham. "Hvad gik der galt", spørger
han. "Jeg nåede halvvejs igennem, men så mistede jeg en
kampvogn", svarer Sten Borghei.
De ser
spillet igennem, og bliver hurtigt enige om, hvad der er
sket. Kadetten har været for engageret i kampen med den
fremrykkende fjende foran ham, så han ikke har opdaget, der
også kom fjender på flanken. Sten Wegener opfordrer Sten
Borghei til at prøve igen. Han når lige at løse opgaven
inden Sten Wegener afbryder spillet. "Vi samler op", råber
han.
Stealbeasts breder sig
Idéen med
at bruge det civile spil Stealbeasts som simulator i hæren
kom fra en seniorsergent i hæren i 1999. Med stor teknisk
snilde fik han og hans kolleger udskiftet joystick og mus
med en tro kopi af de autentiske greb og håndtag i
kampvognen. Det lykkes at få bygget en meget virkelighedstro
kampvognssimulator, der står i Holstebro.
I efteråret 2004 blev Erik R. Larsen på
Hærens Kampskole opmærksom på, at spillet havde udviklet sig
til, at man også kunne anvende det til at træne føring af
militære enheder. Siden januar 2005 er Stealbeasts blevet
brugt i undervisningen af kadetterne på Hærens
Officersskole.
Næste skridt er ifølge Erik R. Larsen, at
spillet bliver mere kendt i hærens enheder: "Den næste bølge
af Stealbeasts vil komme ude ved de kæmpende enheder -
bataljoner og kompagnier - for nu bliver 80
premierløjtnanter, der kender spillet, færdige hvert eneste
år. Hvis de ude i enheden gennemfører taktisk træner, hvor
de går rundt på kortpladen og flytter spillebrikker med
håndkraft, så vil de sige til kompagnichefen, at de brugte
Stealbeasts på Hærens Officersskole, der kunne det samme,
bare bedre. På den måde vil spillet brede sig i enhederne".
|