MJ-R Torben Øllegaard Sørensen
Hæren 2/2008

Livgarde-kompagni er det første til at gøre erfaringer med infanterikampkøretøjet (IKK) CV9035. Efter knapt et halvt år er begejstringen udtalt hos soldaterne. IKK er et krævende og avanceret våbensystem, som giver panserinfanteriet helt nye muligheder.

Det er vanskeligt at lokke en negativ glose ud af soldaterne fra 2. kompagni I Livgarden. Kompagniet er testpiloter på den nye IKK, og efter den første grundlæggende uddannelse er infanteristernes erfaringer særdeles positive.

Kompagnichef Thomas Damkjær fra 2/I Livgarden er særdeles positiv over for CV9035. Det er lidt som med mobiltelefoner lige nu. Man kan bruge de mest almindelige funktioner, mens man ikke har lært de utrolig mange andre muligheder. Sådan har vi det med IKK, men vi bliver hele tiden bedre, fortæller Thomas Damkjær.

- IKK kører hamrende godt. Jo, der er enkelte børnesygdomme, som skal justeres og rettes op. Men ingen alvorlige lidelser. Det super digitaliserede køretøj lever fuldt ud op til forventningerne. Børnesygdommene på de ti vogne, kompagniet har, er endda forskellige, fortæller kompagnichef kaptajn Thomas Damkjær.

 - Jo, vi er meget positive over de erfaringer, vi har draget hidtil, siger Thomas Damkjær. Endnu mere tydeligt kommer det fra oversergent Henrik Bøgekjær.

 - Det her er det bedste. Det er den nyeste teknologi, og der er ufattelig få fejl, siger Henrik Bøgekjær.

Digitaliseret våbensystem

IKK er et køretøj, som er fyldt med hjælperedskaber til kører, skytte og vognkommandør. Tilmed er der tænkt på de syv infanterister i lastrummet, som har en tv-skærm til rådighed, så de kan følge med i, hvor de er, hvad skytten har sigte på med videre. Et redskab, som gamle PMV-infanterister vil nikke anerkendende til, da det evindelige ”hvor er vi egentlig-spørgsmål” fra geværskytte 2 dermed er overflødigt. Hver soldat har muligheden for hele tiden at vide, hvad der sker, og hvor han er.

IKK udfordrer førerne på en helt ny måde i forhold til den hidtil brugte taktik på gruppe-, delings- og formentlig også underafdelingsniveau. 35 millimeter kanonen og CV9035’s overlegne køreegenskaber i terræn gør den til en våbenplatform, som både kan og skal indsættes helt anderledes end PMV med tungt maskingevær i vognaffutage. Alene de helt anderledes observationsmuligheder gør en enorm forskel.

Organisationen i panserinfanterikompagniet er ændret en smule i forhold til et PMV-kompagni. IKK har en delingssergent, altså en befalingsmand ekstra, i hver deling. Delingssergenten skal kunne overtage fra delingsføreren.

- Vælger delingsføreren at sidde af med sine grupper, så skal delingssergenten overtage som kommandør på IKK. Omvendt kan delingssergenten også overtage føringen af de tre afsiddede grupper, forklarer Thomas Damkjær.

Dysekanonens afløser

Selve gruppen er også anderledes konfigureret end den gammelkendte panserinfanterigruppe. Der er nemlig hverken et maskingevær eller en dysekanon. Støttevåbnene er i stedet samlet i en manøvre-støtte-gruppe, som kompagnichefen kan indsætte. Dysekanonen er som sådan erstattet af IKK’ens kanon. Manøvrestøttegruppen rummer også mortérer og finskytter.

Den hastighed, som IKK tilfører, gør, at IKK-kompagniet kan indsættes hurtigere og over store afstande. Også i forholdsvis lukket terræn, hvor infanteristerne på jorden kan sikre og støtte på steder, hvor kampvogne kommer til kort. Omvendt, så er IKK ikke en total erstatning for kampvognen, da kanonen ikke har helt samme store effekt. Men den har træf i første skud.

 - Vi har været i skydelejr og fået erfaringer med skydningen. På 2000 meter er der træf i første skud, fortæller Thomas Damkjær.

Konstabel Kristian Dreholm er kører på CV9035. I lastrummet er der plads til syv infanterister, som alle sidder med fødderne i bøjler, så de ikke påvirkes, hvis IKK skulle blive ramt af en mine eller en vejsidebombe. Gulvet vil i så tilfælde løfte sig flere centimeter, uden soldaterne får skader af dette.

Udrustningen gemt på lastbiler

IKK rummer ikke de samme muligheder for oplagring af materiel og udrustning, som PMV’en gør. Derfor medbringer man en dags-oppakning, så man kan klare sig i et vist tidsrum. Det sker i praksis ved, at hver enkelt soldat pakker sin udrustning ned i lommer bag sæderne. Soveposerne og underlag ligger i kasserne på tårnet. Resten af udrustningen opererer man indtil videre med at have ved kommandostationen i containere. Her er rygsækkene hængt op på specielle bøjler, så de hurtigt kan skubbes ud, når kompagniets forsyner kommer rundt til grupperne.

At IKK er digitaliseret giver både mekanikerne, teknikerne og de uddannelsesansvarlige store muligheder for fejlfinding i de helt små marginaler. Eksempelvis kan man udlæse på computeren, hvordan skytten har påvirket sigtet, når han trykker på knappen og afgiver skud. Bevæger han håndtaget en lille smule, så påvirkes sigtet.

Digitaliseringen betyder også, at der skal være velfungerende nød-systemer, hvis elektronikken og computeren sættes ud af spil. Og selv da kan IKK fortsætte kampen, så vogn og besætning kan komme i sikkerhed.

2/I Livgarden arbejder frem mod at skulle udsendes i international mission februar 2010. Indtil da skal alle drage erfaringer og opøves i færdigheder som IKK-kompagni.