Leif O. Nørgaard
Danske Officerer, 2/2008

ISAF Hold 5 forstærket af en flok ravne ...

Personerne i Brikby kikker overrasket op på det, der tilsyneladende er et modelfly, som uden varsel er dukket op, og nu målbevidst afsøger øvelsesbyen.

- Det er 40 mand dernede, siger piloten". Han står adskillige hundrede meter borte og studerer billedet, som minidronen sender tilbage, og som også kollegaen har fået transmitteret til sin bærbare computer, hvorfra det kan formidles videre til dem, der har anmodet om overflyvningen.

Det viser sig senere, at der var 42 personer i Brikby, som denne formiddag overraskes af det nye spionfly, som danske soldater i disse dage begynder at afprøve under skarpe forhold i Afghanistan.

- Formålet er at få at vide, hvad der foregår, at få overblik over situationen uden at risikere menneskeliv, forklarer Fireplanning Officer i ISAF 5`s Ildstøttelement, kaptajn Torben Waldbjørn Nielsen, som er med operatørerne i felten. De kommer fra Danske Artilleriregiments 1. Deling i Oksbøl og udgør besætningen på pilotprojektet, der er et troppeforsøg, som Hærens Ildstøtteskole har på vingerne.

Billeder af en overraskende god kvalitet sender den kvikke observatør ned til operatørerne…

Hugin og Munin

Billeder af en overraskende god kvalitet sender den kvikke observatør ned til operatørerne...

Allerede Odin brugte ravne, når der skulle rekognosceres. Hugin og Munin blev sendt ud før en vis mand fik sko på, for at krigsguden ved morgenbordet kunne blive briefet om, hvad der rørte sig ude i verden.

Nu gør ISAF hold 5 det samme. Nyeste generation af de kvikke fugle med falkeblikket er dog uden fjer, men med kamera, batterier og motor.

Fuglen er med på prøve i Afghanistan, hvor den skal kigge Taleban over skulderen i Helmand.

Navnet er Raven.

På dansk Ravnen med typebetegnelsen RQ-11B. Den er fra USA, hvor den er udviklet af Aero Vironment til den amerikanske hær, som har købt flere tusinde eksemplarer.

ISAF Hold 5 nøjes med væsentligt færre. To tomands team har hver et antal til rådighed. De indgår i et pilotprojekt, som netop i disse dage er flyttet fra øvelsesterrænet i Oksbøl til missionsområdet i Helmand.

Fly, batterier, styremodul, bærbar computer og antenne fylder ikke mere, end at to paksække er nok til at rumme det hele. Det tager blot et par minutter, så er Ravnen airborne, efter at vingerne er klemt på kroppen, næsen med kameraer monteret, batterierne klikket fast på skroget - og det hele stabiliseret med tape.

Efter den vellykkede mission over Brikby lander Ravnen – og taber en vinge, som blot tapes på plads, inden den igen er operativ.

Skudstærk

Ravnen startes på samme måde, som når man kaster en håndgranat, forklarer overkonstabel af 1. grad Dennis Thor Christensen og viser, hvordan det gøres. Besætningen har været på skole i Alabama, USA, i 10 dage for at lære systemet at kende, og det var nok i underkanten.

Derfor brugte de yderligere 14 dage i Oksbøl på at samle erfaring. For kan man flyve modelfly/spionfly under det vejrlig, der hersker på de kanter, så kan man flyve alle steder, er filosofien.

Efter den vellykkede mission over Brikby lander Ravnen - og taber en vinge, som blot tapes på plads, inden den igen er operativ.

Naturligvis kan Ravnen skydes ned, men der skal meget til. Erfaringerne viser, at en håndfuld projektiler gennem skroget, der er af skum og kevlar, ikke får den ud af kurs endsige til at styrte. Anderledes, såfremt motoren eller propellen får en fuldtræffer.

I og med der er tale om et troppeforsøg, er det ikke afgjort, om det bliver Ravnen, som skal observere for hærens udsendte på sigt, eller om det bliver en anden minidrone, eller noget helt tredje.

- Hvis niveauet er, at vi har behov for at få censorer ned på enkeltmand, kan det godt være, at det er et meget mindre system, der er løsningen. Men hvis behovet er, at vi skal have censorer, der kan operere på et højere niveau end kompagni og bataljonsniveau, så er det måske et andet system, vi skal have, siger kaptajn T.W. Nielsen. Med Ravnen har vi valgt at afprøve et to kilos håndaffyret censorsystem, og se hvad det kan. Personlig har jeg en rimelig høj forventning til Ravnen og tror, at den bliver den succes, den allerede er i vore øjne. Jeg har set billeder fra mange af de systemer, der kunne komme på tale. Billederne fra kameraet på Ravnen er helt suveræne.

Alsidig partner...

Ravnen kan også flyve med motoren slået fra. Svæveegenskaberne er fine. Alligevel foretrækkes den nok med lyd på, så modstanderen kan høre, at han bliver overvåget og måske vil føle sig utryg, når han skal ud af bilen og placere sin bombe. Det har med psykologisk krigsførelse at gøre. Ravnen har også natsigte, idet dagkameraet så blot udskiftes med termisk udstyr, og så kan den bruges til meget andet end at kikke fjenden i kortene uden at soldaterne risikerer liv og lemmer.

- Man kan eftersøge personer eller kikke efter olieforurening. CIMIC kan for eksempel sende flyet ud for at studere et støttet skolebyggeri, og se om man nu også er kommet så langt, som de lokale påstår, inden der udbetales flere byggekroner, siger kaptajn T.W. Nielsen. Der er mange totalforsvarsopgaver, den sagtens kan være med til at løse. Brugen af censorer og robotter er kommet for at blive. Om Ravnen så skal være større eller mindre, ved vi ikke helt sikkert endnu. Det skal troppeforsøget i Afghanistan være med til at afgøre.