KN F. V. Olstrøm og SSG D. S. Andersen, Hærens Ildstøtteskole
Hæren 2/2009

Det lille førerløse fly Raven har i flere tilfælde kunnet overtage observationsopgaver fra soldater på jorden og dermed bidraget væsentligt til disses sikkerhed.

”Raven, vi har en deling i kontakt med Taleban omkring GD 3-1, hvornår kan I være på plads og give mig et overblik?” ”Vi kan være der om tre minutter med 45 minutters rådig flyvetid!”

Sådan har starten på en Raven mission i Afghanistan efterhånden lydt mange gange…

Siden februar har Raven fløjet til støtte for vores soldater i Afghanistan, hvor den er en stor hjælp til mange forskellige opgaver og operationer.

Først vil vi lige kommentere de to udtryk, som vi vil støde på flere gange: UAV (Unmanned Aerial Vehicle) og UAS (Unmanned Aerial System). UAS er et samlet system bestående af et eller flere fly (UAV), en Ground Control Station/unit (GCS eller GCU), en sende-/modtagekapacitet og et antal reservedele – UAV er således den flyvende del af et UAS, uanset om det er Raven, Predator eller andre systemer, der tales om.

Forsvaret har foreløbig købt ni mini-UAS til afprøvning i Danmark og Afghanistan. Valget faldt på den amerikanske RAVEN B (RQ-11b).

Systemet

Raven B, der er et fastvinget fly, har en rækkevidde på minimum ti kilometer og en flyvetid på 60 til 90 minutter alt efter vejr/vind-forhold. UAV er udstyret med et fremad- og siderettet dagslyskamera med mulighed for at udskifte kameranæsen og sætte et IR-kamera i. Raven B er elektrisk drevet, og et komplet system består af tre UAV, en GCU, en labtop, en reservedelspakke samt en batterilader. Selve UAV vejer cirka to kg, og systemet kan over kortere afstande og pakket i rygsække transporteres af to mand.

Anvendelse i ISAF

Raven er en stor succes i Afghanistan. Den er tildelt Danish Battle Group (DABG), som tildeler systemet videre til underafdelingen, så kompagnichefen kan få støtte til sin Situational Awareness (SA). Raven er primært beregnet til kompagniniveauet og har i denne forbindelse løst mange opgaver. Det omfatter rekognoscering for patruljer, ingeniørrekognoscering, overvågning af bygninger og personer, påkald og ledelse af ildstøtte (herunder fly), Battle Damage Assessment og meget andet.

Raven har også været anvendt til støtte under den såkaldte 2. Muhammedkrise. Der var rygter om en begyndende demonstration i Gereshk by, og i stedet for at sende danske soldater ind i byen og eventuelt eskalere situationen blev Raven anvendt. Raven kunne således afkræfte rygterne. Der var ingen demonstration under opbygning.

Der har også været eksempler på, at Raven har reddet menneskeliv. I forbindelse med en stor operation i foråret 2008 var danske enheder klar til at skyde på formodede taleban-oprørere omkring en compound (beboelsesområde ofte med en lermur omkring). Raven var i området og kunne konstatere, at der var kvinder og børn i den nærmeste compound, og det, der på lang afstand lignede taleban-oprørere, var afghanske og britiske soldater. At vi kunne informere kompagnichefen om dette, reddede helt sikkert disse menneskers liv, siger seniorsergent Danny Andersen, der var operatør under den pågældende mission på et af de første UAS-hold i Afghanistan.

Skaffer ”normalbilleder”

Andre eksempler på Ravens anvendelse er Pattern-Of-Life (”normalbillede”), hvor et område overvåges gennem længere tid for at vise, hvordan dagligdagen ser ud, når der ikke er fare på færde. Derefter kan kompagnichefen, patruljeføreren eller hvem der har behovet, informeres om afvigelser fra normalbilledet og dermed give soldaten på jorden et fingerpeg om, hvad der venter forude. Derudover har Raven været med til at nedkæmpe en taleban mortér. Det skete, da mortéren begyndte at beskyde en patruljebase, hvorefter en artilleripejleradar kunne fortælle cirka, hvorfra der blev skudt. Raven fløj ud på stedet, og på baggrund af de billeder, Raven kunne levere, blev mortéren beskudt med egne mortérer, artilleri og til sidst en kamphelikopter, hvorved mortéren blev ødelagt, og minimum en taleban-oprører blev dræbt.

Raven har i forbindelse med Troops-In-Contact (TIC = soldater i kamp med taleban) kunnet give kompagnichefen de informationer, han skulle bruge for at træffe de rigtige foranstaltninger. Blandt andet har Raven kunnet informere om talebans gruppering og bevægelser, så kompagniet i tide har kunnet reagere på talebans forsøg på omgåelse. Indsættelse af systemet kræver, ligesom anvendelse af artilleri, mortérer og fly, koordination af luftrummet. Det betyder, at UAS indsættes i Restricted Operations Zones (ROZ = kontrolleret luftrum) jævnfør de eksisterende regler, hvilket ikke giver bekymringer, da artilleriet altid har koordineret dette.

God, men…

Er der da ingen problemer med systemet? Jo, nogle er der da.

For det første kan Raven ”kun” flyve i 60 til 90 minutter alt efter vejr og vind. Det er ikke lang tid, når en TIC kan vare flere/mange timer, hvorfor kompagnichefen ikke kan have Raven til rådighed kontinuerligt. Dette afhjælpes i nogen grad af den hurtige indsættelse – for eksempel har Raven under en syv timers mission kun været på jorden i 8½ minut sammenlagt. Dette kan kun lade sig gøre med rutinerede og fremsynede operatører.

Dernæst er Raven udstyret med enten dagslyskamera eller natkamera, hvilket betyder, at operatørerne skal skifte næse hvis der skal leveres termiske billeder. Dette besværliggør til dels anvendelsen i dagslys, hvor det i perioder kan være lettere at finde personer med natkameraet for så at skifte til dagkameraet for at identificere, hvad der kigges på.

Et tredje problem er, at vejr og vind i Afghanistan er særdeles hårde ved systemet, hvorfor der går en del UAV i stykker. Raven B har en forventet levetid på 200 missioner pr. UAV, hvilket giver cirka 600 missioner pr. UAS (tre UAS pr. UAV-hold). Men idet der i Afghanistan flyves væsentlig mere end først påregnet, samt at miljøet er noget hårdere end i Danmark, slides materiellet tilsvarende hurtigere. Det har betydet, at der til tider er få systemer til rådighed til løsning af de mange opgaver, noget der arbejdes meget på at forbedre.

Som nævnt i starten af artiklen er Raven en stor succes i Afghanistan, og kigger vi i krystalkuglen, peger resultatet af troppeforsøget i én retning. Der er behov for Raven eller tilsvarende til støtte for danske soldater i internationale missioner. Spørgsmålet er så hvilken størrelse og med hvilken flyvetid. Udviklingen har bragt os langt videre siden udviklingen af Raven, og der eksisterer allerede seriøse kandidater til at overtage posten som den foretrukne UAS, siger kaptajn Flemming Olstrøm, der er ansvarlig for troppeforsøget.