Forside  |  Links  |  Forum  |  Gæstebog  |  Webmaster  |  Quiz  |  Nyhedsbrev  |  Webnyheder

 
   

Søgning  |  Sitemap

 

 

Nyheder

Artikler

Galleri

Film

 

Bæltekøretøjer

Hjulkøretøjer

Helikoptere

UAV

 

Udfasede køretøjer

Udenlandske køretøjer

Ammunition

Panserværnsvåben

 

Bøger

Udrustning

Udstillinger

Mærkedage

  

 
Panserambulancen

Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Mediecenter
Forsvaret 1/2007

Forsvaret har fået en rigtig ambulance til at tage sig af sårede soldater. Sanitetsversionen af Forsvarets nye Piranha III er en forbedring i forhold til forgængeren, den finske SISU.

Sanitetspiranhaen var for første gang med ved missionsforberedende uddannelse i Oksbøl og har været i missionsområderne i et halvt års tid.


Dansk Piranha IIIC ambulance i Irak

- Vi er glade for den, siger gruppefører Morten Stefan Pedersen. I spidsen for sin gruppe kørte han vejene i Oksbøl øvelsesterræn tynde under den sidste træning før udsendelsen til Irak. De har afløst hold 8, hvor soldaterne allerede har haft glæde af den nye sanitetspiranha. Den erstatter Sisuen, som Forsvaret lejede af Finland.

- Den helt store fordel er, at Piranhaen er bygget som en ambulance. Der er højere til loftet end i en Sisu, og skabene kan bruges til medicinsk udstyr, fortsætter gruppeføreren.

- Der er plads til to liggende patienter, supplerer behandleren Marc Kastrup. – Det er en kæmpefordel i forhold til Sisuen.

Piranhaens indmad minder om en civil ambulance. Den er fyldt med udstyr, der kan overvåge patientens vitale tegn. Det vil sige hjerterytme, iltprocenten i blodet, pulsen og blodtrykket. Den sårede vil altid få en iltmaske på, og kan komme i respirator, hvis han eller hun er meget ilde tilredt. Det kræver dog, at der er en læge til stede.

Skal Piranhaen rykke ud om natten, er der lysforstærker inde i køretøjet, så den sårede kan få behandling i kunstigt lys, der ikke kan ses uden night vision-udstyr.

Piranhaen har skønhedspletter.

Marc Kastrup klager over båresystemet, der er meget bevægeligt under kørslen og ofte giver problemer for sanitetsgruppen. Det er dog bedre end Sisuens båresystem, der hverken havde rampe eller båreleje, og hvor båren med patienten skulle løftes op i 2 meters højde for at komme ind i køretøjet.

Som ambulance er Piranhaen ikke helt på højde med en Falckbil, mener Morten Stefan Pedersen, der har været i praktik hos Falck, men han vil dog ikke bytte.

Godt pansret

Sanitetsgruppens tre medlemmer er trygge ved Piranhaens tykke panser, der skal beskytte dem mod fjender, som ikke respekterer Røde-Kors-mærket.

- Vi har hørt, at nogle Piranhaer er blevet ramt, hvor det bare sagde pling udenpå, siger køreren, der bliver kaldt AKI af sine kammerater. Lidt afskrabet maling var det eneste tegn fra skudepisoden. Så håndvåben er ikke den store trussel, mens man ikke kan vide sig sikker over for vejsidebomber, hvilket ingen køretøjer kan.

AKI er mest udsat under kørslen, da han for at styre skal have hovedet ude i det fri.


Dansk Piranha IIIC ambulance i dansk øvelsesterræn

Som en personbil

Også Piranhaens køreegenskaber får rosende ord med på vejen.

- Den er mere behagelig at køre i end mange personbiler, fortæller Morten Stefan Pedersen. Piranhaens bremser er udstyret med en retarder, så den bremser mere blidt, hvilket er med til at skåne patienten. Under ambulancekørsel skal behandler og kører dog hele tiden kommunikere, så behandleren bliver varslet om skarpe sving og ujævnheder.

Hvis behandleren eksempelvis skal sy patienten, får køreren besked på at standse eller sætte farten ned.

Trusselsniveauet og afstanden

I Irak er der nøje fastlagte regler for, hvornår Piranhaen kommer ud at køre. Den kommer med på en operation, hvis der er en potentiel fare for soldaterne. I sådan et tilfælde vil Piranhaen blive placeret i et venteområde. Hvis der er sårede, vil de blive bragt op til ambulancen, eller den vil køre ind og hente dem, når fjenden er jaget på flugt. Piranhaen deltager også, hvis operationen foregår mere end en times kørsel fra lejren. Når de danske soldater opererer tæt på lejren, er Piranhaen i det såkaldte VIPER-beredskab, hvor den hurtigt sammen med en eskorte skal kunne rykke ud af lejren og køre hen til skadestedet.

Besætningen vil helst have patienten videre til behandling inden for mellem en halv og hel time. I missionsområdet kan hensynet til egen sikkerhed dog forsinke ambulancen.

- Det nytter ikke noget, hvis vi også selv bliver ramt, siger Morten Stefan Pedersen.