KN F. Ulrichsen, informationsofficer HOK
Hærnyt 2-2005

To Leopard 2A5-eskadroner er i gang med uddannelsen, og flere er på vej. Fra august samles de alle i Holstebro, der bliver hjemsted for en lille eksklusiv familie af kampvognsfolk.

62 tons glider ubesværet gennem Kallesmærsk-slettens månelandskab, undervognen danser, men kanonen er helt i ro. Med en blanding af arrogance og paranoia er det som om, kampvognen vil fortælle: Du kan lige vove at prøve på noget!

Kadet Erik Højgaard har beordret sin deling frem i bataljonens modangreb hen over Kallesmærsk Hede i Oksbøl-terrænet. Han deltager i Hærens Kampskoles skarpskydning. Skydningen indgår i kadetternes våbenkursus, der har som mål at uddanne dem til kampvognsdelingsførere, før de bliver udnævnt.

”Det er lækkert det her.” Konstaterer han på intercom, da vognene ladet med panserbrydende pileskud ruller ud på den solbeskinnede slette. ”Lukket!” skriger hjælperen i baggrunden, mens delingsføreren fordeler målene til sin to’er og tre’er-vogn.

Kampvognstårnet svinger smidigt side til side for at afsøge terrænet og med et let tryk med pegefingeren knuser skytten et pansermål på 2500 meters afstand.

Dansk Leopard 2A5

Ikke ét skud spildt

Hærens godt og vel 50 Leopard kampvogne er ved at være opgraderet til 2A5 standard. De to første eskadroner er under uddannelse i Oksbøl, mens nummer tre er i fuld gang med den grundlæggende uddannelse ved Hærens Kampskole i Oksbøl. Det er 1. eskadron i III Bataljon ved Jydske Dragonregiment, der velvilligt har stillet kampvogne og besætninger til rådighed for våbenkursus. Enhedens daglige delingsførere blive brugt som kontrolofficerer i et finmasket kontrolapparat, der sikrer, at der ikke går et eneste kaliberskud, uden at besætningen får en detaljeret tilbagemelding.

Hvert skud bliver tv-overvåget af FESAP-anlægget (Ferhnseeüberwachungsanlage Panzer). Her sidder dele af kontrolstaben i en mobil container på rad og række ved hver sin skærm og overvåger skyttens og kommandørens sigte samt den interne kommunikation i såvel besætningen som i kampvognsdelingen.

- Der er vores kvalitetssikring, fortæller kaptajn Steen Holm Iversen, der er chef for kampskolens kampvognssektion. I dag ser han resultatet af sektionens arbejde med kadetterne og deres mange timer i øvelsesterræn og simulator.

- Uddannelsen består af en vekslen mellem simulation og praktisk træning. Herved kan vi forsvare et fagligt tilfredsstillende niveau, selv om besætningen kun skyder 72 skarpe skud om året, forklarer han.

Specialuddannet familie

Kampvognens strømlinede, højteknologiske silhuet udstråler en aura af uovervindelighed, der står i kontrast til dens larmende, forkrampede indre. Den fire mand store besætning lever i et klaustrofobisk virvar af rør og slanger, der får ubåden fra ”Das Boot” til at virke enkel og rummelig. kampvognsfolkene er ikke neddykket i ugevis, men timerne kan blive lange, når de sidder på samme sæde med albuerne ind til kroppen uden øjenkontakt til resten af besætningen.

Men sammen med våbnets overlegne ildkraft er det disse særlige vilkår, kampvognsfolk peger på, når de skal forklare stoltheden og sammenholdet i enheden.

- Kampvognen er hærens mest slagkraftige våben, og det kræver en specialuddannelse at betjene den, påpeger eskadronchef Steen S. Andersen.

Derfor er der en særlig stolthed blandt kampvognsfolk, der, når kedeldragten er taget af, kan kende hinanden på en lille kampvognsnål i baretten.

Det tætte samarbejde inde i den forstærkede ”sardindåse” gør, at besætningen får et meget nært forhold til hinanden.

- Når man er i vognen så mange timer i træk, bliver man som en lille familie, og gradssystemet bliver udvisket. Men, når først kampen raser, så kender folk deres plads, fortæller kaptajn Steen S. Andersen.

- Ja, man ved, at man er rigtig kampvognsmand, når man inviterer alle sine venner til grill-fest, og de kommer alle tre, supplerer kadet Dennis Hejlesen, mens han griner fra toppen af den kampvogn, som han om lidt skal ud og demonstrere sine føreregenskaber fra.

Kampvognen er hærens ultimative våben. Det er den, generalerne sætter deres lid til, når kampen skal afgøres. Af den grund er panservåbnet også et effektivt afskrækkende instrument, hvis gemytterne skal dæmpes under en fredsstøttende mission.

- Kampvognene kan sikre, at uroen ikke eskalerer, fordi de virker så afskrækkende. Man skal virkelig være hårdhudet for at sætte sig op imod en Leopard 2, mener Steen Holm Iversen.

Dansk Leopard 2A5

Hunter-killer

Det ser ud til, at han har ret. Den ene panserplade efter den anden falder, når skydningens kampvogne ruller frem fra lurestillingerne og affyrer 120 mm-kanonerne. I en ekstrem kraftudladning går skuddet, og det aflader - ikke blot kanonen - men også mentalt efter de mange timers forberedelser med at doze ildstillinger og beregne køretider imellem dem.

Næste mål bliver nedkæmpet i umiddelbar forlængelse af det første. Efter en håndfuld sekunder kan hjælperen fiske en patron frem og skriger atter ”lukket!”. I mellemtiden har kommandøren allerede anvist skytten mål nummer 2, fordi han kan scanne terrænet med sit eget stabiliserede sigtemiddel (i dagslys og mørke), mens skytten nedkæmper mål nummer ét. Hunter-killer kaldes det.

Systemet er en del af opgraderingen fra 2A4 til2A5 standard. Tårnet er også blevet stærkere og hurtigere, mens køreren har fået et dagslys bakkekamera. Så slipper kommandøren for at råbe sig hæs i baglæns, baglæns, baglæns-kommandoer, når han har udløst røgkasteren for at komme ud af ildstillingen. Kampvognene har nu fået en kraftig projektør. Den kan bl.a. bruges under fredsstøttende operationer, fordi det kraftige lys sender et tydeligt signal i mørket om, at nogen holder vågent øje med området. Endelig er kampvognene forberedt til et skyde- og duelsystem a la det, som blev brugt til uddannelse på Leopard 1.

- Mest af alt mangler vi et duelsystem, der omfatter alle kamptroppernes våben, så vi kan komme i gang med at træne samvirket mere effektivt, lyder ønsket fra kampvognssektionschefen kaptajn Steen Holm Iversen.

Ude på Kallemærsk gør eskadronen klar til at fastholde stillingen og afvise det sidste desperate angreb fra fjendtlige kampvogne og helikoptere. To’er-vognen er bakket op til et’eren for at omfordele ammunition til delingsførerens hjælper.

Kort efter går det løs igen. ”Lukket!”, bliver der skreget, skuddet brager, et par sekunder går, og endelig den befriende melding: ”Nedkæmpet!”.