SSG H. M. Andersen
Kentaur 3/2004

Lige fra den dag, jeg startede i forsvaret indprentede mine instruktører mig, at panserværnsvåben var beregnet til at skyde på kampvogne. Hvis ikke jeg ville forstå det, måtte jeg lære det udenad! Og selv den dag i dag går mange stadig rundt med den opfattelse.

Et tilbageblik

Historisk set har man dog længe anvendt panserværnsvåben til andre ting. Tyskerne anvendte eksempelvis under 2. verdenskrig Raketenpanzerbüchse 52 (Panzerschreck) - ikke kun til at nedkæmpe kampvogne, men også mod modstandernes panserværnskanoner og infanteri i stilling.

Tyske soldater udstyret med Panzerschreck

Under Vietnam krigen anvendte amerikanerne 66mm panserværnsraket M/72 mod bunkere, huler og andre former for feltbefæstede anlæg. Og studerer man kilder fra dengang, havde de stor succes med at anvende dem mod ikke-pansrede mål. Succesen skyldes blandt andet, at de blev anvendt mod forholdsvis små rum, hvorved virkningen af hulladningsgranaten stadig forbliver effektiv. Under Falklandskrigen anvendte englænderne ligeledes 66 mm panserværnsraket M/72 mod feltbefæstede anlæg.

Den sovjetisk producerede RPG-7 er også gennem tiden blevet anvendt til meget andet. Allerede tilbage under Vietnam krigen opdagede vietnameserne, at den var ganske effektiv mod helikoptere - til stor gene for amerikanerne. Går man længere frem i historien ser man, at somaliske bandekrigere med RPG-7 havde held til at nedskyde moderne helikoptere over Mogadishu (Dette forhold er indgående beskrevet i bogen og filmen ”Black Hawk Down”).

Senest har man set RPG-7 anvendt mod koalitionens enheder i Irak, såvel imod pansrede og upansrede køretøjer samt imod helikoptere.

RPG-7

Nogen af de visionære producenter muliggjorde allerede på et tidligt tidspunkt, at deres våben fik såkaldt ”multi purpose” kapacitet. Et eksempel på dette er RPG-7 fremstillet af Bazalt State Research and Production Enterprise.

Russisk RPG-7

Når jeg nævner RPG-7 som et eksempel er det fordi, våbnet i dag anvendes i over 40 lande og ses næsten hver gang, nyhederne rapporterer fra konflikt- og krigszoner rundt om i verden (måske fordi der er produceret så mange af dem, og fordi det er forholdsvis simpelt at betjene?).

Det var oprindeligt fremstillet som decideret panserværnsvåben, men brugerne fandt hurtigt ud af, at det også var ganske effektivt mod befæstede anlæg samt våben i stilling. Om ikke andet opnåede man at stresse sin modstander og med lidt held også tilføre ham tab. Det har gjort, at der er udviklet nye ammunitionstyper til våbnet. Som eksempler kan nævnes:

• PG-7VR, der er en granat med tandemsprænghoved. Denne granat er optimeret til at bekæmpe mål med eksplosiv reaktiv pansring.

• TBG-7V, der er en termobarisk granat. Virkningen kan sammenlignes med en 120 mm artilleri- eller mortergranat. (Jeg vil kort beskrive dette forholdsvis ukendte princip senere i dette indlæg i forbindelse med videreudvikling af missiler til TOW).

• OG-7V, der er en brisantgranat.

Kineserne har videreudviklet på RPG-7 konceptet og fremstillet et våben der kaldes 69 RPG. De har udviklet otte forskellige granater, blandt andet en dual-purpose granat der virker mod let pansrede køretøjer og samtidig laverer 1600 fragmenter ved anslag.

Danske systemer

84 mm panserværnsvåben M/95

Næsten siden indfasningen af 84 mm panserværnsvåben i 1996/1997 har den været udskældt. Nogle af påstandene er; ”Den vejer for meget”, ”Den er ikke til at bære”, ”Panserværnsvåben M/72 (forgængeren) var bedre”.

Jeg vil lade nedenstående citater, der fremkom i forbindelse med en ”Infantry Commanders Conference” på Fort Benning, USA kort tid efter den 1. Golfkrig, tale for sig selv.

• Den er let at anvende

• Når først man har lært at bruge den, glemmer man det ikke igen.

• 101^st Airborne Division standsede og ødelagde irakiske køretøjer, der var på vej tilbage på HighWay 8. De fleste var store lastbiler. De blev nedkæmpet på afstande fra 250-450 m.

• Den blev anvendt til at ødelægge erobrede køretøjer, udrustning og bunkere.

• Enheder ved 24^th Mech. Division udskiftede deres Dragon missiler med TOW-missiler til mål på lange afstande, og tog alle de panserværnsvåben de kunne bære, når de sad af. De brugte  dem til at ødelægge bunkere. De valgte bevidst at efterlade panserværnsvåben M/72 p.g.a. dens lange flyvetid, krumme bane og fordi den var svær at ramme med.

84 mm dysekanon

84 mm dysekanon -internationalt kendt som 84 mm Granatgevær Carl Gustav, er et andet eksempel på et panserværnsvåben, der har ”multi-purpose” kapacitet.

Danmark har i mange år, ud over hulladningsgranater, rådet over brisant, røg- og lysgranater. Men der er aldrig blevet gennemført en effektiv (reel) uddannelse på ammunitionstyperne (husk - dysekanonen var jo beregnet til at nedkæmpe pansrede mål!). Men ud over de ovennævnte granater findes der også andre typer granater.

HEDP 502, der er en multipurposegranat. Den kan anvendes mod såvel let pansrede over felbefæstede anlæg, i forbindelse med kamp i by etc. Anvendt mod let pansrede mål gennemtrænger den 150 mm panser på 300 m, og anvendt mod feltbefæstede mål og bygninger trænger den ud til 600 m gennem sandsække/mur, og detonerer inde i målet med en stor fragmentvirkning.

ADM 401 indeholder ca. 1100 små flechetter. Den er specielt velegnet til kamp på korte afstande (f.eks. jungle og by).

84 mm Anti-Structure granat, der er beregnet på at lave hul i en murstensmur der er stort nok til, at en person kan kravle igennem.

Der er flere eksempler i historien på, at 84 mm dysekanon har været anvendt i kamp. Bl.a. i forbindelse med svenske FN-soldaters indsættelse i Congo, og i forbindelse med englændernes befrielse af Falklandsøerne. Her anvendte englænderne den bl.a. imod skibe og bygninger.

Norske FN-soldater i Libanon anvendte dysekanonen som et ”mortervåben” til at skyde halvskjult skydning med brisantgranat, da en af deres enheder skulle undsættes.

147 mm Raketstyr M/87

147 mm Raketstyr M/87, eller i folkemunde kaldet TOW (Tube-launched Optically-tracked Wire-guided), har også bevist sin værdi.

Våbnet er udviklet i USA, og blev indsat i kamp for første gang i 1972 under Vietnam-krigen. Siden har det bevist sin værdi under utallige konflikter.

Våbensystemet anvendes i dag som jordbaseret system, enten på trefod eller monteret på et utal af forskellige køretøjer fra pickup-trucks til pansrede køretøjer, samt som helikoptermonteret våbensystem.

I mange år var det et decideret panserværnsvåben, og selv om det er over 25 år gammelt er det stadig i stand til at nedkæmpe alt kendt panser på markedet i dag. Det har dog ikke afholdt brugerne fra også at anvende det mod andre typer mål, hvad denne historie fra Operation Iraqi Freedom beviser.

Angrebet på An Najaf (af Jim Lacey, TIME MAGAZINE)

Ved mørkefald indtog 2-327 Infantry battalion (101 Airborne) deres udgangspositioner til næste dags angreb. De opdagede, at fjenden ventede på dem! Paramilitære enheder og middeltungt artilleri havde besat et antal boligblokke og begyndte at beskyde de fremrykkende infanterister med tung ild. De amerikanske infanterister fandt dækning og tilkaldte hjælp. Et kort øjeblik virkede det som om, der kom maskingeværild fra hvert eneste vindue.

Da han ønskede at begrænse skaderne til et minimum, gav bataljonschefen sin TOW-deling ordre til at bekæmpe fjenden. TOW er et wire-styret panserværnsmissil med et kraftigt sprænghoved, og delingen var udrustet med Improved Target Acquisition System (ITAS), der giver skytten mulighed for at se fjendens aftræksfinger på 3000 m afstand i mørke!

I løbet af de næste par timer skød bataljonen over 45 missiler mod boligblokkene, og næsten alle blev skudt ind gennem vinduerne. Kl. 2100 var der ikke mange irakere tilbage, der ønskede at tiltrække sig den præcise ild fra TOW, og den fjendtlige ild var ophørt.

Pludselig gjorde en af enhedens artilleriobservatører bataljonschefen opmærksom på en artilleripjece, der var ved at blive bragt i stilling. Knapt havde bataljonschefen rettet sin kikkert mod pjecen, før den ligeledes blev ramt og nedkæmpet af et TOW-missil.

De seneste år er man begyndt at videreudvikle på de eksisterende missiler, udvikle andre ammunitionstyper samt udvikle på selve våbensystemet.

TOW 2B Aero RF Data Link Missile. TOW 2B har været kendt i flere år. Hvor de øvrige TOW-missiler flyver i skyttens sigtelinie indtil det træffer målet, flyver TOW 2B godt 2 meter oversigtelinien, og detonerer ned oven i målet når det flyver hen over det.

Videreudviklingen går på at forøge missilets rækkevidde fra de nuværende 3750 meter til 4500 - 5000 meter, uden tilsvarende forøgelse af flyvetiden. Derudover at erstatte styrewirerne med et radio link til styring af missilet.

TOW Bunker Buster Missile. Udviklingen af Bunker Buster missilet blev fremskyndet i forbindelse med den 2. Irak krig. Man ønskede muligheden for at kunne lave et hul i en mur, der efterfølgende gav mulighed for at trænge ind i bygningen. Man valgte TOW da man kunne ramme præcist på 3750 meters afstand, og fordi man med dette missil ikke ødelagde bygningen.

TOW Bunker Buster Missile

Med to af disse missiler kan man lave et hul i en mur der er så stor, at det tilnærmelsesvis svarer til en dør.

TOW Thermobaric Missile

Thermobarisk ammunition har sin oprindelse i det tidligere Sovjetunionen. De udviklede det så vidt vides i forbindelse med deres felttog i Afghanistan. Ammunitionen består af to elementer. Termo og barisk. Termo dækker over en varmeudvikling, og barisk over en trykstigning.

Demonstrationer gennemført med termobarisk ammunition til RPG-7 viste en ganske imponerende effekt på et bunkeranlæg opført af 6x6 tømmer og sandsække.

Man har også udviklet på våbensystemet, idet man har lavet en opgradering. Det opgraderede våbensystem har fået betegnelsen Improved Target Acquisition System (ITAS) (Det var det system, der er nævnt i ovenstående citat).

Amerikanske soldater bevæbnet med ITAS

ITAS er bagud kompatibelt hvilket vil sige, at det kan anvende alle eksisterende missiler. Men samtidig vil det kunne anvende næste generation TOW-missiler.

Andre anvendelsesmuligheder i dag

Som jeg har forsøgt at beskrive, er panserværnsvåben - på trods af deres navn - blevet anvendt til meget andet end at standse kampvogne.

Pansernærbekæmpelsesvåben og kortdistancepanserværnsvåben.

Når vi taler om vores pansernærbekæmpelses- og kortdistancevåben (panserværnsvåben og dysekanon), er det udelukkende doktrinære ændringer der skal til. Disse vil efterfølgende kunne afføde implementering af anden ammunition og/eller ændringer i uddannelse og reglementer.

Dysekanonen blev i 2000 modificeret med lysforstærkningsnatsigte og laserafstandsmåler, samt mulighed for at anvende anden ammunition end det, der er i danske beholdninger p.t. Så det vil stort set ikke være forbundet med andre udgifter end anskaffelse af ammunition, hvis man vælger at udnytte kanonens potentiale.

Mellemdistancepanserværnsvåben

Danske enheder råder i dag ikke over et mellemdistancepanserværnsvåben. Denne type våben har typisk en rækkevidde ud til 2000 - 2500 meter og er mandbårne.

Der er i de seneste år gennemført mange afprøvninger af netop mellemdistance panserværnsvåben i lande rundt om i verden. Hovedparten af disse afprøvninger har resulteret i, at landene har valgt at anskaffe Javelin.

Javelin panserværnsmissil

Hovedparten af denne type systemer har to store fordele. De benytter sig oftest af ”fire-and-forget” teknologi hvilket gør, at skytten kan forlade sin ildstilling umiddelbart efter skud.

Derudover består de oftest af et separat sigte og missil hvilket gør, at man kan anvende sigtet alene som observationsmiddel. Netop dette har amerikanerne i stor stil gjort i Afghanistan og Irak.

Som langdistancepanserværnsvåben anvender Danmark i dag 147 mm raketstyr M/87. Hvis man valgte at opgradere dette til ITAS vill man - ud over fremtidssikringen - få følgende faciliteter ”med i prisen”.

• ITAS har mulighed for at indgå i et Battle Management System, og herved sende billede og data til et samlet system.

• Det vil kunne anvendes som Far Target Locator, og herved give føreren koordinater på mål ud over ITAS egen rækkevidde.

• Det vil kunne anvendes som Laser Target Designator, og dirigere fjenleveret ammunition som eksempelvis Hellfire ind i et mål.

Der er tale om en billedopløsning der tilnærmelsesvis svarer til et sort-hvidt fjernsynsbillede.

Disse små citater fra Irak underbygger ITAS evne til at virke som observationsudstyr.

Den irakiske ørken syd for Smawah, den 28. marts (The American Enterprise)

…”Infanteristerne strømmer gennem Samawah”… …”ITAS afslører, at ørkenen hele vejen rundt om os vrimler med mistænkelige personer”… …”Imens opdager skytten der står ved ITAS-styret, der er monteret på vores HMMWV, en sand myretue af aktivitet i mørket mellem os og Samawah”… …”Vi kan se en person der ryger tobak kilometer væk. På 800 m afstand kan vi se ansigtsudtryk og om de er bevæbnet”……”Sergent, jeg kan se et køretøj, det ligner en lille bus. Nu møder den en lille pick-up. Der er flere mænd der sidder af. Måler afstand - 2005 meter. Jeg kan også se fire personer der kravler op på taget af nogle bygninger. De er på 5153 meter”…

Hvad kan det så bruges til

Vi står i dag i et vadested. På den ene side træner vi til krigsscenarier, mens vi på den anden side primært udsender infanterienheder i fredsbevarende eller fredsskabende missioner.

Efter min opfattelse bør vi derfor udruste vores enheder med våbensystemer, der kan anvendes fleksibelt. Samtidig skal man tilgodese, at man ikke optræder provokerende, og ikke medbringer køretøjer der ødelægger en i forvejen ofte skrøbelig eller ikke-eksisterende infrastruktur.

Efter min opfattelse er de her nævnte panserværnssystemer sådanne fleksible systemer.

• Panserværnsvåben kan anvendes til nærforsvar imod alle slags køretøjer, og i en aggressiv rolle til at nedkæmpe andet end køretøjer.

• Dysekanonen er udrustet med mørkekampkapacitet, og der findes i dag ammunition der gør, at den er et endog særdeles fleksibelt værktøj.

• Et mellemdistancevåben på underafdelingsniveau vil, ud over at tilføre enheden en væsentlig ildkraft, kunne anvendes som observationsmiddel i stort set alle former for scenarier.

• En motoriseret panserværnsraketdeling vil kunne anvendes til andet end at skyde med TOW. Da hovedparten af vores missioner udsendes, når der er indgået en våbenhvile vil delingen kunne anvendes til mange andre opgaver.

Supplerer man for eksempel delingens bevæbning med maskingeværer og/eller granatkastere, får man pludselig en særdeles fleksibel enhed der kan anvendes bredt i missionsområdet.

Udstyrede man den med ITAS kunne delingen observere på lang afstand uden at virke provokerende og bidrage til det grundlag, chefen skal træffe sin beslutninger på.