|
SSG M. F. Andersen, SBH IKK & PMVSEK Hærens Kampskole
Kentaur 2/2007
Når folk
hører ordet Piranha, tænker de fleste straks på en lille
kødædende fisk. Dette er dog ikke tilfældet, når ordet
nævnes i hæren, for så drejer det sig om en pansret
mandskabsvogn (PMV) på hjul. De første Piranhaer blev
introduceret i hæren i 1995, hvor der blev indkøbt 22 stk.
til infanteribrug. Efterfølgende er der foretaget en
yderligere anskaffelse på 96 stk. i en nyere opgraderet
udgave.

Dansk Piranha IIIC i
infanteri udgaven.
Forskelle
De
væsentligste forskelle på den nye udgave (Piranha IIIC) og
den gamle udgave (Piranha IIIH) er følgende:
Luger:
H-modellen
har en mandskabsluge mere end C-modellen.
Motorrummet:
Den
væsentligste forskel er fabrikanten og placeringen af
komponenterne.
I
H-modellen ligger der en V6 powerpack fra Motor Turbinen
Union i Tyskland.
I
C-modellen ligger der en 6 cylindret (række) powerpack fra
Catepillar i USA.
Begge
motorer er på 4900 HK med turbo og ladeluftkøler (intercooler)
og et moment på 1600 Nm.
Kørerummet:
I
kørerummet er den væsentligste forskel opbygningen af
instrumentpanelet, hvor C-modellen er blevet digitaliseret.
Undervognen:
Undervognen på C-modellen er en ”traditionel” undervogn.
Affjedringen består af støddæmper, spiralfjeder og
torsionstænger.
I
H-modellen er undervognen monteret med
højdejusteringsmekanismer med indbygget affjedring og
torsionstænger som krængnings stabilisatorer.
En anden
forskel på de to undervogne er, at C-modellen kan belastes
op til 22,5 ton, hvor H-modellen kun kan belastes op til
18,5 ton.
Våbenstation:
H-modellen
er monteret med en mekanisk betjent våbenstation til 12,7 mm
Tungt maskingevær (TMG).
C-modellen
vil, alt efter udgave, blive bevæbnet med en
elektriskbetjent våbenstation (OHW) til 12,7 mm TMG.
Piranha
III C
De 96 stk.
Piranha IIIC er fordelt på 5 udgaver: De første 91 indrettes
til Ambulance- (AMB), Førings- (FØR), Communication and
Information System- (CIS), Opklarings- (OPK) og
Infanteriudgaven (INF).
Ambulanceudgaven:
Der
indrettes 16 stk., der afløser SISU-ambulancen.
AMB var
den første Piranha IIIC, der kom til hæren.
AMB-udgaven adskiller sig lidt fra de øvrige udgaver, idet
undervognen er dimensioneret til at kunne klare en
vægtbelastning på 18,5 ton. Dette vil dog blive ændret med
tiden således, at den bliver magen til de øvrige udgaver,
der kan klare 22 ton.

Dansk Piranha IIIC i
ambulance udgaven.
Føringsudgaven:
Der
indrettes 4 stk. De adskiller sig markant fra øvrige
Piranhaer med en meget højere til loftshøjde m.v.
FØR-udgaven er udstyret med NBC-anlæg.
Communication and Information Systemudgaven:
Der
indrettes 2 køretøjer, der primært skal anvendes på hærens
divisions- og brigadeniveau. CIS-uagven kendetagnes ved at
være udstyret med antennemaster.
Opklaringsudgaven:
Der
indrettes 16 stk. til OPK, disse er udstyret med NBC-anlæg
samt spil.
Infanteriudgaven:
Der
indrettes 53 til infanteriopgaven. Infanteriudgaven omfatter
4 modeller: KC-, INF-, TACP(3 stk.) og MSS (manøvre
støttesektionen), som vil have mindre forskelle i
indretning.
Det er
ikke besluttet hvilken konfiguration de sidste 5 køretøjer
skal have.
Bevæbning:
Alle INF
og TACP modeller er planlagt udstyret med ”Overhead
Weaponsstation” (OHW). Dog er bevæbningen på de 3
TACP-modeller ikke kendt i skrivende stund.
Pansring:
Piranhaen
er klargjort til yderligere montering af tillægspanser.
Opbygning
af INF modellen:
Opbygningen af INF- og KC-modellen er i det store hele
færdigt. Der var design fastlægning primo MAR 2007. Inden
design fastlægningen har en prototype af INF- og KC-modellen
været til afprøvning hos 4/1/GHR.
På
baggrund af deres tilbagemeldinger, er diverse holdere og
anden indbygning blevet godkendt, justeret eller ændret.
Dette betyder, at holdere for våben og materiel samt andre
indbygninger er designet og placeret. Der er endog levnet en
smule justering og tilpasningsmulighed for brugerne.
Designet og placeringen af holdere og anden indbygning er
foretaget på baggrund af den nye fremtidige
infanteriorganisation med seks mands grupper til afsidning.
Der er i forbindelse med indretningen også taget højde for
skyttens placering i de vogne, der får monteret OHW.
I
skrivende stund foregår opbygningen af vognen til manøvre
støttesektionerne (MSS). Konceptet er her igen seks mands
gruppen som udgangspunkt og en 3 mands besætning. Oplægget
er som udgangspunkt, at de to Piranhaer i MSS ikke skal være
forskellige således, at der ikke er forskel på om det er 1.
– eller 2. gruppes vogn, eller 1.- eller 2. BDE vogne.
Hver
MSS-vogn skal kunne indeholde: OHW, 2 lette morterer (LMT),
2 lette maskingeværer (LMG), 2 dysekanoner (DYKN), 2
finskyttegeværer (FINSKGV) samt 9 stk. gevær er ((GV 95) som
personligt våben.
Fremtiden
for H modellen:
Fremtidsplanen for H-modellen er forventeligt, at de sendes
til renovering og genopbygning på værksted Danmark i
Slagelse, når missionen i Irak lukkes.
Efter
renoveringen og genopbygningen er det foreløbigt planen, at
H-modellen skal gøre tjeneste i 1 BDE.
Både den
nye Piranha IIIC og den lidt ældre Piranha IIIH vil i
fremtiden være vigtige køretøjer for fremtidens infanteri
idet hæren hermed har mulighed for at sammensætte sine
enheder efter operationens karakteristika, |