Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Mediecenter
Forsvaret 1/2008

Forsvaret har indkøbt 12 systemer (et system består af tre fly, en jordkontrolenhed og en laptop til missionsplanlægning). Ni systemer til hæren, to til Jægerkorpset og et til Frømandskorpset. Selv om det blot er et digitalkamera med vinger, kan det nye overvågningsfly Raven gøre hverdagen mindre farlig for de danske soldater i Afghanistan.

– Det var på tide. Den tanke fór igennem hovedet på kaptajn Flemming Olstrøm fra Hærens Ildstøtteskole, da han for første gang stod med det ubemandede fly Raven i hænderne. Mange mini-UAS’er – det vil sige små ubemandede flysystemer – er til stor hjælp for Danmarks allierede i Afghanistan, og nu kommer den danske hær med på vognen. Når hold 5 lander i Helmand-provinsen, har de Raven med.

– Jeg forventer, den kan redde menneskeliv, siger Flemming Olstrøm. Som kontrolofficer for Afghanistan hold 5 har han set Raven i aktion og har været imponeret over flyets resultater.

Dansk soldat med Raven B

Bagholdsangreb

Under en øvelse i Oksbøl blev en deling soldater angrebet med håndvåben to-tre kilometer foran deres fremskudte base. Delingsføreren kontaktede straks lejren for at få en Raven på vingerne, så han kunne se, hvad han var oppe i mod. I løbet af et kvarter var der et ubemandet fly i luften over ildkampen for at undersøge terrænet 300 meter syd for delingen, som delingsføreren havde bedt om. Raven spottede et køretøj på vej væk fra området. Netop bagholdsangreb har været årsag til en del tab blandt danske soldater i Irak og Afghanistan sidste år.

– Det giver kompagnichefen en hel anden mulighed for at se, hvad det er for en situation, han er på vej ind i. Han kan vælge at sende sine enheder frem ad en anden rute. Han kan trække sig tilbage, hvis der er risiko for at løbe ind i et baghold. Med oplysningerne fra Raven kan han hurtigere træffe beslutninger og forhåbentlig handle rigtigt, så han redder menneskeliv, forklarer Flemming Olstrøm.

– Opklaring af uvejsomt terræn, flyve foran kolonne og holde bygninger under observation, som danske soldater skal undersøge, opremser Flemming Olstrøm som andre opgaver, hvor Raven vil gøre stor nytte for de danske soldater i Afghanistan. Han forudsiger også, at Raven kan få et godt samarbejde med artilleripejleradaren ARTHUR. Hvis radaren for eksempel udpeger et sted, hvor der bliver skudt med mortérer fra, kan det ubemandede fly hurtigt undersøge, om fjenden stadig er der.

Ravens begrænsninger

Naturligvis kan Raven ikke afværge alle farlige situationer, som danske soldater kan komme ud for.

– Raven giver et øjebliksbillede. Hvis vores modstandere gemmer sig i nogle huse, lige ind til en kolonne kommer forbi, ser vi dem ikke, indrømmer Flemming Olstrøm. Samtidig kan Raven kun være i luften omkring 60 minutter ad gangen. Vestjysk vintervejr er heller ikke Ravens livret, har det vist sig. Hvis det regner eller blæser over ti sekundmeter, må Raven blive på jorden. Heldigvis forekommer det vejr oftere i Danmark end i Helmandprovinsen. Regntiden i det sydlige Afghanistan er under alle omstændigheder en meget stille periode.

Raven under opsendelse

Troppeforsøg

De danske soldaters erfaringer med Raven i Afghanistan de næste to år kommer til at afgøre, om Forsvaret vil købe små ubemandede flysystemer. Hærens Ildstøtteskole skal løbende tale med de soldater, der er uddannet til at flyve Raven, og det skal sammenfattes i en evaluering af flyets indsats. Normalt foregår den slags troppeforsøg i Danmark under kontrollerede forhold, men med Raven gør man en undtagelse.

– Vores tiltro til Ravens robusthed gør, at troppeforsøget ikke behøver at blive gennemført i Danmark. De billeder og informationer, som Raven kan give, er vi meget bedre tjent med dernede. Soldaterne er lige så godt uddannede i Afghanistan som herhjemme, og ved at lade forsøget køre på missionen kan vi allerede redde menneskeliv i forsøgsperioden, siger Flemming Olstrøm.

Troppeforsøget indebærer, at der ikke er oprettet en enhed i Forsvaret, der tager sig af mini-UAS. Indtil Ravens skæbne bliver bestemt, tager Hærens Ildstøtteskole sig af uddannelsen af soldater, der skal bruge det nye system.

Ikke en Tårnfalk

Sidst Forsvaret indkøbte et ubemandet fly, gik det som bekendt ikke særlig godt, men den kedelige sag med Tårnfalken giver ikke Flemming Olstrøm nervøse trækninger.

– Det er to vidt forskellige systemer, der arbejder på helt forskellige niveauer, svarer han. Sammenligner man Raven med andre mini-UAS’er, klarer systemet sig fint.

– Vi har købt et system, der er blandt de tre-fem bedste systemer i verden inden for mini-UAS. Jeg har kendskab til en samarbejdspartner, der har et tilsvarende system, men nu er ved at lægge det på hylden og i stedet vil kigge på Raven. Den amerikanske hær er selv storforbruger af Raven, der sammen med sin forgænger har fløjet 15.000 flyvetimer i amerikansk tjeneste. Til dem, der rynker på næsen af Raven, som godt kan ligne noget, der er købt i BR, siger Flemming Olstrøm.

– Vent og se.