|
Nicholas Lundgaard, presseofficer,
Afghanistan
Hæren 2/2008
Forsvarets nye ubemandede
overvågningsfly
Raven er en succes i Helmand-provinsen.
Forsvaret sendte i efteråret
2007 tolv soldater
på et intensivt kursus i
USA for at uddanne dem
til at betjene det ubemandede
overvågningsfly
Raven, som nu er indkøbt
på forsøgsbasis. Efter
en række generalprøver
i Danmark opererer flyet
nu i Afghanistan, hvor
Raven indgår som troppeforsøg
på Hold 5.

Et godt team – Raven og
oversergent Anders
Fire af de tolv soldater, som
blev uddannet
i USA i efteråret, udgør nu de to
dronehold, som opererer sammen med
hold 5 i Afghanistan. Hvert hold arbejder
sammen med et kompagni eller en enhed
og opererer således både i ørkenen, over
Green Zone og over byen Gereshk, hvor
danskerne har en række CIMIC (civiltmilitært
samarbejde) projekter i gang.
Det lille ubemandede fly løser en række
forskellige opgaver for de danske soldater,
idet det med sine forskellige kameraer
kan overvåge og dokumentere alt fra
troppebevægelser over fjendtlig aktivitet
til frie fremrykkeveje og ikke mindst
udviklingen af danskernes CIMIC-projekter
i Helmand.
Hurtig og fleksibel
Kaptajn Torben Nielsen er
ildstøtteofficer
på hold 5, og han har fulgt projekt
Raven helt fra starten. I Helmand er det
også Torben, som, i samråd med andre
sektioner i staben, koordinerer Ravens
indsættelse i missionsområdet.
- Raven er en vigtig del af vores Force
Protection af patruljer, lejre og enheder
under operationer. Overvågningsflyet
minimerer desuden vores troppetid på
jorden her i Helmand, da flyet kan udføre
den rekognosceringsopgave, som soldaterne
ellers skulle have lavet selv. Mindre
tid på jorden er lig med øget sikkerhed
og effektivitet, fortæller Torben.
På hold 5 har danskerne flittigt brugt
Raven til blandt andet at skabe overblik
over en situation eller til at indhente, beeller
afkræfte oplysninger om et område.
- Et godt eksempel på flyets anvendelse
oplevede vi den gang, da debatten om
Muhammed-tegningerne blussede op
igen, og der gik rygter om, at der var
en større demonstration under opsejling
i forbindelse med fredagsbønnen
i Gereshk. I stedet for at sende vores
soldater ind på patrulje i byen, og måske
på den måde opildne og fremprovokere
situationer, sendte vi flyet i luften for
at observere. Fra vi fik meldingen om
mulige optøjer, til Raven hang i den
varme luft over byen, gik der mindre end
20 minutter, og vi kunne derfor hurtigt
og sikkert afkræfte, at der var nogen form
for demonstration, forklarer kaptajnen.

Med Raven kan danske soldater bl.a. overvåge
bygninger og
personer i Green Zone
Robust Ravn
Selv om Raven ikke er meget
større end
et almindeligt modelfly, klarer det sig fint
i konkurrencen med de mest moderne,
ubemandede overvågningsfly. Fra højden
sender flyet realtidsbilleder hjem til
operatøren, som dirigerer flyet hen til de
steder, som ønskes undersøgt.
Raven er utroligt simpelt bygget og består
af krop, vinge, batteri og kamera, som
samles på ganske få minutter. I det hårde
terræn i Afghanistan bliver det til en del
hårde landinger, men flyet er så robust,
at det med få midler kan lappes sammen
igen, hvis det går i stykker under landing.
- Hernede i Helmand har vi erfaret, at
flyet er utroligt robust og særdeles anvendelig
til at supplere med informationer
i det brede spektrum af opgaver, som vi
skal løse her. På det personlige plan giver
det tilfredshed at vide, at vi Raven-folk
kan bidrage til den løbende informationsindhentning
med vores fly gennem
opgaver, som vi ellers skulle have haft
soldater på jorden til at løse, forklarer
seniorsergent Anders.

Seniorsergent Anders planlægger flyets rute og
dirigerer sin kollega, som med en fjernbetjening
styrer det ubemandede fly.
Fleksibelt værktøj
Ravnen har også mulighed for
at flyve og
filme i mørke. Det eneste, det kræver, er,
at det normale dagslyskamera skiftes ud
med termisk udstyr, som laver billeder
på baggrund af temperaturforskelle i
terrænet og omgivelserne. Erfaringerne
fra Helmand viser, at der meget ofte
kommer bedre billeder frem ved mørkeflyvning,
samtidig med at der opnås
en vis psykologisk effekt, som den svage
brummelyd har i mørket over for eksempel
Green Zone. Den har mere end én
gang fået fjendtligtsindede personer til at
tænke sig om en ekstra gang og fået dem
til at droppe deres lyssky foretagende.
Troppeforsøget med Raven på hold 5
fortsætter. Imens er beskeden fra soldaterne
på jorden og fra de fire Raven-folk
i Helmand ganske klar:
Raven er et suverænt værktøj for den type
af opgaver, som det danske forsvar løser i
internationale operationer. |