Major B. Hagsten, Hærens Kampskole
Kentaur 2/2005

Sidste skydning med kampvogn Leopard 1 A5 (LEO 1) i Danmark blev gennemført onsdag den 1. december 2004.

2/I/Jydske Dragonregiment, der som den første eskadron, fik udleveret LEO 1 A3 16. september 1979. Sidste eskadron skød med LEO 1 A5 den 1. december 2004, da besætninger fra 1, 2 og 3 eskadron fra I/Jydske Dragonregiment gennemførte skydninger, som er en forudsætning for, at de kan starte på omskolingskursus til LEO 2 A5 i april 2005.

Ringen er således sluttet, i det I/Jydske Dragonregiment startede og sluttede anvendelsen af LEO 1 kampvogne her i landet.

LEO 1 har hermed afsluttet 28 års aktiv tjeneste for hæren.

Danske Leopard 1 kampvogne

Stadig en god skydemaskine

Oprindelig tjente der 120 stk. LEO 1 A3 i Danske Division, som bolværk mod de russisk byggede T 55, T 62 og T 72 kampvogne. Det primære indsættelsesområde var i Slesvig Holsten. Fra 1992 blev disse LEO 1 A3 opgraderet til 1 A5 standard. Bl.a. indebar det en kraftig forbedring af ildledelsessystemet. Herunder en integreret laserafstandsmåler, der via en computer kunne tage højde for afstanden til målet. Endvidere beregnes vind, temperatur, målets bevægelse, egen kampvogns bevægelse m.m. af computeren. Et andet meget vigtigt skridt frem i den teknologiske tidsalder var indførelse af termisk sigte, så der nu kunne kæmpes med større effektivitet i mørke og under nedsat sigtbarhed. Endelig blev også en forbedret ammunition indført.

Samtidig med opgraderingen blev der indkøbt 110 stk. opgraderede brugte tyske LEO 1, således at kampvognsflåden fra 1992 bestod af 230 stk. LEO 1 A5 (svarende til at Tyskland havde haft ca. 3600 stk. eller USA havde ca. 13.000 stk., hvis man udregner efter indbyggertal). En del af disse LEO 1 A5 afløste op gennem 90’erne de veltjente Centurion kampvogne på henholdsvis Sjælland og i Jydske Kampgruppe samt M/41 kampvognene i opklaringsenhederne.

LEO 1 A5 har bl.a. gjort sig ”verdensberømt”, da DANSQN 2 deltog i den såkaldte operation ”Bøllebank” d. 29. april 1994 ved Tuzla i Bosnien. Kampvognens evne til kamp i mørke og dens ildkraft gjorde, at Danmarks første ”slag”  i nyere tid faldt ud til vores fordel og uden egne tab. Efterfølgende var LEO 1 A5 igen i kamp, da DANSQN 3 den 23. oktober 1994 gennemførte operation ”Amanda” ved Gradacac i Bosnien.

LEO 1 A5 blev trukket hjem fra Bosnien i 2002

LEO 1 A5 er med dens 105 mm kanon som ”skydemaskine” stadig blandt verdens bedste, men beskyttelsen af personellet i en LEO 1 er begrænset, set ud fra truslen fra moderne anti-kampvognsvåben. Samtidig er der problemer med, at den nuværende 105 mm kanon og ammunition kan gennemtrænge moderne kampvogne i front på normale skudafstande. Endelig er der begyndende problemer med anskaffelse af nye reservedele til disse kampvogne, der jo er udviklet i slutningen ag 60’erne.

Afløst af Leopard 2 A5

LEO 1 A5 er derfor afløst af LEO 2 A5 med betydeligt bedre beskyttelse og en 120 mm kanon og ammunition, der kan gennemtrænge alle kendte potentielle fjendtlige kampvognsmodeller. Denne kampvogn er omtalt i forrige nummer af Kentaur.

De første 20 stk. LEO 2 A5 blev overdraget til Jydske Dragonregiment den 15. november 2004. De har under skydninger i uge 40 og 41/2004 vist deres vær med en formidabel ildkraft og god træfning. Som en sidebemærkning skal det dog bemærkes, at kampvognen stiller større krav til sin besætning - især kampvognshjælperen og kampvognskommandøren. Hjælperens opgave med at lade kanonen er noget mere kompliceret og tidskrævende end i en LEO 1 kampvogn. Derfor arbejder Hærens Kampskole meget intens på at finde en uddannelsesmetode og uddannelsesmateriel, der kan træne hjælperen til at nedbringe ladetiden - og dermed tiden mellem de enkelte skud, der afgives med 120 mm kanonen - som jo i sidste ende er betingelsen for succes og overlevelse.

Dansk Leopard 2A5

Stadig brug for kampvognene

Hvad der nu skal ske med LEO 1, er der ikke endelig afklaret. Selvom LEO 1 A5 har svagheder som ovenfor anført, så kunne det være en mulighed at beholde et mindre antal som en ”strategisk” reserve til forskellige anvendelser. Der er stadig meget ammunition på lager og reservedele kan fremskaffes ved ”nyttiggørelse” af et antal nedslidte kampvogne. Endelig skal LEO 1 undervognen køre videre i hærens nye struktur i form af bjærgningskampvogn Berger, der påregnes som midlertidig afløse for panserbjærgningskran M-578. Ligeledes vil der fortsat være LEO1 broslagningskampvogne i den operative struktur. Dermed vil der være såvel mekanikerstøtte og reservedele til rådighed i den nærmeste fremtid.

Der vil også gå endnu nogle år, før der indføres et nyt infanterikampkøretøj (IKK) og et nyt mortersystem til støtte for infanteriets kamp. Indtil da var det måske en ide at bevare LEO 1 A5 til indsættelse i missionsområder til løsning af de opgaver, hvor infrastrukturen ikke vil kunne bære LEO 2 A5.

En anden opgave kunne være anvendelse som pansret platform for eks. artilleriobservatører. Ligeledes ville en LEO 1 kampvogn med dozerblad være et særdeles godt instrument for ingeniører eller som erstatning for det lette 4’er køretøj i LEO 2 A5 kampvognsdelingerne. Indtil videre vil der ikke blive monteret dozerblad på LEO 2 A5, da det vil forøge vægten ud over det acceptable, medmindre man fjerner noget at tillægspansret. Denne løsning kunne også tilgodese genforsyning af ammunition til LEO 2 A5 kampvogne i kamp, da beskyttelsen og lastekapaciteten i en LEO 1 er langt bedre end i de nuværende GD’er.

Endelig kunne man forestille sig et antal LEO 1 A5 med Skyde- og duelsimulator M/93 som markeringsstyrke for LEO 2 A5 enheder. Dette ville være meget billige ”fjender”, men alligevel ”fjender”, der vil kunne optræde som T-55 og T-72 kampvogne med en realistisk slagstyrke. Bemandingen af disse kampvogne kunne eksempelvis være instruktører og lærere fra Hærens Kampskole. Derved kan deres taktiske rutine bevares.

Ja, ideerne er mange, men i sidste ende er det nok økonomien, der er bestemmende.

En god, stabil effektiv, præcis, hårdtslående og hurtig kampvogn har afsluttet 28 års glorværdig karriere i det danske forsvar.