Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter
Forsvaret 2/2008

Hærens nye infanterikampkøretøjer har kun plads til syv infanterister.

En ny gruppestørrelse er afprøvet med succes i Afghanistan.

Er seks, otte eller tolv mand det rigtige antal soldater i en infanterigruppe? Ser man på kampenheder i andre lande, er der mange svar. Kaptajn Asbjørn Paulsen fra Hærens Kampskole behøvede ikke overveje det, da han i sommeren 2007 fik besked på at skabe en ny gruppe. Ordren lød på seks mand.

Ordren til Asbjørn Paulsen skyldes indførelsen af infanterikampkøretøjet CV9035. Hæren har indkøbt 45 af de nye køretøjer, og de første soldater fra Livgarden er her i foråret i gang med den grundlæggende uddannelse på bilerne. De skal efter planerne være klar til udsendelse i 2010. Infanterikampkøretøjet er med sin 35-mm maskinkanon langt mere slagkraftigt end de andre køretøjer i hæren, der også kan transportere soldater. Køretøjet kan derfor bedre støtte soldaterne på jorden. Men infanterikampkøretøjerne har ud over køreren, kommandøren og skytten kun plads til syv soldater i mandskabsrummet. De syv sæder giver plads til en gruppe på seks mand og en soldat fra den såkaldte delingstrop.

Hærens nye infanterikampkøretøj CV9035 Mk III.
Det er tårnet med maskinkanonen på 35 mm, der gør, at pladsen i køretøjet er begrænset.

Intet vundet ved otte

Med seks soldater afgiver en gruppe infanterister på jorden mindre ild, når den støder sammen med fjenden, end en gruppe med otte gør. Men om der er seks eller otte mand i en gruppe, er ikke så vigtigt for gruppens muligheder for at klare sig på kamppladsen. Opgaven for infanteristerne i nutidens danske hær er ikke at nedkæmpe fjenden med gruppens egne våben. De skal, kort sagt, finde fjenden, engagere ham, holde ham nede og tilkalde ild fra de mange forskellige våbenplatforme, fx artilleri og fly, som de vestlige hære råder over. Ifølge Asbjørn Paulsen viser internationale undersøgelser, at gruppestørrelsen ikke er afgørende. Og det samme siger de første danske erfaringer med seksmandsgrupperne.

Mikkelsen i spidsen for en patrulje i Green Zone i Helmand-provinsen i Afghanistan.
Under kampene her kan de danske soldater bede om støtte fra blandt andet fly, artilleri og kampvogne.

– Jeg kan ikke se, at jeg ville have vundet noget ved at have otte mand i mine grupper i stedet for seks, da krigen rullede. Jeg har ikke følt behov for de to ekstra mand for at vinde ildkampen, siger premierløjtnant Mads Mikkelsen fra Livgarden. Han er delingsfører i det kompagni, der fra august sidste år til februar i år var i Helmand-provinsen i Afghanistan og mange gange var indsat i hårde kampe.

Dynamisk kamp

I de gamle grupper opererede soldaterne sammen to og to i makkerpar, blandt andet for at betjene maskingeværet og dysekanonen. Det princip valgte Asbjørn Paulsen at bryde med, da han organiserede de nye seksmands grupper, hvor de to tunge våben ikke er standard. I seksmandsgrupperne opererer soldaterne i to hold af tre mand med henholdsvis gruppeføreren og geværskytte 1 som førere. Paulsens ide var, at med to hold, der kan sikre sig selv og komme med meldinger til hinanden, bliver kampen meget mere dynamisk og flydende. Mads Mikkelsen har ikke prøvet at kæmpe med ottemandsgrupper, men han er overbevist om, at ideen bag de mindre grupper er god nok. Gruppeførerne kan bedre overskue seks end otte soldater, og det giver dem overskud til at se op og til at orientere sig bredere.

– Det har givet meget på hurtigheden, fastslår Mads Mikkelsen og fortsætter: Det, der for mig allermest taler for seksmandsgrupper, er, at mine to erfarne gruppeførere siger, at de foretrækker den frem for gruppen med otte soldater.

Tåler ikke tab

Ulempen ved en mindre gruppestørrelse viser sig ifølge både Paulsen og Mikkelsen først og fremmest, hvis nogen i gruppen bliver såret og skal behandles og bæres væk. Hvis bare én soldat fra en gruppe bliver såret, er hele gruppen ude af kampen. For at undgå at komme i den situation tog Mikkelsen under kampene i Helmandprovinsen ekstra sanitetsfolk med frem. Mads Mikkelsen peger også på, at seksmandsgruppen er lige lovligt lille, når soldaterne skal gennemsøge huse.

– Dér mangler man et makkerpar, og det betyder, at man får behov for at indsætte to grupper, hvor man før kunne have klaret sig med en, siger han.

Danske pansrede mandskabsvogne i ørkenen i Helmandprovinsen.
Når infanterikampkøretøjerne kommer, får soldaterne både bedre beskyttelse og mere ildkraft til gengæld for den mere begrænsede plads.

Kun plads til en

Seksmandsgrupperne skal ikke kun bruges i de kompagnier, der får infanterikampkøretøjer. Også de soldater, der kører i pansrede mandskabsvogne og i Piranhaer, skal operere i grupper af seks. Det skyldes et ønske om fleksibilitet mellem enheder. Men det handler først og fremmest om at gøre uddannelsen af soldaterne så enkel som mulig.

– For ikke at gøre uddannelsen unødvendigt kompliceret, og her tænker jeg ikke mindst på sergentskolerne, fravalgte man at have to forskellige organisationer. Vi har simpelthen ikke plads til flere gruppestørrelser i vores lille hær, fastslår Paulsen.