SSG Henrik M. Andersen, Hærens Kampskole
Kentaur 1/2002

Hvordan startede det?

I 1974 indførte Danmark et nyt langdistancepanserværnsvåben. Valget faldt på Basic TOW, hvor TOW står for Tube-launched, Optically-tracked, Wire-guided missile system.

Systemet var opfundet af amerikanerne op gennem 1960’erne, og blev med succes taget i brug i Vietnam-krigen (første missil blev affyret 2. maj 1972 fra en helikopter).

Det system Danmark anskaffede, bestod af en våbenplatform med et dagsigte og et styret missil. Missilet havde på det tidspunkt en rækkevidde på 3.050 meter.

TOW viste så meget potentiale, at amerikanerne i oktober 1973 sendte 81 systemer og 2.010 missiler til Israel i forbindelse med 6-dages krigen.

I 1973 erkendte man samtidig, at der var et behov for at kunne anvende TOW i mørke, hvorfor man begyndte at udvikle et natsigte.

TOW blev fra starten anvendt både på helikopter og på jordbaserede sytemer. Især i forbindelse med anvendelse fra helikopterne erkendte man, at der var behov for længere skudvidde. Derfor udviklede man på missilerne, så de kom op på den rækkevidde de har i dag, nemlig 3.750 meter.

TOW missilstyr

TOW2

I 1979 var amerikanerne så klar til at indføre det nye natsigte. Sigtet, der var et termisk sigte, gav mulighed for at anvende våbensystemet i dagslys og mørke samt usigtbart vejr. For fuldt ud at kunne udnytte denne mulighed var amerikanerne nødt til at udvikle på missilerne, således at disse nu også kunne styres af natsigtet. det medførte, at man den 5. maj 1983 indførte TOW 2 missilerne.

TOW våbensystemet bestod således nu af et dagsigte og et termisk natsigte. Ammunition bestod af de allerede kendte missiler til Basic TOW, samt ammunition udviklet til TOW 2.

Siden da har der været en løbende udvikling af TOW 2, specielt indenfor ammunitionen. Men som TOW er konstrueret, har denne udvikling ikke nogen væsentlig indflydelse på uddannelsen. TOW fungerer nemlig på den måde, at skytten skal ”nøjes med” at fatte korrekt sigte og tage aftræk. Våbnets computer sørger derefter for at undersøge, hvilket missil der er ladt i våbnet, således at skuddet kan gennemføres korrekt. Netop dette er et af våbnets særdeles stærke sider.

1. opgradering i Danmark

I Danmark valgte man i 1984 at påbegynde opgradering af sine våbensystemer til TOW 2. Ligesom i forbindelse med anskaffelsen var man således på forkant med udviklingen. De elementer, der blev berørt af opgraderingen, fremgår af figur 1. Ud over de viste komponenter blev der anskaffet forskelligt nødvendigt testudstyr.

Figur 1

Siden da har Danmark løbende være med, når softwaren i styrecomputeren blev opgraderet. Således er alle danske TOW 2 våbensystemer i dag up-to-date. Alle danske TOW 2 systemer er i stand til at anvende det nyeste missil il TOW, nemlig TOW 2B, der er et top-attack missil. det betyder, at missilet flyver over skyttens sigtelinie og detonerer, når det er lige over målet. Herved virker det ned oven i tårnet, hvor kampvognens pansring ikke er så kraftig. Igen skal skytten ikke ændre væsentlig i de procedurer han lærer i dag, men blot sigte midt i en synlige del af målet. Ammunitionsvalg og styring af missilet klares stadig af computeren.

Over 40 lande anvender i dag Basic TOW eller TOW 2 systemet – enten som jordbasret eller luftbaseret eller begge dele. der er til dato produceret over 630.000 missiler og 16.000 våbensystemer.

TOW3

I april 1993 startede man så med at videreudvikle på TOW 2. Det skete blandt andet i erkendelse af, at udviklingspotentialet indenfor TOW 2 og ammunition var nået. Projektet fik i USA betegnelsen ITAS, der står for Improved Target Acqusition System. Navnet fremkom, idet man ønskede at kunne se længere i forbindelse med erkendelse, genkendelse og identifikation af mål.

I foråret 1999 afsluttede man troppeforsøg ved amerikanske enheder, og den amerikanske hær skrev i juni 1999 kontrakt om i første omgang 1841 opgraderinger fra TOW 2 til Tow 3.
De forbedringer, man har tilført systemet, er følgende:

En Target Tracker. Target Trackeren er en boks, som skytten kan låse fast på målet. Så længe han holder sit trådkors indenfor boksen, sørger computeren selv for at stye missilet mod midten af boksen. Kører målet, følger skytten dette med trådkorset, hvorefter computeren vælger midten af trådkorset som styrepunkt. Skytten kan ”lægge” flere target Trackere fast på forskellige mål, hvilket vil gøre det nemmere at nedkæmpe flere mål hurtigt efter hinanden.

En elavationsbremse. Således som TOW er konstrueret, vil det i skudafgangen trække op til venstre. Her kan skytten i enkelte tilfælde miste missilet. Elevationsbremsen modvirker dette fænomen.

Bedre skydestilling. På det nuværende TOW 2 anvender man to separate sigtesystemer – et dagsigte og et natsigte. I ITAS er disse ti sigter bygget sammen i et hus. dette giver skytten en bedre og mere korrekt skydestilling, idet han kun skal anvende et okular til bege sigter. Samtidig har man anvendt en moderne teknologi hvilket medfører, at muligheden for at erkende, genkende og identificere mål er forøget med over 100 %.

Bedre skydestilling. På TOW 2 skal skytten anvende venstre hånd til t betjene dag- og natsigte. På ITAS er alle betjeningsmuligheder flyttet til to ergonomisk korrekte håndgreb. Skytten kan således betjenes sigte, laserafstandsmåler, Target Tracker, indbyggede testfaciliteter etc. samt styre våbensystemet, uden at skulle ændre på sin skydestilling.

Laserafstandsmåler. det, at man nu kan se meget længere har medført behovet for en laserafstandsmåler. Sigtet har derfor fået integreret en eye-safe laserafstandsmåler.

Forbedret og forenklet verifikation. Verifikation er blevet væsentligt nemmere, og fejlmulighederne er reduceret. I TOW 2 verificeres dagsigtet elektronisk ved hjælp af computeren. Herefter skal man anvende en kollimator for at verificere natsigtet til dagsigtet. I ITAS er verifikation automatiseret, hvorved den menneskelige faktor udelades.

Færre komponenter. Antal komponenter reduceres fra 18 til 6. I disse 18 komponenter som i dag anvendes i TOW 2 er dog indregnet komponenter, der anvendes på echelonsniveau. Men da ITAS er fuldstændig digitaliseret, er det også muligt at spare her. De indbyggede avancerede testfaciliteter, reducerer behovet for reparation på højere echelonsniveau. reparationer består hovedsageligt af udskiftning af printplader og sliddele.

Indbygget skyttetræning. I systemet er der nu indbygget en simpel, men effektiv skyttetræningsmulighed. de komponenter, der bliver berørt af opgraderingen, fremgår af figur 2.

Figur 2

Det, som man i den amerikanske hær har lagt stor vægt på er, at systemet skal være fremtidssikret. Det har man sikret sig ved at opbygge al elektronikken – i princippet – ligesom en computer, hvor man kan udskifte eller indsætte ekstra printkort.

Tilbagemelding til skytten

Da TOW 3 er fuldt digitaliseret, kan man i dag tilslutte udstyr der registrerer alt i forbindelse med skarpskydning – hvad skytten gør, hvilke kommandoer der sendes til missilet og hvad missilet foretager sig. Og samtidig kan det optages på video. Alt dette forgår trådløst. Under skarpskydning behøver instruktøren ikke gætte sig til, hvad der gik galt. Skytten kan få en reel tilbagemelding der forklarer, om det var hans fejl, våbensystemets fejl eller om fejlen lå i ammunitionen.

Ligeledes vil det være muligt at kunne koble det op på flere styr samtidig. Eksempelvis på de fire våbensystemer i en raketdeling. Så vil man som instruktør på en øvelse kunne optage hvad der foregår på de enkelte styr, og anvende dette i tilbagemeldingen.

Næste generation af ammunition

Den amerikanske hær kigger også på at forbedre ammunitionen. TOW 3 kan anvende alle typer missiler, der findes i dag. Men derudover er man gået i gang med at udvikle et Fire-and-Forgot missil. Missilet vil få en længere rækkevidde end i dag, og kortere flyvetid. Missilet giver samtidig mulighed for at skyde på ”gammeldag maner”, idet det giver skytten mulighed for at skyde det som et styret missil på samme måde, som de missiler vi anvender i dag. Dette vil eksempelvis være nødvendigt, hvis målet ikke afgiver en signatur, missilet kan låse fast på.

Når det anvendes som Fire and Forgot giver missilet den fordel, at man kan forlade ildstillingen umiddelbart efter skud.

Man vil således kunne bekæmpe alle pansrede mål på afstande over 4 km, og samtidig blive svære at erkende, da man ikke som i dag skal forblive i ildstillingen til træf.

Da TOW 3 er opbygget som en computer med mulighed for udvidelser, vil eventuelt anskaffelse af et Fire-and-Forgot missil let kunne lade sig gøre. Og det samme vil gælde andre kommende missiltyper! Dette var et af designkravene til TOW 3.

Opsummering

Jeg har her forsøgt at beskrive et af fremtidens langdistancepanserværnsvåben. der er andre systemer på markedet – der sandsynligvis er lige så gode som TOW. Men styrken ved netop dette system er, at:

Det anvender samme ammunition som i mange andre NATO-lande.

Danmark skal ikke til at opbygge en ny logistisk struktur.
Vi kan ved hjælp af ganske få ændringer montere det på vores eksisterende køretøjer.

Forsyningssikkerheden er sikret de næste mange år.

Den taktiske indsættelse er uændret, og der kræves kun en omskoling til selve våbnet.

Vore førere er uddannet.