Forside | Links | Forum | Gæstebog | Webmaster | Quiz | Nyhedsbrev | Webnyheder
|
|
|
|
|
|
|
|
| Tanker om fremtidens panserværnsraketdelinger |
|
SSG H. M. Andersen, studie- og
udviklingssektion, Infanteriafdelingen, Hærens kampskole Indledning I forbindelse med forsvarsforliget 2005 – 2009 ændrede man radikalt på opstillingen af panserværnsraketdelinger, idet man gik fra 35 delinger til tre. Alle tre delinger opstilles fremover som motoriserede delinger på HMMWV (High Mobility Multipurpose Wheeled Vehicle). Jeg vil ud fra de fire overskrifter organisation, doktrin, teknologi og uddannelse, komme med mine visioner for fremtiden. Lad mig starte med at slå fast, at de efterfølgende ideer ikke blot er hjernespind i en ældre seniorsergents hjerne. De er et sammenkog af, hvordan andre lande har valgt at anvende deres panserværnsraketdelinger. jeg har taget udgangspunkt i, hvordan delingen vil kunne anvendes i forbindelse med vores internationale engagement, for eksempel på hold 1 eller som force multiplier ved allerede udsendte enheder. Denne indgangsvinkel er valgt, idet jeg er af den opfattelse, at vores uddannelse fremadrettet bør målrettes vores engagement i internationale operationer. Jeg bruger for forståelighedens skyld benævnelsen panserværnsraketdeling, selv om jeg til sidst i indlægget vil argumentere for, at denne betegnelse reelt ikke længere er dækkende. Ligeledes vil jeg anvende den internationale betegnelse TOW 2 for det våbensystem, som vi i Danmark benævner 147 mm raketstyr M/87. Organisation Panserværnsraketdelingen er organiseret i en delingstrop og to sektioner. Hver sektion består af to raketgrupper. Delingens sammensætning fremgår af figuren.
Delingens personelnormering er tilstrækkelig til at kunne løse et antal opgaver ud over den traditionelle panserbekæmpelse, hvilket jeg vil belyse senere. Man bør se på det tildelte materiel, idet et antal mindre justeringer vil forøge enhedens anvendelsesmuligheder væsentligt. Signalmateriel I de nuværende opstillingsgrundlag er næstkommanderende ringe stillet for så vidt angår signalmateriel, idet han kun råder over en radio af betegnelsen RDO-VHF, GRC-middel, BB. Bag denne tekniske betegnelse finder man en mandbåren radio (eksempelvis DA-PRC 371) suppleret med en højtaler og en bedre antenne. I praksis betyder dette, at næstkommanderende ikke har optimale signalforbindelser, når han opererer afsiddet, eller når han er mere end 4-5 km væk fra delingen. Derudover har han ikke mulighed for at holde sig orienteret på delingsnettet, når han er nødt til at kommunikere med andre, eksempelvis på bataljonsnettet. Ligeledes begrænser det hans muligheder for at virke som forbindelsesled til naboer, eksempelvis i forbindelse med optagelser eller indsættelser tæt på skillelinier hvor der i begge tilfælde er et stort behov for koordination. Slutteligt er det praktisk umuligt for næstkommanderende at overtage fra delingsføreren, såfremt denne får forfald. Næstkommanderende bør derfor normeres med samme mængde og type signalmateriel som delingsføreren. De to sektionsførere råder over en vognstation samt en mandbåren radio. Ved at tildele dem en dobbeltstation i deres køretøjer øges sektionernes anvendelighed, hvilket jeg vil give eksempler på i forbindelse med afsnittet vedrørende doktrin. Køretøjer I det nuværende opstillingsgrundlag er delingsføreren og næstkommanderende normeret med Mercedes GD. Ved at ændre dette til HMMWV som resten af delingen opnås et antal fordele, som jeg vil beskrive nærmere under doktrin og uddannelse. Denne normering er omkostningsneutral, idet man oprindeligt anskaffede 30 køretøjer svarende til syv delinger. Da man nu kun skal køre med tre delinger, skal der således ikke anskaffes ekstra køretøjer. Bevæbning Delingens bevæbning er traditionelt dimensioneret til delingens oprindelige rolle som ”panserbekæmper” i bataljonens rum. For at kunne udnytte delingen i et internationalt miljø, bør den tildeles et tungt maskingevær og et let maskingevær til hver af de fire raketgrupper, samt to lette støttevåben til delingstroppen. Det tunge maskingevær kan monteres i stedet for TOW 2. det lette maskingevær kan efter en mindre ændring monteres på lavetten ved siden af TOW 2. Doktrin Indtil i dag har panserværnsraketdelingen været dedikeret til at bekæmpe alle pansrede mål samt bevæbnede helikoptere i brigadens og bataljonens rum. Det har samtidigt været dimensioneret for organisation af delingen. Men en motoriseret deling har væsentligt flere anvendelsesmuligheder, hvilket andre lande har bevist ved adskillige lejligheder. Delingen arbejder i dag primært i den traditionelle delingsramme. Men der indgår faktisk i enhedsuddannelsen, at delingen bliver opdelt i to selvstændige sektioner og bliver indsat i selvstændige opgaver. Der er dog intet, der taler imod også at opdele i enkeltgrupper, og anvende disse som force multiplier, ved eksempelvis at tildele en panserværnsraketgruppe til en infanterigruppe eller – deling, eksempelvis i forbindelse med overvågning eller check points. Hvis delingen skal indsættes i sektioner, har sektionsføreren behov for en ændret radiotildeling for henholdsvis ak kunne kommunikere med foresat fører, samtidig med at han indsætter den anden gruppe i sektionen. Indsættes raketgrupperne enkeltvis, vil gruppeføreren melde sig på foresat førers radionet. Følger man anbefalingen om at ændre køretøjerne i delingstroppen fra Mercedes GD til HMMWV, og tilfører man samtidig delingen yderligere våbensystemer som for eksempel tunge eller lette maskingeværer, kan delingstroppen virke som en ekstra dispositionsenhed. Herudover får man automatisk reservekøretøjer til delingens primære våbensystem, såfremt en af gruppevognene får forfald. I sidstnævnte tilfælde kan delingsføreren eller næstkommanderende blive nødsaget til at føre fra et patruljekøretøj fra stamenheden. Derudover forbedres delingens evne til at sløre sin tilstedeværelse, idet der kun afsættes én type spor. Det bliver samtidig lettere for delingstroppen at følge med grupperne, idet alle køretøjer i delingen har samme sporbredde. Derudover opnås en ikke uvæsentlig logistisk fordel, idet der kun er en type køretøj i delingen. Panserværnsraketdelingen besidder allerede i dag ved hjælp af TOW 2 en god sensorkapacitet, idet hvert våbensystem består af henholdsvis et dag- og natsigte. Dagsigtet har en fast forstørrelse på 13 gange og et synsfelt på ca. 100 TS. Natsigtet er et termisk sigte med to forstørrelser på henholdsvis 4 og 12 gange. På den lille forstørrelse har sigtet et synsfelt på ca. 120 TS, og på den store forstørrelse et synsfelt på ca. 40 TS. Sigterne giver mulighed for at erkende mål på ca. 4000 meter, genkende mål på ca. 2500 meter og identificere mål på ca. 1200 meter. Systemet kan altså anvendes døgnet rundt! Amerikanerne har organiseret deres motoriserede panserværnsraketdelinger i såkaldt ”RECCE/SCOUT Platoons”. De indsættes stort set på samme måde som vores spejdersektioner i stabsunderafdelingen, blot med den store forskel at deres ildkraft er væsentlig kraftigere. De udrustes ud over TOW 2 også med for eksempel 40 mm granatkastere, tunge og lette maskingeværer. Ud over de traditionelle kampopgaver løser de amerikanske delinger eksempelvis opgaver som overvågningsled, sikringsled samt i forbindelse med eskortekørsel.
Teknologi ITAS ITAS – eller Improved Target Acqusition System – er videreudviklingen af TOW 2. Amerikanerne erkendte på et tidligt tidspunkt, at systemets primære indsættelsesform skiftede fra panserbekæmpelse over til målerkendelse. Samtidig anlagde de den filosofi, at man lige så godt kunne kombinere sensorplatformen med et våben, således at man havde muligheden for at bekæmpe det, man observerede. Valget faldt derfor på en videreudvikling af TOW systemet, idet det ved flere lejligheder havde demonstreret en uovertruffen drift- og træfsikkerhed. ITAS er bagud kompatibelt med TOW 2 og kan således anvende de samme missiler. ITAS indeholder et antal forbedringer til TOW 2.
Vedligeholdelse Brugervedligeholdelse af våbensystemet er enkelt, idet såvel ITAS som TOW 2 indeholder en selvtest, der giver skytten mulighed for at diagnosticere ved komponentudskiftning. I forbindelse med indfasning af ITAS har amerikanerne introduceret et nyt vedligeholdelseskoncept, som de benævner Contractor Logistics Support. Det består i, at man har udarbejdet en vedligeholdelseskontrakt med producenten, hvor denne stort set overtager al vedligeholdelse på ITAS. Hæren laver diagnosticering, hvorefter producenten forestår reparation og/eller ombytning af de defekte dele. Dette foretages enten i missionsområdet, eller på fabrikker i Europa eller USA. Nogle nøgletal for Contractor Logistics Support er:
Uddannelse Det svære ved at uddanne panserværnsraketdelinger er ikke våbenbetjeningen. Det svære i funktionsuddannelsen er at læse skytten, hvornår man skal skyde, og hvornår man skal lade være, idet han er nødt til at tage højde for flyvetiden på missilet. Det svære ved uddannelsen af førere på alle niveauer er at lære at udnytte terrænet. Man er nødt til at optræde mere ydmygt, end hvis man eksempelvis sidder i en kampvogn. For det første har man ikke den samme beskyttelse, og for det andet ved modstanderne, at TOW rammer det, man sigter på, i første skud! Delingsføreren skal lære, at det ikke altid er muligt at føre ved selvsyn. En forberedt kampstilling for en panserværnsraketdeling fylder ca. 2 km i bredden og op til 600 – 800 m i dybden. Disse kvaliteter kan enten læres fra ”bunden” eller erhverves ved andre våbenarter såsom kampvogne eller spejder-/opklaringsenheder. Således kan personel eventuelt hverves ved at tegne rådighedskontrakt med personel, der er uddannet i disse typer enheder. Ændres normeringen af køretøjer i delingstroppen fra Mercedes GD til HMMWV opnås et antal uddannelsesmæssige fordele, såsom ens omskolinger i delingen og fuld ombyttelighed imellem kørerne. Amerikanerne har erkendt, at det er let at uddanne på ITAS. Når man har prøvet at betjene systemet, vil man sande at det er ligesom at spille et computerspil. ITAS indeholder ”Embedded Training” hvilket betyder, at skytten til enhver tid kan træne sig selv, uden at der skal monteres eksternt træningsudstyr. Skytten vælger ”Embedded Training” i den indbyggede menu. Herefter vælger han det mål, han ønsker at bekæmpe. Da ITAS indeholder en laserafstandsmåler, kan han nu gennemføre selvtræning. Våbensystemet simulerer skudafgang og eventuel træfning. Derudover er der udviklet forskelligt uddannelsesmateriel. Eksempelvis en Basic Skills Trainer, der anvendes i forbindelse med skytteuddannelse i et klasseværelse. En Field Tactical Trainer, der anvendes efter samme princip som vores nuværende skyde- og uddannelsesmateriel.
Sammenfatning For også at optimere panserværnsraketdelingen til nye opgaver, er der behov for at kigge på et antal materielmæssige uhensigtsmæssigheder, der dog for stort set alles vedkommende kan inddækkes ved omfordeling af eksisterende materiel. Derudover er der behov for at se på placeringen af panserværnsraketdelingen i den nye struktur. P.t. er de planlagt placeret ved panserbataljonen i Holstebro. Men man bør overveje, om de ikke er bedre tjent med at blive placeret ved eksempelvis opklaringsbataljonen på Bornholm eller ved en infanteribataljon. Personligt er jeg selv tilhænger af at placere dem ved opklaringsbataljonen, idet delingens potentiale som langtrækkende våben- og sensorsystem her udnyttes optimalt. Det forhindrer jo ikke i, at man kan tage en deling og udsende til en international mission, uden at resten af opklaringseskadronen følger med. det er et princip, man allerede i dag praktiserer. Derudover er der ingen tvivl i mit sind om, at man derudover bør se på en opdatering af våbensystemet fra TOW 2 til ITAS. Ikke fordi TOW 2 ikke kan løse opgaven, men fordi erfaringer fra amerikanernes indsættelse i Irak og Afghanistan tydeligt viser, at behovet for sensorkapacitet er stort. Og ITAS er en superb sensor, der samtidig umiddelbart kan bringes til at bekæmpe mål. Som eksempel kan nævnes, at US Marine Corps før krigen i Irak overvejede at udfase TOW 2. Nu har de som en konsekvens af US Army succes med systemet i stedet købt fem ITAS systemer til afprøvning i Irak, og samtidig søgt om bevilling med henblik på at opdatere alle deres TOW 2 til ITAS. Hvad vil det koste for Danmark at gennemføre en opgradering – ja, prisen kan jeg ikke tillade mig at komme med her. Men det er ikke urealistisk at sammenligne den samlede pris, inklusive uddannelsesmateriel, med prisen for ca. to Leopard 2 kampvogne. Flere beretninger fra indsættelser dokumenterer missilernes store potentiale. herunder den relativt begrænsede ”lethality”. ”Lethality” er et engelsk begreb, som der ikke umiddelbart findes en entydig dansk oversættelse for. Begrebet omfatter overordnet set ammunitionens virkning i målet, sammenholdt med dets skader på målets omgivelser. TOW-missilerne har en stor virkning i målet, men skaderne på omgivelserne er minimale. Blandt andet har amerikanerne anvendt TOW-missiler til at bekæmpe snigskytter – problemet elimineres, samtidig med at man ikke forårsager store skader på bygninger og anden infrastruktur. Panserværnsraketdelingen – eller måske skal den skifte navn, kan løse mange andre opgaver end blot at nedkæmpe pansrede mål og helikoptere. man kunne derfor forestille sig navneforandring til overvågningsdeling eller manøvre-/støttedeling? Delingen kan indsættes som en traditionel deling med fire vogne, eller opdeles i sektioner eller grupper afhængig af situation og opgaver. |
|
|
