|
MJ Niels Ørndrup 1.
Logistikbataljon
Trænsoldaten 4/2008
Hærens
operative enheder får i øjeblikket udleveret nye lastbiler,
som er leveret af den Tyske lastvognsfabrik MAN i München.
Det drejer sig primært om to grundmodeller, en fuldpansret
SX-udgave, og en udgave udstyret med tillægsbeskyttelse;
benævnt HX-udgave.
Der er
indledningsvis anskaffet 113 stk. HX og 20 stk. SX. Den
Engelske hær har købt omkring 800 biler af samme typer.
Disse køretøjer vil derfor i fremtiden være et væsentligt og
synligt fundament ved logistiske enheder i
missionsområderne.
Grundlæggende er køretøjerne udstyret med kroghejsopbygning
således, at alle former for containere kan transporteres.
Herudover kan der monteres kran og spil samt Overhead Weapon
Station på taget af førerhuset.

Auto
College Aalborg
Implementeringen af nyt materiel medfører altid opfølgende
uddannelse af mekanikere. Således har det også været
nødvendigt, at afholde et teknisk kursus på disse nye MAN
køretøjer.
1.
Logistikbataljon har i samarbejde med Auto College Aalborg
netop afsluttet det første kursus for det tekniske personel,
som skal udsendes på mission primo 2009. Samtidig har nogle
få af de teknikere, der skal vedligeholde de køretøjer, der
anvendes i den hjemlige uddannelsesstruktur, også været på
kursus.
Uddannelsen tager afsæt i den af Hærens Logistikskole
udarbejdede fagplan for køretøjet. Auto College Aalborg har
herefter tilrettelagt uddannelsen i detaljer, og MAN
organisationen i Danmark har støttet kurset med deres
serviceinspektør under både forberedelse og gennemførelse af
kurserne.
Uddannelsen
Samlet
tager uddannelsen 12 arbejdsdage og foregår ved Auto College
Aalborg på Lindholm Brygge i Nørresundby. Der afsat en dag
til almindelig køretøjskendskab (omskoling) og to dage, hvor
der udelukkende undervises i kroghejssystemet. Til at øve
sig på, har kursisterne anvendt to stk. HX og to stk. SX.
Udleveringen af køretøjerne til de operative enheder har
været fremskyndet i et sådant omfang, at det kun har været
begrænset værkstedslitteratur, testudstyr og specialværktøj,
som har været til rådighed på uddannelsestidspunktet.
Personer uden en teknisk uddannelse oplever måske
køretøjerne MAN SX og HX som noget specielt militært
isenkram, der kun findes i vores militære verden.
Sådan
forholder det sig imidlertid slet ikke. Disse nye og
teknologiske vidundere er primært sammensat af komponenter
fra samme hylder som de lastbiler, vi møder på landevejene.
Hertil er så tilført noget specialudstyr, som kan
sammenlignes med en soldats funktionsudrustning.

Fagre
nye verden
Der var
engang hvor en mekaniker kunne løse tekniske problemer på et
køretøj med en svensknøgle, en fatningsskruetrækker og en
prøvelampe. Hvis man så oven i købet havde rådighed over en
stump ståltråd og en pollygribtang, var man som mekaniker på
den sikre side - sådan er det ikke længere.
Før der
kan foretages reparationer på en MAN SX og HX, er det
nødvendigt at udlæse bilens computer. Dette sker ved
tilslutning af en tester, som ved MANfamilien kaldes en
MAN-CAT.
I dag er
en moderne lastbil som MAN SX og HX udstyret med deres eget
netværk en såkaldt CAN-BUS. Dette system blev udviklet af
Bosch helt tilbage i 1983. I 1992 kom de første Mercedes
personbiler i S klassen med deres egen CAN-BUS system. Nu
findes systemet på næsten alle nye køretøjer og således også
på vores nye MAN lastbiler.
Computeren fortæller alt
Disse
CAN-BUS systemer overvåger under kørsel alle funktioner på
køretøjet.
Dette
gøres ved at sende forskellige signaler ud i køretøjets
”arkitektur”. Som eksempel kan nævnes en baglygte. Canbussen
sender et prøvesignal på f.eks. 2,5 volt ud i ledningsnettet
til baglygten.
Der vil så
komme en given spænding retur til ”bussen” og ud fra denne
spænding, kan computeren fortælle om alt er OK eller pæren
måske er sprunget, eller der er dårlige forbindelser i
forskellige stik, herunder også periodiske fejl.
Når en
mekaniker så modtager et køretøj til eftersyn, kan han via
sin MANCAT udlæse bilens computer, hvor bussens oplysninger
ligger gemt, og så fortæller MAN-CAT testeren, hvor fejlen
er.
Således
overvåges motorstyring, drivlinie, bremser og alt påmonteret
udstyr på køretøjet. Når mekanikeren har udbedret fejlen
prøvekøres bilen og computeren udlæses igen, og nu skulle
den gerne være fri for fejlkoder.
Til slut
tømmes MAN-CAT testeren til en stor server, der står
placeret ved MAN i München. MAN fabrikkerne har på denne
måde hele tiden en fejlstatus på alle køretøjer, og kan
derfor nemt opdage eventuelle generelle fejl på en bestemt
type køretøjer.
Tekniske specifikationer
Motor på
SX og HX:
|
Fabrikat: |
MAN D2066LF34 |
|
Princip: |
4-takt diesel, turbo, ladeluftkølet |
|
Cylindre: |
6
i række |
|
Volumen: |
10518 cm3 |
|
Maks. effekt: |
324 kW ved 1900 omdr./min. (ca. 450 HK) |
|
Maks.drejn.moment: |
2100 Nm ved 1000 - 1400 omdr./min. |
|
Luftforurening: |
Euro 4 |
|