|

|
Data |
|
|
|
|
|
Oprindelsesland |
Tyskland |
|
Type |
Pansret brolæggervogn |
|
Hastighed |
65 km/t |
|
Rækkevidde |
520 km |
|
Vægt |
45,3 tons |
|
Bredde |
4,00 meter |
|
Højde |
3,55 meter |
|
Længde |
11,79 meter |
|
Frihøjde |
- |
|
Besætning |
2 |
|
Bevæbning |
- |
|
Motor |
MTU MB838 Ca M-500 10-cylinder diesel
motor |
|
Transmission |
ZF 4 HP 250 gearkasse, 4 fremad og 2
bakgear. |
|
Elektrisk system |
24 volt |
|
Batterier |
- |
|
Diverse |
Broen som udlægges har en længde på 22
meter og en vejbredde på 4 meter. Broens spændevidde er 20 meter. Broen
er klassificeret som MLC 50. |
| |
|
|
Antal |
10 |
Udvikling
Udviklingen af en pansret brolægger baseret på Leopard 1
kampvognen blev påbegyndt i 1965. I 1969 blev der bygget to
forskellige prototyper. De blev kendt som Type A og Type B.
Type A havde en teleskopbom som kunne skydes helt over til
den modsatte bred; broen blev så skubbet over, og
teleskopbommen fjernet igen. Type B var af cantilever typen.
Broen var designet af Klöckner-Humboldt-Deutz og med Porsche
som hovedansvarlig for projektet. Efter en del test, var det
Type B som blev valgt til produktion hos MaK, nu Rheinmetall
Landsysteme i Kiel. Den første produktionsmodel kendt som
Biber blev klar i 1975.
Beskrivelse
Undervognen på Biber er næsten identisk med den på Leopard
1. Køreren er placeret forrest til højre, kommandøren i
midten og motoren bagerst. Torsion bar ophænget i begge
sider består af syv vejhjul, med drivhjulet bagerst og
justerhjulet forrest. Der er fire bæreruller. Det første,
anden, tredje, sjette og syvende vejhjul i begge sider er
udstyret med hydrauliske støddæmpere. Et ABC-system er
standard.
Broen er en aluminiumskonstruktion som har en total
spændevidde på 22 meter, som kan spænde over 20 meter.
Bibers største fordel frem for andre brolæggere er at broen
udfolder sig horisontalt og ikke vertikalt. Under transport
er broen foldet sammen i to 11 meters dele, den ene ovenpå
den anden. Broen kan samles op fra begge sider.
Broen er designet til at kunne håndtere køretøjer i
broklasse MLC 50 og til nød MLC 60 hvis man er forsigtig.
Broen kan lægges på skrænter med 10 graders hældning, og den
modsatte bred kan være 2 meter lavere eller højere. Hvis
hældningen er mere en 10 % eller 2,2 meter, må hjulkøretøjer
ikke benytte broen.
Når Biber ankommer til en kløft eller flod, er det første
den gør at sænke sit støtteblad. Det kan også bruges som
dozer blad hvis der er brug af at gøre lidt ved jorden inden
broen udfoldes. Dog kan de danske køretøjer ikke bruge
støttebladet som dozer. Den nederste del af broen glider frem indtil
dens ende er på linie med enden på den øverste bro. De to
brodele bliver derefter sat sammen og broen lægges hen over
forhindringen. Broen sænkes på plads og cantilever armen
bliver trukket tilbage. Biber hæver så sit støtteblad og
kører til siden. Broen kan fjernes fra begge sider ved at
gennemføre operationen i modsat rækkefølge. Til
brolægningsoperationen kommer kraften fra et centralt
hydraulisk system. Systemet består af hydraulisk pumpe, en
olietank, kontrolventiler og hydrauliske cylindere. Alle
operationer er kontrolleret af et elektrisk system som
bruger et sekvens kontrol system.
Varianter
Der findes en lignende version som bygger på Leopard 1
undervognen. Denne brolægger bliver kaldt Leguan. Forskellen
er et længere brofag på 26 meter.
Der er også lavet en version baseret på Leopard 2 som hedder
PSB2, Panzerschnellbrücke 2. Den er udstyret med tre brofag
på hver 3 x 9,7 meter. Disse tre brofag kan enten lægges
hver for sig, eller sættes sammen til én bro.
Dansk version
Leopard 1 Biber blev
indført i det danske forsvar i perioden 1995-1997. Der blev
indkøbt 10 stk. køretøjer med 20 stk. tilhørende
broelementer.
De
danske brofag var starten af beregnet til broklasse MLC 60,
og efter man anskaffede Leopard 2 er de lavet om til at
kunne klare MLC 70.
De
danske Leopard Biber, må ikke bruge deres støtteblad som
dozer.
Det skyldes at der er påsat en torsion stang som sørger for
at holde støttebladet plant med underlaget.
Biber har i en periode
fra 2000 til 2001 gennemgået en modifikation. Dette indebar
at det system som styrer udlægningen af broerne blev
udskiftet. Fra en manuel betjening af hydraulikventilerne
til elektrohydraulisk betjening. Også brofagene har de
seneste år gennemgået en renovering.
Flere
oplysninger:
Fakta om
Forsvaret
Nyheder:
11-10-08
Panser over åen
Tilbage |