|
Kampvogne kører ad
landevejen til Esbjerg
06-09-2007
Hæren, Søværnet og Totalforsvarsregionerne
gennemfører fra den 11. til den 16. september en
stor deployeringsøvelse før enhederne deltager i en
større NATO-ledet feltøvelse i Tyskland.
Øvelse Noble Light II
begynder den 11. september tidlig morgen i Oksbøl
lejren, hvorfra godt 30 Leopard kampvogne og
pansrede mandskabsvogne kører fra Oksbøllejren til
Atlantkajen i Esbjerg Havn.
Starttidspunktet kl.
0400 er valgt for at forskydningen kan forløbe så
hurtigt og problemfrit for den øvrige trafik som
muligt. Trafikkontrolposter regulerer trafikken og
viser vej for kolonnerne. I lyskrydsene vil de sætte
’grønt lys’. I enkelte rundkørsler vil de tillade
kolonnerne at passere tværs igennem og ved øvrige
kryds og indfaldsveje stopper de tværgående trafik.
Kolonnen med Leopard
kampvognene er den langsomste og den bliver fremført
med 20 km/timen ad en særlig rute, som vist på
kortet. Militærpolitiet eskorterer leoparderne, som
forventes at komme til Atlantkajen kl. 0500.
Hæren stiller fra
januar 2008 flere enheder til rådighed for NATO´s
responsstyrke, ”NATO Responce Force, hold 10”
(NRF-10).
I dette efterår
forbereder enheder fra Danske Division, Det Danske
Internationale Logistik Center og 5.
Telegrafbataljon sig på at indgå i NATO´s beredskab
som en del af NRF-10.
Deployeringsøvelsen
er en del af forberedelserne
Formålet med øvelsen
er at øve NRF-10’s enheder i deployering og
re-deployering af et NRF-bidrag samt at øve de
myndigheder, der skal støtte en NRF-operation.
NRF-10 består i
hovedsagen af en bataljonskampgruppe, der stilles af
I Panserbataljon fra Holstebro og et Nationalt
Støtte Element, der stilles af Det Danske
Internationale Logistikcenter i Vordingborg.
Støtteelementet skal sørge for, at alle køretøjer
kommer godt af sted, og at alle soldaterne har alt
fra kuglepenne til kampvogne med på operationen.
Deployeringsøvelsen
vil føre kolonnerne til Emden i Tyskland, hvor de
skal indgå i en øvelse i og omkring det store NATO
øvelsesterræn i Bergen.
Kontaktmuligheder:
Hærens Operative Kommandos presseofficer. 7022 1999,
9710 1550 lokal 25 eller 26.
hok-presse@mil.dk
Det Danske
Internationale Logistik Centers. Kaptajn Niels
Brandt, 5535 7222.

Marchvejen for Leopard kampvognene
I tidsrummet fra kl.
05.00 til 09.20 vil PMV’erne og øvrige køretøjer
afgå fra Oksbøllejren. PMV’erne kører med 40 Km/h og
de øvrige køretøjer med 60 Km/h. Sidste køretøj
forventes at komme til Atlantkajen kl. 10.00. Ruten
vises på kortudsnittet nedenfor.

Marchvejen for hjulkøretøjer
I Esbjerg Havn føres
køretøjerne ombord på et roro-skib (roll-on-roll-off),
der skal transporterer dem til Emden, hvor de skal
indgå i Øvelse Noble Light, der er en NATO øvelse,
der foregår i og omkring det store NATO
øvelsesterræn i Bergen, Tyskland.
HOK
|