Forside | Links | Forum | Gæstebog | Webmaster | Quiz | Nyhedsbrev | Webnyheder
|
|
|
|
|
|
|
|
| Nyheder |
|
Sidste nat i Arnhem I nattens løb faldt de sidste elementer i en større operation på plads. I Upper Gereshk Valley på østsiden af floden har britiske og danske ingeniørsoldater bygget en ny fremskudt base. Det hidtidige base i dette område lå ude i ørkenen. Herfra var det vanskeligt at sende daglige patruljer ind i Green Zone for at presse Taleban længere væk. ISAF skal være på stedet for at vise den lokale befolkning, at man bliver og skaber den tiltrængte sikkerhed. Derfor skulle basen flyttes ind i Green Zone.
Byggeri under sikring Ideen med at bygge den nye base inde i Green Zone er at trænge ind i et område, som hidtil har været meget plaget af Taleban. Derfor måtte byggeriet ske under betydelig sikring. Den opgave løste 5. spejdereskadron sammen med kampvognsdelingen, og eskadronen var flere gange undervejs i kamp med mindre enheder fra Taleban. Heldigvis uden tab eller sårede på dansk side.
Den nye lejr er bygget af britiske ingeniørsoldater, og de adskillige containerfulde materialer er transporteret den lange vej fra Camp Bastion og ind til byggepladsen i Green Zone af den danske transportdeling. Alt udstyr fra den gamle base er desuden flyttet fra den gamle til den nye.
Tidligt om morgenen efter den sidste nat i Arnhem begyndte britiske ingeniørsoldater at nedbryde de tykke Hesco Bastion mure omkring den forhenværende base. Dem skulle Taleban jo nødigt kunne overtage. Også under dette sidste oprydningsarbejde var kampvogne og spejderkøretøjer i stilling for at sikre arbejdet. Hærens Operative Kommando |
|
|
![]()