Forside  |  Links  |  Forum  |  Gæstebog  |  Webmaster  |  Quiz  |  Nyhedsbrev  |  Webnyheder

 
   

Søgning  |  Sitemap

 

 

Nyheder

Artikler

Galleri

Film

 

Bæltekøretøjer

Hjulkøretøjer

Helikoptere

UAV

 

Udfasede køretøjer

Udenlandske køretøjer

Ammunition

Panserværnsvåben

 

Bøger

Udrustning

Udstillinger

Mærkedage

 

 

  

 
Nyheder

Nye pansrede lastbiler til forsvaret
24-11-2008
AALBORG: Forsvarets Materieltjeneste overdrog i dag officielt MAN SX/HX til hæren og flyvevåbnet.

Lastbilerne MAN SX/HX er forsvarets nye pansrede lastbiler, som er kendetegnet ved hidtil uset mobilitet, fleksibilitet og beskyttelse.

- Disse lastvogne er designet specifikt som et militært køretøj, sagde generalløjtnant Per Ludvigsen, chef for Forsvarets Materieltjeneste, ved overdragelsesceremonien i Aalborg.

Det gælder især MAN SX, som byder på en terrænmobilitet svarende til, hvad man finder hos en pansret mandskabsvogn på hjul. Den har desuden et fuldt pansret førerhus med overtryk i kabinen, så den kan modstå angreb med kemiske, biologiske og radioaktive kampstoffer. Bevæbningen består enten af et tungt maskingevær eller en ”overhead weapon station”, der kan betjenes nede fra førerkabinen.


Forsvarets Materieltjeneste er ved at klargøre køretøjerne, så man kan overdrage 200 stk. MAN SX/HX lastbiler til hæren og flyvevåbnet. Det er et kæmpe arbejde, som bliver udført på rekordtid.

- De nye lastvogne styrker både den operative opgaveløsning og øger sikkerheden for personellet, sagde brigadegeneral Peter H. Lund, stabschef i Hærens Operative Kommando.

- Sikkerheden for personellet er et område, hvor vi skylder soldaterne og de pårørende at gøre vort yderste, fortsatte Peter H. Lund, og vi har derfor sammen med Forsvarets Materieltjeneste arbejdet hårdt på hurtigst muligt at få indsat lastvognene i Afghanistan. To er allerede i brug, og fire mere er netop ankommet til Camp Bastion. Det dækker det umiddelbare behov, men allerede til næste hold i februar planlægges på udsendelse af yderligere seks til otte lastbiler.

Hærens Operative Kommando