Forside  |  Links  |  Forum  |  Gæstebog  |  Webmaster  |  Quiz  |  Nyhedsbrev  |  Webnyheder

 
   

Søgning  |  Sitemap

 

 

Nyheder

Artikler

Galleri

Film

 

Bæltekøretøjer

Hjulkøretøjer

Helikoptere

UAV

 

Udfasede køretøjer

Udenlandske køretøjer

Ammunition

Panserværnsvåben

 

Bøger

Udrustning

Udstillinger

Mærkedage

 

 

  

 
Nyheder

Nye pansrede lastbiler
25-11-2008
Bedre beskyttelse, mobilitet og monsterkræfter er nogle af de ord, der beskriver forsvarets nye militære køretøjer.

Motorerne brummede vedholdende, da de nye MAN lastbiler bevægede sig rundt på øvelsespladsen på Aalborg Kaserner. Her overdrog Forsvarets Materieltjeneste (FMT) i går officielt de nye lastbiler til hæren og flyvevåbnet.

Lastbilerne har en mobilitet i terrænet, der svarer til, hvad en mandskabsvogn på hjul kan præstere. Derudover er den fuldpansrede type SX udstyret med et pansret førerhus, der ud over sikring mod kugler og vejsidebomber også kan modstå angreb med kemiske våben.

- Lastvognene er designet specifikt som et militært køretøj. Og de skal give forsvaret en øget mobilitet og en meget bedre beskyttelse for vores soldater, der dagligt sætter livet på spil ude i de skarpe ender, pointerede chefen for FMT, generalløjtnant Per Ludvigsen.

Godt samarbejde

Samtidig pointerede han, at anskaffelsen er sket i et godt samarbejde med især Hærens Operative Kommando (HOK), Hærens Logistikskole, Hærens Kampskole og DANILOG.

I dag er der allerede seks af de fuldpansrede lastbiler i Afghanistan af typen SX, men der er også stort behov for lastbilerne af typen HX, der kanudstyres med tillægspanser, understregede forsvarschef, admiral Tim Sloth Jørgensen i sin tale:

- Internationale operationer med lav intensitet og nationale opgaver af forskellig art stiller andre krav, og i de sammenhænge vil MAN HX kunne løse opgaverne.

Godt ude og hjemme

- Jeg lægger vægt på, at forsvaret fremstår topprofessionelt både ude og hjemme. Ude giver umiddelbart mening, men hjemme er måske lidt mere uklart, fordi det dækker over flere ting. Både varetagelsen af de nationale operationer, men også i forhold til støttestrukturen og uddannelsesstrukturen, der også skal fremstå topprofessionelt. Derfor er jeg specielt glad for den nye serie lastbiler, sagde Tim Sloth Jørgensen.

Det var stabschef i HOK, brigadegeneral Peter H. Lund, der i sidste ende officielt overtog de nye lastbiler:

- De styrker både den operative opgaveløsning og øger sikkerheden for personellet. Det er et område, hvor vi skylder både soldaterne og de pårørende at gøre vores yderste. Derfor har vi sammen med FMT arbejdet hårdt på hurtigst muligt at få indsat lastvognene i Afghanistan.

Samtidig understregede Peter H. Lund, at HOK planlægger at sende yderligere seks til otte lastbiler af sted til Afghanistan med næste hold i februar 2009.

Forsvarets Materiltjeneste