|
Danske kampvogne
med i offensiv
14-02-2010
Af Presseofficer Mads Rolf Ahrenskjær, Den Danske
Kampgruppe, ISAF 9
AFGHANISTAN,Helmand:
Enheder fra Den Danske Kampgruppe deltager i
Operation Moshtarak i Helmand-provinsen. De Danske
Leopard 2 kampvogne støtter engelske enheder.
Hold 9 er kommet
hurtigt i aktion i Helmand. Den danske
kampvognsdeling er indsat som støtte for en britisk
enhed, der deltager i den store operation Moshtarak
(Moshtarak betyder ”sammen” på pashtu) i den sydlige
del af Helmand-provinsen.

Kampvogn Leopard 2
Operation Moshtarak er
en fælles operation mellem primært amerikanske,
britiske og afghanske styrker. Men som nævnt indgår
også de danske Leopard-kampvogne i en støttende
rolle.
Formålet med
operationen er fjerne Taliban fra Marjah-området,
der ligger syd for det danske ansvarsområde.
Det gøres ikke
udelukkende med magt, men i endnu højere grad ved at
påvirke befolkningen og Taliban gennem information
og shuras (stormøder), hvilket offentliggørelsen af
operationen forud for iværksættelsen også vidner om.
Operation Moshtarak
følger dermed principperne fra den nye strategi, som
den øverstkommanderende General McChrystal, har
varslet. Forud for operationen har styrkerne brugt
megen energi på at advare lokalbefolkningen, blandt
andet gennem dialog med stammernes ældste i de
berørte områder, om risikoen for kampe.
Efterhånden som
hensynet til operationssikkerheden tillader det, vil
der komme opdateringer om de danske kampvognes
indsats.
Hærens
Operative Kommando |