|
Alle 10 IKK’er
landet
16-02-2010
Af presseofficer Rani Bech, Den Danske
Kampgruppe, ISAF 9
AFGHANISTAN, Helmand:
I går trillede den sidste af de længe ventede
infanterikampkøretøjer ud på afghansk jord i Camp
Bastion. I aften vil første deling kontrollere og
pakke dem.
Nu er de her endelig.
De 10 IKK’ere som har været ekstra længe om at komme
de mere end 4000 kilometer i fugleflugtslinje fra
Danmark til Helmand.

Det ”nøgne” infanterikampkøretøj i Camp Bastion.
- Vi er glade for, at
de er her, og vi ser frem til at få dem ud at køre,
siger major Søren i Den Danske Kampgruppes
logistiksektion.
Inden da skal hver af
de 32 tons tunge damer klargøres og kontrolleres. De
skal blandt andet iføres et såkaldt RPG-gitter, som
stopper panserbrydende granater. Med gitter på er
køretøjet for stort til at kunne være i et fly.
Derfor bliver det først sat på i Afghanistan.

Her er IKK’en ved at være halvt ”påklædt”.
I Bravo-kompagniet,
som er uddannet til at køre i IKK’erne, er
gensynsglæden også stor. Soldaterne glæder sig til
at komme i gang med at kontrollere, pakke og
indskyde kampkøretøjerne.

Så er infanterikampkøretøjet ved at være fuldt
”påklædt”.
- I aften vil første
deling begynde at gøre deres køretøjer klar, så de
kan blive indsat, siger seniorsergent og
kommandobefalingsmand Allan.
Hærens
Operative Kommando |