|
Dragoner briefer U
S Marines
23-12-2010
Af Peter Els, major, næstkommanderende i
Panserbataljonen
Panserbataljonen i
Holstebro har haft tre mand i USA for at orientere U
S Marine Corps om vores erfaringer med indsættelse
af kampvogne i Helmand, Afghanistan.
“At-ten-tion! Officer
on deck!”

Sådan blev vi hilst velkommen af vagten, da vi
åbnede døren til hovedkvarteret for 1st Tank
Battalion, 1st Marine Division, i Californien på en
dejlig varm december dag efter en 26 timers rejse
fra sne, is og kulde i Danmark.
Stående foran
hovedkvarteret for 1st Tanks. Til venstre
næstkommanderende i Panserbataljonen, major Peter
Els, og til højre kampvognsdelingsfører,
premierløjtnant Dennis Hejlesen.
Efter at have briefet
repræsentanter for United States Marine Corps (USMC)
under en konference i Danmark i foråret modtog
Panserbataljonen i Holstebro en invitation gennem
Hærens Operative Kommando til en rundtur i USA med
det formål at udveksle erfaringer om kampvognes
indsættelse i Helmand forud for USMC’s egen
deployering af et kampvognskompagni til provinsen i
Afghanistan.
Invitationen
indeholdte besøg ved tre forskellige USMC
installationer:
1st Tank Battalion
(1st Tanks), 1st Marine Division, som har
hovedkvarter på Marine Corps Air Ground Combat
Center (MCAGCC) i Twentynine Palms ca. 2 timers
kørsel øst for Los Angeles i Californien.
2nd Tanks, 2nd Marine
Division, med hovedkvarter i Camp Lejeune ved den
atlantiske kyst i North Carolina .
USMC Systems Command i
Quantico, Virginia, hvor hele USMC’s
kampvognsprogram styres.
Alle tre steder var
den primære hensigt at give tilhørerne en grundig
indføring i situationen i Helmand, at orientere om
de særlige tiltag og modifikationer, vi har iværksat
for at beskytte vores kampvognsbesætninger bedst
muligt, samt at give eksempler på hvordan vi har
anvendt kampvogne under operationer i Helmand.
USMC har allerede
deployeret 10 kampvogne af typen M1A1 Abrams til
Helmand. Besætningerne til dem følger mellem jul og
nytår, og de forventes at være klar til indsættelse
i slutningen af januar.
De har i lighed med os
ønsket, at deres præcise indsættelsesområde var
blevet hemmeligholdt længst muligt for at overraske
Taleban, men da både The Washington Post og The New
York Times tidligere har bragt artikler med relativt
præcise informationer om den kommende indsættelse,
er den ønskede overraskelse til at
overskue.Kampvognene skal sandsynligvis operere på
begge sider af Helmandfloden, og detaljer om
krydsning af floden på eksisterende broer og ved
improviserede midler var i høj kurs under alle
briefinger.
Ved 1st Tanks i
Californien gennemførte vi vores to-timers briefing
tre gange. Første gang var alle bataljonens
officerer og ældste befalingsmænd samlet og deres
spørgelyst var enorm. De virkede meget motiverede
for den kommende udsendelse med kampvogne og trak
paralleller til deres erfaringer fra Falluja i Irak,
hvor de stort set alle havde været indsat.
Anden og tredje
briefing var for kampvognskompagnierne. Også her var
tilhørerne spørgelystne, men da gennemsnitsalderen i
lokalet var faldet dramatisk i forhold til første
gang, var spørgsmålene mere rettet imod, hvor mange
gange vi har skudt med kampvognene, hvor mange miner
og improviserede sprængladninger vi har ramt, og
hvor mange gange Taleban har overfaldet
forsyningskolonner.

En meget tidlig morgen i Mojave ørkenen. Til
venstre premierløjtnant Dennis Hejlesen og til højre
eskadronchefen, kaptajn Jacob Frederiksen.
Besøget ved 1st Tanks
blev afsluttet med overværelse af en kort
skarpskydningsøvelse, hvor en infanterideling havde
fået to kampvogne (en kampvognssektion) underlagt,
og hvor infanteridelingens opgave var at rense en
mindre by for fjender. Det tog os en time at køre ud
til øvelsesbyen og gennem en del af Mojave ørkenen,
som ligner den afghanske ørken til forveksling.

Amerikanske kampvogne af typen M1A1 Abrams klar
til at støtte infanteriets kamp inde i byen.
Øvelsesområdet, der
hører til MCAGCC i Twentynine Palms, er ca. på
størrelse med Fyn og giver dem mulighed for at
gennemføre skarpskydningsøvelser med op til en
forstærket bataljon – eller som de kalder det:
Marine Air Ground Task Force. Her finder vi nok en
af de største forskelle mellem den danske hær og
USMC. De amerikanske marinere har deres egne
helikoptere og fly, hvilket gør træning og
uddannelse mellem styrker på landjorden og i luften
uendeligt meget enklere.
Vi overværede senere
på turen en øvelse i Camp Lejeune, hvor en ung
løjtnant øvede en infanterideling igen med en
underlagt kampvognssektion, men denne gang også med
en UH-1N Huey transporthelikopter og en AH-1W
SuperCobra kamphelikopter indsat. Det er et helt
normalt billede i deres træning, og noget der
koordineres på kompagniniveau. USMC’s egne fly og
helikoptere er stationeret på de samme baser, som
deres landmilitære styrker, hvor de deler alle
faciliteter. Det gør koordination enkel og
kommandovejen kort.
Kampvognsenhederne i
USMC har utrolig mange sammenligningspunkter med
Panserbataljonen i den danske hær. 1st og 2nd Tanks
indeholder hver ca. 950 soldater. Det er omkring
dobbelt så mange som Panserbataljonen i Holstebro,
men da hele USMC er på omkring 200.000 Marines, og
kun 1st og 2nd Tanks er aktiverede, er det ret
tydeligt, at kampvognsenhederne ikke fylder meget i
USMC. Det lider de naturligvis under, og derfor er
den kommende indsættelse i Helmand en vigtig brik i
deres kamp for overlevelse i USMC.

Kampvogn indsat i øvelsesområdet i Camp Lejeune.
Camp Lejeune i North
Carolina huser i alt 45.000 ansatte og dækker et
område på ca. en fjerdedel af Fyns størrelse. Basen
er smukt beliggende med Atlanterhavet på den ene
side af øvelsesterrænet og nåletræsskove, som vi
kender dem fra Vestjylland, på den anden side. En
tur gennem øvelsesterrænet føltes næsten som en tur
gennem Oksbøl velsesområde, hvor de markante,
sandede bæltespor er fremherskende.
De har fantastiske
øvelsesfaciliteter, hvor flere øvelsesbyer udskiller
sig som værende de mest markante. En af byerne –
beregnet til øvelser på delings- og kompagniniveau –
er bygget op som en afghansk landsby med høje mure
omkring husene. Bygningerne – som er fremstillet af
mobile containere i en og to etager – er spredt
tilfældigt rundt og giver øvelsesstyrken kæmpe
udfordringer med snævre passager, skæve vinkler og
mange kringelkroge, som gør bevægelser ekstra
vanskellige.
En anden og noget
større by indeholder både en moske, en kirke,
underjordiske gange og store lagerbygninger.
Kombinationen af faciliteterne i Camp Lejeune og
Twentynine Palms giver USMC mulighed for at øve et
hvilket som helst scenarie forud for deployering til
et af verdens brændpunkter.

De tre danske dragoners rundtur i USA blev
afsluttet ved USMC Memorial i Washington D.C.
Besøget ved United
States Marine Corps har givet grobund for et
utroligt vigtigt element i udførelsen af vores
opgave og beskyttelse af vores personel i form af
erfaringsudveksling på tværs af landegrænserne. Det
er helt almindeligt, at det sker mellem
samarbejdende militære nationer, men at det sker på
et så lavt niveau og med et så markant udbytte for
begge parter er usædvanligt.
Vi har for tiden
vigtige informationer om kampvognenes indsættelse i
Helmand, som USMC kan – og vil – anvende i deres
kommende deployering af kampvogne. Om kort tid vil
de have andre ’lessons learned’, som vi kan få del
i.
Denne spæde begyndelse
på et forhåbentligt langvarigt samarbejde og en
frugtbar erfaringsudveksling bør kunne danne
grundlaget for et mere gnidningsfrit samarbejde
enhederne imellem i Helmand. Et samarbejde som
forhåbentlig leder til en snarlig afslutning på
konflikten i Afghanistan.
Hærens
Operative Kommando |